Rektorer: Adgangskrav rammer uddannelsesfremmede

Af Anne-Birgitte Rasmussen

Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

Nye tal fra Undervisningsministeriet bekræfter kun, hvad Gymnasieskolernes Rektorforening længe har sagt. At vejledning virker. At et simpelt karakterkrav til gymnasierne ikke virker, men bremser den sociale mobilitet og rammer de elevgrupper, som i forvejen er udsatte.

Vi rektorer håber ikke, at et enkelt tal bliver afgørende for en ung persons videre uddannelsesforløb. Adgangskrav vil kun medføre færre uddannede og øget negativ social mobilitet og en skævvridning i samfundet – en problematik som Danmark i forvejen ikke løfter.

Vi skal bryde den negative sociale arv
Det danske skolesystem har svært ved at bryde den negative sociale arv hos eleverne. Det har flere uddannelsesforskere påvist, blandt andet de to uddannelsesforskere Andy Hargreaves og Pasi Sahlberg, da de for nylig var på besøg i landet. Også Pisa-testerne har påvist Danmarks ringe evne til social mobilitet gennem uddannelse. Danmark er bare langt dårligere til netop denne disciplin end andre lande, som vi normalt sammenligner os med.

Undervisningsministeriets dugfriske kortlægning over effekterne ved indførelsen af karakterkrav til de gymnasiale uddannelser viser, at vejledningen virker, og at et simpelt karakterkrav vil være skævvridende.

Med indførelsen af 7 i dansk og matematik ville hele 70 procent af andelen af unge indvandrere og efterkommere under 19 år ved optaget i 2012 blive forhindret i at få en gymnasial uddannelse.

Heller ikke de unge fra uddannelsesfremmede hjem får mulighed for at få en studentereksamen og derefter en videregående eksamen, da et karakterkrav vil ramme 66 procent af dem fra uddannelsesfremmede hjem.

Ved at sortere disse grupper fra, fastholder man uhensigtsmæssige sociale skel. Faktisk bør man gøre lidt ekstra for at få de socialt vanskeligt stillede og de uddannelsesfremmede til at kunne tage en studentereksamen.

Karakterkrav vil øge den negative sociale arv
Hele 90 procent af de mønsterbrydere, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2008, valgte at læse videre efter eksamen eller gik direkte videre til erhvervslivet. Så vi ved, at gymnasierne er gode til at få eleverne igennem til en studentereksamen – en eksamen, som de også bruger efterfølgende. Det bekræfter den undersøgelse, Gymnasieskolernes Rektorforening er ved at få udarbejdet. Undersøgelsen viser blandt andet, at det er et fåtal af de uddannelsesfremmede, der ikke kommer videre efter gymnasiet.

En indførelse af karakterer som adgangskrav vil kun medføre øget negativ social mobilitet. Flere elever fra landsdele med særlige udfordringer afslutter folkeskolen med et gennemsnit under 6. I Cevea analysen ”Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv” ses det, at den gennemsnitlige afgangskarakter i dansk og matematik fra folkeskolen for 79 kommuner ligger under 7, og kun 19 kommuner har et snit på 7 eller over.

Med karakterkrav vil den gennemsnitlige elev ikke have en chance
Det betyder, at ved indførelsen af et gennemsnitligt adgangskrav på 7 i dansk og matematik vil det i 79 ud af 98 kommuner ikke være muligt for den gennemsnitlige elev at starte på en gymnasial ungdomsuddannelse, idet den gennemsnitlige afgangskarakter i dansk og matematik fra folkeskolen er under 7.

Især drengene vil lide under et karakterkrav på 7, da hele 47 procent af drengene fra 2012 årgangen ikke ville opfylde adgangskravene. Adskillige studier viser, at drenge modnes senere end piger, og vi ser det selv ude på gymnasierne.

Gang på gang oplever vi, at drengene gennemgår en gennemgribende forvandling i løbet af det første år på gymnasiet. Som regel hænger det sammen med, at drengene simpelthen bare modnes senere, når de sættes ind i andre rammer og med nye muligheder.

Der skal være rum for disse mange elever, der vokser undervejs i gymnasiet, når de mødes med nye og skrappere krav.

Vejledning skal erstatte karakterkrav
De høje gennemførselsprocenter på de elever, der ligger mellem 4 og 7, viser, at vejledning virker. Alle elever med 4 i dansk og matematik skal ikke i gymnasiet, men de elever, der er parate skal. Og her har vejlederne været gode til skelne og sortere.

Vi ønsker at minde eksperter og politikere om, at et enkelt tal ikke er nok til at vurdere, om et ungt menneske er klar til at gå i gymnasiet. Vi ser hver dag elever vokse og flytte sig, når de kommer i gymnasiet, hvad enten de kommer med 6, 7 eller 10 i snit fra folkeskolen.

Et forsimplet adgangskrav, der kun bygger på et tal, viser ikke, om eleven er parat, og vil kun medføre social ulighed, kønsmæssig skrævvridning og skaber bestemt ikke lige uddannelsesvilkår for alle. Det gør præcis det modsatte.