Gymnasiets høje niveau er truet
DEBAT: Der kommer til at mangle gymnasielærere, og hvis ikke der bliver gjort ihærdige forsøg på at gøre gymnasieskolen mere attraktiv, er det faglige niveau truet, mener Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
Af Gorm Leschly
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Fremtidens gymnasier risikerer at mangle mange lærere. Det ER allerede ved at slå igennem på en række gymnasier, som så tvinges til midlertidigt at ansætte studerende eller andre uden de lovpligtige kvalifikationer. Det er et alvorligt problem, som ikke har fået tilstrækkelig spalteplads i medierne. Men uden kvalificerede gymnasielærere ingen høj uddannelseskvalitet, så enkelt kan det siges.
Over de næste fem år vil 40 procent af lærerne på gymnasierne være nye. Alene i år vil der være behov for at ansætte omkring 750-800 lærere, og tendensen fortsætter de kommende år. Det betyder, at vi over de næste fem år har behov for at rekruttere i omegnen af 4000 gymnasielærere. Rekrutteringen vil ske i konkurrence med resten af arbejdsmarkedet. Og hvordan gør vi så det?
Frit optag til pædagogikum
Første skridt er ved at blive taget med indførelsen af frit optag til pædagogikum. Det har været nødvendigt længe som modsvar til den nuværende ordning, hvor der i en årrække er blevet optaget alt for få i pædagogikum. GL har gentagne gange påpeget problemet i de seneste fem-seks år. Men det har ikke været muligt at få undervisningsministeren til at øge den såkaldte dimensionering før i år.
Næste skridt bliver at gøre gymnasieskolen til en mere attraktiv arbejdsplads. Vi skal sikre, at mange vil gøre brug af det frie optag og søge ansættelse på vores gymnasier. Gymnasiet er i dag en god arbejdsplads, men der er plads til forbedringer. Det fremgår klart af GL's seneste arbejdsmiljø-temperaturmåling fra maj 2008.
Den viser ligesom tilsvarende målinger fra de to foregående år, at lærere og inspektorer/uddannelsesledere i disse år betaler en meget høj pris for en reform, som er presset igennem for hurtigt og uden de fornødne resurser. Det afspejler sig i arbejdsglæden. Det har gjort lærerne stressede.
For meget spildtid
Der er behov for at skabe bedre planlægning, kommunikation og mål for arbejdet. Lærerne skal have mere anerkendelse for deres indsats. De seneste års mange reformer betyder blandt andet, at lærerne føler, at de bruger for megen tid på arbejde der ikke er relateret til undervisningen. Det giver frustrationer ikke at have overskud til forberedelse og forbedring af undervisningen.
Rigtig mange lærere efterlyser overordnede mål og linjer fra ledelsen. Der er brug for klar uddelegering, udviklingsmuligheder samt efter- og videreuddannelse. Der er ingen tvivl om, at de mange reformer har ædt ledelsens tid og fokus, så der ikke er blevet tilstrækkelig tid til egentlig personaleledelse.
Mere stolthed og tillid
Hvis vi fremover skal kunne levere bedre uddannelser, er det nødvendigt at gøre gymnasieskolen til en endnu mere attraktiv arbejdsplads end den er i dag. GL sætter derfor i det kommende skoleår fokus på den attraktive arbejdsplads som et samarbejdsprojekt fra lærer til minister.
Der skal skabes mere arbejdsglæde, stolthed over arbejdet og tillid til lærernes arbejde for at gymnasierne kan rekruttere og fastholde dygtige lærere. Hvis det ikke sker, er det faglige niveau for alvor truet. Der er nemlig ikke lærere nok til at undervise.
Læreren er omdrejningspunktet
Den lave søgning
