Hæv ambitionen for erhvervsuddannelserne
DEBAT: Regeringens ungpakke er langtfra ambitiøs nok i forhold til at fremtidssikre erhvervsuddannelserne, mener DI og Dansk Metal i et fælles opråb til regeringen.
Af Flemming Larsen og Per Påskesen
Hhv. erhvervsuddannelseschef i DI og forbundssekretær i Dansk Metal
Erhvervsuddannelserne er god økonomi for samfundet. De leverer den bedste overgang fra uddannelse til arbejdsmarked sammenlignet med andre erhvervskompetencegivende uddannelser.
Det gælder i Danmark, og det gælder også ved en international benchmarking. En af årsagerne hertil er vekseluddannelsesprincippet, hvor 2/3 af uddannelserne foregår i virksomhederne. Det har alle parter en åbenbar interesse i at bevare.
Ja, der er krise - men husk det lange lys
Vi befinder os for tiden i en krise, som også påvirker virksomhedernes muligheder for at oprette praktikpladser. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på krise-management, så unge på trods af krisen får uddannelsesmuligheder. Udvidelse af skolepraktikordningen er blot ét eksempel på det.
Imidlertid er der også behov for at have det lange lys på i udviklingen af erhvervsuddannelserne. Allerede i forbindelse med globaliseringsdrøftelserne for få år siden var der fokus på to ting. Den ene var at give ekstra støtte til de unge i erhvervsuddannelserne, som havde behov for det. Den anden var at fremtidssikre erhvervsuddannelserne og gøre dem mere globaliseringsparate.
Mere fokus på fremtidssikring
Den første målsætning har haft et væsentligt både økonomisk og politisk fokus, hvilket der utvivlsomt har været brug for. En bedre overgang fra folkeskole til erhvervsuddannelserne er i den forbindelse afgørende, men man skal først starte på en uddannelse, når man har forudsætningerne for det. Hvis disse ikke er til stede, skal der være andre tilbud. Ellers risikerer vi at sænke niveauet i erhvervsuddannelserne, og det kan sammenlignes med at rulle gardinerne ned for de globale udfordringer, som Danmark står over for. Det er ikke godt nok.
Den anden målsætning har der ikke været megen fokus på. Der er ganske vist skabt muligheder for, at skolerne kan give undervisning på højere niveauer til de mange elever, der efterspørger flere udfordringer. Manglende politisk og økonomisk prioritering gør dog, at der ikke er sket meget på dette område. Flere og bedre tilbud samt højere niveauer for kernen og de åbenlyse talenter er afgørende for, at erhvervsuddannelserne fremadrettet kan bidrage til en vækst-, velstand og velfærdsdagsorden.
Der er i regeringens oplæg om de unge en vis forståelse herfor, men der er behov for en mere markant satsning. DI-analyser viser bl.a., at mange "med bind for øjenene" starter i en gymnasial uddannelse, og at en væsentlig frafaldsparameter for mange af dem, der er i gang med en erhvervsuddannelse, er mangel på udfordringer. En ændret uddannelsesadfærd vil skabe et solidt økonomisk grundlag for udvikling af erhvervsuddannelserne på dette punkt.
Brug for tydelig politisk prioritering
Det er klart, at uddannelsessystemet og skolerne er meget optaget af, hvad der er politisk fokus på og økonomisk er understøttet.
Et politisk ønske om, at erhvervsuddannelserne - også når krisen er overstået - skal fremstå som et globaliseringsparat og attraktivt tilbud for såvel unge som virksomheder, kræver derfor, at der skiftes gear. Hvis dette gearskift ikke finder sted, kan man skyde en hvid pil efter, at erhvervsuddannelserne kan spille den rolle, som de fleste ønsker, de skal spille
Der er en bred enighed blandt alle aktører omkring erhvervsuddannelserne om, at det er afgørende, at der sker et gearskifte. Forpasser vi denne mulighed, havner vi i en situation, som bliver væsentligt dyrere for samfundet end de midler, der i de kommende uger skal drøftes mellem forligspartierne. Regeringens ungeoplæg indeholder mange initiativer, men der er en alt for utydelig satsning på at fremtidssikre området.
Vi håber derfor, at de forligspartier, som i de kommende uger går til globaliseringsforhandlinger, også har det lange lys på. For det er helt illusorisk, at erhvervsuddannelser i fremtiden vil have en så vigtig rolle, som tilfældet er i dag, hvis der ikke satses på at bevare verdens bedste uddannelsessystem, og dermed møde globaliseringens udfordringer.
360 grader rundt om folkeskolen
