Institut for menneskerettigheder: Ny handlingsplan skal lappe hullerne på handicapområdet
Mennesker med handicap har mærkbart ringere levevilkår end resten af befolkningen. Derfor skal regeringen koordinere en tværfaglig national handlingsplan, der sikrer rettigheder på handicapområdet, skriver Louise Holck.
Der mangler national og faglig koordinering på tværs af alle ministerier som én blandt flere trædesten, hvis borgere med handicap skal sikres rettigheder og bedre livsvilkår i Danmark.
Det er en af hovedkonklusionerne fra FN’s handicapkomite, der netop har offentliggjort sine anbefalinger i kølvandet på Danmarks eksamen hos FN.
FN-komiteen evaluerer med jævne mellemrum den nationale indsats i de lande, der har underskrevet handicapkonventionen.
Men selv om Danmark denne gang har haft hele ti år til at arbejde for forbedringer inden evalueringen, ser FN-komiteen begrænset fremgang.
Tværtimod udpeger komiteen en række tilbageskridt.
Den slår blandt andet ned på, at Danmark stadig mangler en tværgående national plan, der med konkrete mål og tilstrækkeligt budget sikrer de grundlæggende rettigheder for mennesker med handicap.
Der er brug for en national handlingsplan
FN’s handicapkonvention har til formål at sørge for, at borgere med handicap nyder samme beskyttelse og muligheder og er garanteret de samme grundlæggende rettigheder som alle andre.
Samtidig skal der værnes om det enkelte menneskes værdighed.
Det kræver en helhedsorienteret og målrettet indsats. Og på baggrund af eksaminationen har FN’s handicapkomite blandt andet anbefalet den danske regering at koordinere opgaven gennem en tværfaglig national handlingsplan.
En plan, som favner alle aspekter af borgerens liv. Og som har fokus på tværgående koordinering mellem alle relevante sektorer og ressortområder.
Behovet er indlysende, ellers risikerer indsatserne at falde mellem flere stole og fastholde de berørte borgere i en limbo.
Behovet er også presserende. For i de senere år er det gået gradvist tilbage, når vi ser på levevilkår for borgere med handicap.
Handicapbarometeret tegner et nedslående billede
Flere oplever i dag, at de er hindret i at bruge offentlig trafik, vælge botilbud eller få en fod inden for på arbejdsmarkedet.
Mange oplever, at samfundet bliver mindre tilgængeligt, og at de bliver udsat for mere diskrimination.
Det viser blandt andet Institut for Menneskerettigheders handicapbarometer, der løbende måler udviklingen for mennesker med handicap.
{{toplink}}
Samtidig har vi senest med den handicappolitiske rammeaftale set, hvordan rettigheder bliver svækket i ny lovgivning og i praksis.
Det har blandt andet vist sig i Christiansborgs tilladelse til at udvide brugen af magt over for borgere med handicap.
Tilbage i 2018 gjorde Institut for Menneskerettigheder Socialministeriet opmærksom på, at handicapbarometeret tegner et nedslående billede af udviklingen.
Desværre kan vi tegne det samme billede i dag.
På ti ud af ti vigtige områder som uddannelse, beskæftigelse, vold, sundhed, tilgængelighed eller diskrimination er mennesker med handicap markant værre stillet end resten af befolkningen.
Mennesker med handicap har med andre ord mærkbart ringere levevilkår end resten af befolkningen.
En sparet handlingsplan nytter ikke
Allerede dengang efterlyste vi en systematisk tilgang til at løse problemerne med en tværgående handlingsplan.
Men Danmark har ikke haft en samlet national plan på området siden 2013.
Selvom regeringen har varslet, at der kommer en ny handlingsplan, er der lagt op til, at den kun skal dække job og uddannelse.
Det er et fremskridt. Men som FN’s handicapkomite skriver, bør handlingsplanen dække alle samfundsområder med afsæt i FN’s handicapkonvention for at favne de vigtigste aspekter af borgernes liv.
For selv hvis vi i Danmark skulle lykkes med at gøre skolerne fuldkommen tilgængelige, nytter det jo ikke noget, hvis eleven, der bruger kørestol, ikke kan tage bussen derhen, fordi busserne ingen ramper har.
Det er heller ikke tilstrækkeligt for barnets udvikling og trivsel, at skolen bliver tilgængelig, hvis ikke der er støtte til at få hverdagen til at fungere uden for skoletid.
Som en afgørende del af en samlet plan bør der sættes konkrete målsætninger for indsatserne, og der bør løbende evalueres.
Staten må sørge for brugbar statistik, så alle kan se, om det går frem eller tilbage – ikke blot for voksne, men også for børn og ældre med handicap, der er mindst lige så udsatte.
Nu, hvor FN’s handicapkomite understreger behovet, er en handlingsplan et oplagt sted at begynde, når forårets handicappolitiske rammeaftale skal udmøntes og psykiatriforhandlingerne landes over de kommende måneder under ny minister.
LOKK: Efterværn for voldsudsatte skal ligge hos krisecentrene
