360 grader rundt om folkeskolen
DEBAT: Folkeskolen kan sagtens stå model til statsministerens 360 graders undersøgelse, men det hele bunder i ressourcer, skriver formanden for skolecheferne, Per. B. Christensen.
Af Per B. Christensen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen og børne- og kulturdirektør i Næstved
Alle, der beskæftiger sig med folkeskolen, har store ambitioner på dens vegne. Senest har vores statsminister i åbningstalen til Folketinget erklæret, at skolen har behov for en 360-graders evaluering. Det er jeg helt åben over for, og det kan folkeskolen godt stå model til.
Lige nu skal vi være opmærksomme på, at der er sammenhæng mellem forventninger, mål, rammer og vilkår. Vi kan ikke det hele. Vi vil gerne prioritere både kreative musiske og klassisk boglige fag, men vi skal også se på ressourcerne. Og vi skal måske også se på hele folkeskolens fagrække. Er der fag, der skal udgå anno 2010, og er der fag, der kan vinkles og pakkes på anden vis?
Den rummelige skole
Sammenhængen mellem tid, klassestørrelser, indlæring og inklusion vil vi gerne vide mere om. I den aktuelle debat er der en tendens til, at det er børnene, der gøres til problemet, og at det er dem, der skal løses.
Måske skulle vi overveje at bruge mere tid på at undersøge, hvad vi kan gøre ved den kontekst, som disse børn befinder sig i. Hvad skal der til, for at flere børn kan rummes i den almindelige klasse, så alle børnene kan profitere af samspillet på den ene eller den anden måde.
Efter BKF's opfattelse er det vigtigste tema, hvordan man sikrer en lokalt styret folkeskole, der er skole for hele lokalsamfundet. Vi oplever især i hovedstadsområdet skoler, hvor op imod 50 procent af forældrene sender deres børn i privatskole, hvilket minimerer den lokale skoles mulighed for at skabe sammenhængskraft i lokalområdet.
Pres på specialundervisningen
Et andet tema handler om økonomi og ressourcer. Hvordan sikrer vi, at ressourcerne til den samlede folkeskole anvendes på en hensigtsmæssig og rationel måde, så den almindelige folkeskole styrkes i de kommende år. En dagsorden i denne sammenhæng er, hvordan vi sikrer en faglig kompetent undervisning for de sårbare børn, samtidig med at vi bliver bedre til at styre det økonomiske pres på specialundervisningen.
God pædagogisk ledelse er den vigtigste forudsætning for folkeskolens udvikling. Hvordan sikres ledelsesrum til skolelederen. Det handler om at definere ledelsesrum, at folde sit ledelsesrum ud, at sikre den gode dialog med forvaltning og byråd, og at udvikle egne lederkompetencer gennem efteruddannelse.
Skolestrukturen vil komme på den politiske dagsorden i de kommende år. Det er min forventning, at en sådan debat vil tage afsæt i temaer som faglig kvalitet, ledelse og økonomi. Strukturdebatten er helt afgørende, fordi det er den eneste måde, hvorpå der kan skabes nye ressourcer og luft til den lokale skoles udvikling. Der kommer næppe flere ressourcer fra regering og Folketing.
Anvendes med omtanke
Skolen er af mange opfattet som den væsentligste kommunale opgave. Derfor er det meget vigtigt, at alle lokale skoleaktører står sammen om skolens udvikling, at sikre en skole i balance mellem mål og midler og mellem faglighed og livskvalitet.
Der skal sikres midler til kompetenceudvikling af medarbejderne og til at evaluere skolens effekt. Og vi skal holde fast i debatten om, hvordan vi skaber den skole, vi vil have, og som vi har råd til i vores lokalområde. Ressourcerne skal anvendes med omtanke.
