Efterskolen lukket land for fattige forældre
DEBAT: Forældre skal betale en større del af efterskolen end tidligere, og det afholder enlige og fattige forældre fra at vælge efterskolen. Politisk fokus nødvendig, skriver Troels Borring, Efterskoleforeningens formand.
Af Troels Borring
Formand for Efterskoleforeningen
I efteråret 2008 udarbejdede Capacent Epinion en undersøgelse med to interessante resultater:
At efterskoleopholdet øger sandsynligheden for, at afgangselever fra 10. klasse påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse uden afbrydelse, samt at de endvidere på langt sigt har større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end en 10. klasses afgangselev fra folkeskolen.
Nok så interessant i relation til ønsket om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er det, at undersøgelsen også dokumenterer, at efterskoleopholdet gør en positiv forskel for unge med en negativ social arv.
Unge med uudnyttede potentialer
Efterskolerne kan altså om nogen hjælpe målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse på vej.
Det helt særlige miljø, hvor de unge er sammen med engagerede medarbejdere 24 timer i døgnet, sætter turbo på både en faglig og en personlig udvikling, som giver de unge mulighed for at sætte et nyt perspektiv for deres fremtid. På efterskolen får de unge mulighed for at se sig selv i helt nye rammer og mange oplever således, at de har hidtil uudnyttede potentialer, hvilket blandt andet smitter af på deres uddannelses- og karrierevalg.
Efterskolerne er parate til fortsat at give en stor gruppe af de 14-18-årige personlig udvikling og uddannelse i netop de år, hvor de står over for en afgørende identitetsdannelse.
Forældre får større økonomisk byrde
For at det projekt kan lykkes lige så godt som hidtil, kræver det, at bredden i elevsammensætningen fastholdes. Som skoleform oplever vi i øjeblikket, at en række enlige forsørgere og familier med mellemindkomster i stigende grad efterspørger øgede tilskud til deres børns efterskoleophold.
Baggrunden er, at statstilskuddet har været stagnerende over en årrække samtidig med at efterskolernes løn- og omkostningsniveau har været stigende. Resultatet er, at forældrene i stigende grad må betale en større del af opholdet - for manges vedkommende 40-50.000 kr. for et skoleår.
Efterskolerne er i juridisk forstand åbne for alle. Men i praksis kan de økonomiske omstændigheder betyde, at der for en række familier og enlige forsørgere ikke er et frit valg. Ganske enkelt fordi forældrestøtten heller ikke er blevet reguleret i takt med prisudviklingen.
Politisk fokus er nødvendig
Efterskolerne er klar til forsat at sætte særligt fokus på de såkaldt truede unge, og der er derfor behov for kvalitetsudviklingsprojekter til yderligere befordring af mønsterbrydning. Vi har som nævnt indledningsvist allerede gode erfaringer med at bryde den negative sociale arv for eleverne i 10. klasse, og dette arbejde vil vi gerne udvikle og udbrede til en større del af efterskolernes elever.
En forudsætning er, at vi også i fremtiden kan rekruttere bredt blandt unge fra alle typer af familier og fra alle indkomstgrundlag.
Derfor er der behov et politisk fokus på skoleformens udvikling og på, hvordan vi kan sikre alle familier mulighed for at vælge efterskolen til. Det kræver, at vi kigger på forældrestøtten - og særligt på, hvordan familier med lave eller mellemindkomster sikres mere i støtte til opholdet.
Efterskolen er klar til at tage et samfundsansvar for de unge, men vi har brug for et politisk medspil for at fortsætte de gode resultater, vi allerede har skabt.
"Prøvelsernes" tid
Tag ansvar!
