Erhvervsskolerne: Studenter skal være dygtigere
DEBAT: Faglighed i gymnasiet bør måles på studenternes evne til at tage en videregående uddannelse, da det jo er formålet med at tage en studentereksamen. Det mener Danske Erhvervsskoler-Lederne forud for Børne- og Undervisningsudvalgets høring om fagligheden i gymnasiet.
Af René van Laer
Formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg
Mestrer studenterne i tilstrækkelig grad de færdigheder, som de videregående uddannelser kræver? Er svaret ja, er fagligheden i orden, er svaret nej, er der behov for en styrket indsats overfor fagligheden i de gymnasiale uddannelser.
Efter Danske Erhvervsskolers mening bør vi nemlig måle faglighed i gymnasiet i forhold til formålet med en studentereksamen, nemlig som studiekompetencegivende.
Derfor må en naturlig målestok for faglighed være, hvor mange, der bliver optaget på og gennemfører en videregående uddannelse efter deres studentereksamen, og hvor mange suppleringskurser, eleverne er nødt til at tage for at blive optaget.
Fald i fagligheden på gymnasierne
Og her ser det jo ikke for godt ud, når kun 57 procent af studenterårgangen 2002 havde gennemført en videregående uddannelse ti år efter.
Forbruget af gymnasiale suppleringskurser, GSK, trækker også i forkert retning. Antallet af GSK-ansøgere er femdoblet på syv år, mens antallet af studenter kun er steget med knap 30 pct. i samme periode.
Alt for mange bruger altså ikke deres studentereksamen til videreuddannelse, men vælger enten en ny ungdomsuddannelse, de bliver ufaglærte, og dem bliver der brug for færre af, eller de kommer slet ikke i arbejde.
Mit postulat er, at fagligheden er faldet i gymnasierne. Men det skyldes ikke gymnasiereformen fra 2005. Den har derimod bidraget til at opdatere fagligheden. Faglighed er nemlig et dynamisk begreb, og derfor giver det ingen mening at sammenligne før og nu.
Gymnasieeleverne i dag er ikke helt så gode til blækregning, som de var år tilbage. Til gengæld kan de bruge de rigtige programmer i en pc til at løse matematiske problemer. Kravene til studenternes kompetencer følges naturligvis med samfundsudviklingen.
Eleverne skal hele tiden udfordres
Løsningen på den faldende faglighed i gymnasiet er dels en skarpere uddannelsesparathedsvurdering, dels en skærpelse af gennemførselskravene på alle gymnasiale retninger. Naturligvis er det ikke ligegyldigt, hvilket fagligt niveau eleverne har med sig fra folkeskolen, men det er endnu vigtigere, at de konstant udfordres gennem de tre år i gymnasiet.
Vi har foreslået obligatorisk engelsk på A-niveau og obligatorisk B-niveau i matematik for alle gymnasieelever, og at alle studieretningsfag skal være på mindst B-niveau. Kravene skal naturligvis tilpasses virkeligheden, så kravet om matematik på B-niveau for eksempel kan afløses af tre fremmedsprog på højt niveau. Afgørende er blot, at vi fokuserer på et højt fagligt niveau og høje faglige krav for alle studenter.
Og så vil nogen naturligvis spørge: Hvad med den almene dannelse med al den snak om styrket faglighed, for dannelsen er jo også formålet med gymnasiet?
Hertil kan jeg blot svare: Den har vi skam ikke glemt, for dannelse følger bestemt også med at blive fagligt dygtigere. Dannelsen går hånd i hånd med studiekompetencen.
Drop forsøg med udlicitering på børneområdet
Rektorer: Adgangskrav rammer uddannelsesfremmede
