Hvorfor er det så svært at sige, hvad en skole er?
DEBAT: Mulighederne for forældre-engagement udhules, fordi politikerne ikke kan tage sig sammen til at definere, hvad en skole er, skriver Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole og Samfund.
Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Skole og Samfund
Jeg må undre mig over, at vores politikere ikke kan få taget sig sammen til at beslutte, hvordan en skole skal defineres. Skole og Samfund har nu i mere end 1,5 år arbejdet på, at det opståede hul i folkeskoleloven skulle lukkes.
Alligevel er der ikke kommet nogen initiativer endnu, og jeg er bange for, at det skyldes, at vores politikere i Folketinget er berøringsangste i forhold til KL.
Så længe det store hul i loven får lov til at fortsætte, kan den enkelte kommune helt uhindret beslutte, at en skole kan bestå af lige så mange bygninger på forskellige adresser, som kommunen har lyst til.
Det vil sige i sin yderste konsekvens, at hver kommune kun har en skole. Bornholm har nu 4 skoler fordelt på samlet 12 adresser. På Lolland har man sammenlagt 5 skoler med stor geografisk afstand til én. Københavns Kommune har sammenlagt flere skoler og ladet dem beholde deres bygninger, hvor de lå i forvejen, og jeg kunne fortsætte.
Undergraver det lokale demokrati
Disse beslutninger undergraver det lokale demokrati, som vi ellers havde fået af vide i forbindelse med strukturreformen skulle styrkes, bl.a. gennem inddragelse af de lokale bestyrelser, herunder skolebestyrelserne.
I øjeblikket skal hver skole have én skolebestyrelse, uanset hvor mange afdelinger den har. Muligheden for at engagere sig i den lokale folkeskole gennem at blive valgt til skolebestyrelsen udhules, idet bestyrelsen skal tage ansvaret for alle skolens afdelinger, der kan ligge meget geografisk spredt. Det er således en udhuling af den lokale borgerinddragelse, der foregår.
Loven siger også, at forældrene har ret til at få deres barn optaget i den skole, i hvis grunddistrikt de bor. Det har indtil nu været tolket sådan, at forældrene havde ret til at få deres barn optaget på den skole, som de boede i nærheden af.
Ingen var i tvivl ind til 2006
Denne ret udhules også, idet skolen nu dækker et større geografisk område med flere afdelinger. Det er helt uacceptabelt, at den ret tages fra forældrene. Forældrene kan ydermere risikere at få søskende på forskellige afdelinger af skolen, idet placeringen af elever på de enkelte afdelinger er et administrativt ansvar.
Indtil december 2006 mente alle de politiske partier, at en skole var en samlet bygningsmasse, hvor der foregik undervisning fra børnehaveklasse til 6., 7. eller 9./10. klasse. Ingen politikere eller forældre var i tvivl om det. Det er bare sådan, vi som forældre vil have det til at være igen. Og det skal ikke koste en masse penge fra staten til kommunerne gennem den såkaldte DUT-ordning, som Kommunernes Landsforening påstår.
Luk hullet, kære politikere
Så kære politikere i Folketinget, i dag er der åbnet en ny samling, og jeg har en forventning om, at dette hul i folkeskoleloven lukkes i denne folketingssamling, alt andet vil være en falliterklæring for politikerne.
Jeg vil til slut bare henvise til et hæfte som Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening, Lederforeningen, Danmarks skoleledere, BUPL og Danske Skoleelever udgav i november 2007: "Sådan kommer vi videre". På side 23 hedder det: En skole i nærmiljøet med selvstændig ledelse og skolebestyrelse.
Så det er altså ikke kun forældrene, der ønsker at lukke dette hul i loven. Det vil være til gavn for alle de vigtigste aktører/brugere af folkeskolen.
Giv skolerne friheden tilbage
