Frustrerede lærlinge smadrer ruder i Undervisningsministeriet

HÆRVÆRK: En gruppe unge, der kalder sig "Praktikløse Lærlinge", har kastet sten gennem vinduerne i Undervisningsministeriet. "Knuste ruder løser intet", lyder det fra undervisningsministeren.

Omkring kl. 23 onsdag aften blev vinduer i Undervisningsministeriet smadret. Det oplyser ordenspolitiet i København.

Gerningsmændene, der kalder sig "Praktikløse lærlinge", fortæller torsdag i et brev til Politiken, at aktionen er et signal til undervisningsminister Bertel Haarder (V):

"Lad os reparere ruderne, Bertel".

Underforstået mener gruppen, der hovedsagligt består af glarmesterlærlinge, at Bertel Haarder har et ansvar for løse problemet med manglen på lærepladser.

Og det er da også et problem, Bertel Haarder tager alvorligt.

Han siger til politiken.dk, at regeringen "følger problemet tæt", men understreger, at "knuste ruder og demonstrationer har ingen effekt".

Forrige artikel SF vil med i forlig om læreruddannelse SF vil med i forlig om læreruddannelse Næste artikel Få kilder til mediespekulationer om Fogh og NATO Få kilder til mediespekulationer om Fogh og NATO
Ny analyse: Erhvervserfaring fører til mindre frafald

Ny analyse: Erhvervserfaring fører til mindre frafald

Unge med erhvervserfaring træffer mere målrettede uddannelsesvalg, ifølge en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Uddannelsessektoren skal se sabbatår og år med erhvervsarbejde som en mulighed for rekruttering, mener forsker.