Studieretningsgymnasiet er kommet for at blive

Af Gorm Leschly
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er tilfreds med, at der er bred opbakning til studieretningsgymnasiet i den omfattende evaluering af de treårige gymnasiale uddannelser som netop er udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut(EVA).

Elever, lærere og ledere støtter op om studieretningsgymnasiet, lederne er dog klart mere positive end lærerne. Medierne har stort set kun fokuseret på forskelle i, hvordan lærere og ledere vurderer elevernes faglighed før og efter reformen.

Hermed misser medieomtalen de mange nuancer og andre centrale pointer i EVAs store undersøgelse.

Forbedringer omtales ikke i medierne
EVA og ministerens følgegruppes bud på justeringer, der kan forbedre fagenes vilkår, samarbejdsmuligheder mellem disse i studieretningerne og sætte skub i potentialet i studieretningsgymnasiet, omtaler medierne stort set ikke.

GL er enig med EVA i:

* at der har været stor uklarhed omkring implementeringen af reform af de gymnasiale uddannelser

* at Undervisningsministeriet skal tydeliggøre formål og progression i uddannelserne

* at man ikke har gjort nok ud af efteruddannelsen

* at både stx, hhx og htx har styrket den faglige profil og

* at det er tydeliggjort at der er tale om tre ligeværdige gymnasiale uddannelser

* at den store andel af blandede studieretninger er med til at begrænse mulighederne for at udnytte potentialet i studieretningsgymnasiet og

* at der er al for stor forskel på skolernes praksis i forhold til toning og omvalg

* at der skal mere fokus på studieretningssamarbejdet og samarbejdet omkring studieretningsfagene

Almen Studieforberedelse skal skæres
AT skal justeres. GL kan tilslutte sig forslaget fra følgegruppen om, at timetallet til AT reduceres til 200 timer og at læreplan og vejledning justeres i forhold hertil. Implementeringen af AT har hidtil skygget for et samarbejde omkring studieretningsfagene.

GL er også tilfreds med, at følgegruppen tilslutter sig alle Monsterudvalgets eksamensforslag. Fjernes der to eksamensepisoder i de treårige gymnasiale uddannelser kan det give mere plads til at tilrettelægge undervisningen.

Sammen med beskæringen af AT kan det også give mere plads til fagenes undervisning. Men der skal, som Monsterudvalget foreslår det, fortsat være såvel balance mellem skriftlig og mundtlig eksamen som en reel retssikkerhed for eleverne.

Ikke færre mundtlige eksaminer
Derfor er GL imod følgegruppens forslag om ensidigt at beskære mundtlig eksamen og åbne mulighed på hf for eksamen i de flerfaglige forløb uden ekstern censur.

GL er imod EVAs anbefaling af, at kravet om en forhåndstilkendegivelse af studieretning ophæves. GL mener at grundforløbet - som reglerne tilsiger - fortsat skal tones fra start ud fra elevernes forhåndstilkendegivelse, så grundforløbet ikke blot bliver et introduktionskursus, men får sammenhæng med det øvrige uddannelsesforløb samtidig med at eleverne kan få en fornemmelse af deres foreløbige valg af studieretning.

GL siger derfor også klart nej til følgegruppens forslag om at afskaffe forhåndstilkendegivelsen og lave to indgange i grundforløbet. Det er imod intentionerne med reformen der netop gik væk fra en opdeling i en sproglig og en matematisk linie.

Et flertal af elever, lærere og rektorer er ifølge EVA tilfredse med det justerede grundforløb. Elevernes utilfredshed med at forhåndstilkendegivelsen i visse tilfælde er endt med at blive et egentligt valg er forståelig. Men det har jo ikke været intentionen, og det må bl.a tilskrives en række skolers regelstridige praksis i forhold til tonings- og omvalgsbestemmelserne.

Sprogfagene skal ikke reduceres
GL er enig i følgegruppens bekymring for den sproglige mangfoldighed.

Det er vigtigt at se på de eksisterende muligheder for at vælge sprogfag og tænke nyt som følgegruppen f.eks gør med sit forslag om, at elever med tre sprogfag, hvoraf latin kan være det ene, får mulighed for at erstatte det naturvidenskabelige fag på B-niveau med matematik B.

Men det er vigtigt, at anbefalinger om en højere grad af anvendelsesorientering i sprogundervisningen ikke reducerer sprogfagene til rene redskaber for andre fag. GL mener derfor, at denne diskussion skal samtænkes med den revision, der skal ske af læreplaner. Og det skal vel at mærke ske i dialog med de faglige foreninger.

Sidst men ikke mindst:
Koordination af udbud - og oprettelse af hold og studieretninger må nødvendigvis styrkes, som GL har foreslået det, hvis de eksisterende mulighederne for sproghold og tresproglige studieretninger skal optimeres.

debat@altinget.dk