Kreativ kontrol?
DEBAT: Man kan ikke måle og kontrollere skoleelevernes kreativitet. Det strider imod ordets egentlige betydning, skriver Louise Nabe-Nielsen fra tænketanken SOPHIA.
Af Louise Nabe-Nielsen
Cand.pæd.fil., projektkoordinator, Sophia.
På Altinget.dk kunne man den 18. november læse, at den nye formand for Børne- og Kulturchefforeningen, Klaus Majgaard, ønsker at kvalificere folkeskolens elever til fremtidens arbejdsmarked ved at fokusere mere på kreativitet.
At børn og unge skal have mulighed for at udfolde sig kreativt, er langtfra en ny tanke i folkeskoleregi - allerede i 1970'erne havde man med den reformpædagogiske bølge fokus på begreber som kreativitet og frigørelse.
Det nye er imidlertid, at kreativitet - forstået som muligheden for fri og selvstændig udfoldelse - ikke bare i det skjulte, men ganske åbenlyst knyttes an til arbejdsmarkedets krav om effektivisering og økonomisk vækst, og at man derfor, som Majgaard påpeger, nødvendigvis må udvikle nogle redskaber til måling af kreativitet.
Elever reduceres til arbejdskraft
Når Majgaard ønsker at fokusere på elevernes kreative evner, herunder deres evner til at skabe relationer og organisere viden og ideer, er der ikke tale om et reelt pædagogisk tiltag, der som udgangspunkt har elevernes trivsel, udvikling og dannelse.
Der er derimod tale om endnu et tiltag i instrumentel retning, hvor eleverne alene er i fokus i kraft af deres potentiale som agenter på et fremtidigt arbejdsmarked. Eleverne reduceres til mulig arbejdskraft, og folkeskolen reduceres til en produktionsskole af denne arbejdskraft.
At tanken om at måle kreativitet ydermere er ganske absurd, skal findes i begrebernes egentlige betydningsindhold. Kreativitet knytter nemlig an til en form for selvstændig og fri udfoldelse, der ikke er styret efter bestemte mål, men i stedet må betragtes som en ofte risikofyldt form for ageren med uforudsigelige resultater.
Når Majgaard ønsker at måle på kreativiteten, benytter han en samfundsøkonomisk tænkning, hvor forskellige målbare parametre bliver definitionen på kvalitet. Men netop ved at opstille klart definerede mål som styrende for den kreative udfoldelse, er selve begrebet kreativitet blevet reduceret til kvantitet.
Luftkastel og umulig
At måle "elevernes deltagelse i samfundslivet", som ifølge Majgaard er en af mulighederne, har ikke blot intet med kreativitet at gøre, det er tillige en reduktion af muligheden for den kreative udfoldelse. Jo flere parametre vi opstiller og ønsker at måle på, jo færre muligheder for kreativ udfoldelse giver vi eleverne. Dermed er Majgaards ønske om at skabe kreative unge ikke blot et luftkastel, men er faktisk umuliggjort med selv samme persons ønske om kvantificering.
Tanken om at gøre kreativitet til et bærende element i folkeskolen er en fornuftig pædagogisk tænkning, for så vidt at man lader det forblive et pædagogisk ideal. Kreativitet kan inden for de rette rammer, som dygtige lærere i samarbejde med frit tænkende elever opstiller, bibringe ikke blot interessante og anderledes ideer, men kan tillige vise sig som udviklende, kvalificerende og sågar innovative for såvel den enkelte som for samfundet som helhed.
Det væsentligste krav for, at kreativiteten kan komme til orde, er, at lægge kontrol og styring bag sig til fordel for en tænkning baseret på tillid og frihed.
Social- og sundhedsuddannelsernes mangfoldighed
