PODCAST: Mangler der læger i Sundhedsstyrelsen?
POLITISK STUEGANG: Er djøf’erne ved at fortrænge lægerne i Sundhedsstyrelsens top? Det er blandt emnerne i dette afsnit af Altingets sundhedspolitiske podcast, hvor eksperterne også vender lægeforeningernes fusionsplaner, en strid i Medicinrådet, den politiske nedtromling af sundhedsmyndighederne - og stiller spørgsmålet, om coronapatienter kan blive de nye HPV-piger.
Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS
Har Dansk Folkepartis Liselott Blixt ret i, at Medicinrådet "går mod alt, hvad Danmark står for?" Og hvorfor skal henholdsvis FOA og Gladsaxe Kommune tildeles ”Månedens Hjerneblødning”?
Det er blandt spørgsmålene i denne udgave af Politisk Stuegang, hvor de to gæster, Leif Vestergaard Pedersen og Torben Mogensen, ser bekymret på, at lægevidenskabelige selskaber udvandrer fra styrelsernes arbejdsgrupper.
I udsendelsen diskuteres også, om alarmklokkerne bør ringe, efter to lægelige chefstillinger i Sundhedsstyrelsen nu bliver besat af to personer uden lægebaggrund.
”Jeg kan godt blive bekymret, hvis det primært er chefer med djøf-baggrund, der i fremtiden sætter sig på stillingerne i Sundhedsstyrelsen,” siger Leif Vestergaard Pedersen.
Der skal ikke kun være ansat læger
De to nye chefer i Sundhedsstyrelsens Center for planlægning, Charlotte Hosbond og Tanja Popp, har henholdsvis baggrund som cand.scient.adm og cand.scient.pol. Tanja Popp er oprindeligt uddannet ergoterapeut. De to erstatter lægerne Camilla Rathke, der er blevet formand for Lægeforeningen, og Helene Probst, der er blevet konstitueret som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.
Torben Mogensen og Leif Vestergaards bekymring går ikke konkret på valget af netop Popp og Hosbond, men den generelle sammensætning af Sundhedsstyrelsens chefgruppe.
Leif Vestergaard Pedersen understreger, at der skal være et godt mix mellem personer med forvaltningsbaggrund og profiler med praktisk erfaring så tæt på sundhedsvæsenets virkelighed som muligt.
Netop praktisk kendskab til hverdagen i sundhedsvæsenet er lige så afgørende som klassiske embedsmandskompetencer, mener Leif Vestergaard Pedersen og Torben Mogensen.
Lønnen er for lav
Torben Mogensens vurderer, at Sundhedsstyrelsen også har svært ved at rekruttere dygtige læger, fordi lønnen er markant lavere for de fleste læger.
Men den manglende vekselvirkning mellem klinik og centraladministration er ikke kun et problem for sundhedsvæsenet, men på alle velfærdsområder, peger han på.
På sundhedsområdet kunne problemet afhjælpes, vurderer han.
”Man kunne gøre det obligatorisk, at man skal arbejde i Sundhedsstyrelen, før man kan blive ledende overlæge,” siger Torben Mogensen.
Leif Vestergaard Pedersen mener samtidig, at Sundhedsstyrelsen generelt mangler medarbejdere og chefer med en baggrund i almen praksis eller i det mindste speciallæger i almen medicin. Sygehuslæger og sygehus-sygeplejersker er for meget skolet i at se patienterne som en del af meget korte afgrænsede forløb, vurderer han.
”Almenmedicinere har et bredere blik på patienternes færden. Allerede inden borgerne bliver patienter - og så selve forløbet efter indlæggelsen,” siger Leif Vestergaard Pedersen.
Om Sundhedsstyrelsens direktør pinedød skal være læge, bliver også diskuteret i programmet.
Ugens EU-podcast: Kunsten at skynde sig langsomt for at finde en vaccine
Podcast: Hvad sagde sundhedsministeren til regionernes skole-hjem-samtale?
