LOKK: Efterværn for voldsudsatte skal ligge hos krisecentrene

Et stigende antal voldsudsatte kvinder og børn kommer på krisecenter.

Den tryghed, sikkerhed og faglige støtte, man møder på et krisecenter, står ofte i stor kontrast til den nye virkelighed, man står i, når man som voldsudsat skal etablere en ny tilværelse på den anden side af krisecentrets trygge rammer.

Når en voldsudsat forlader krisecenteret, står vedkommende ofte helt alene med at skulle navigere i sociale relationer, kontakt med myndighederne, økonomisk ustabilitet og etablering af ny bolig – ofte i en ny kommune.

Hvis den voldsudsatte derudover har fælles børn med sin voldsudøver, kan der også være familieretssager at forholde sig til.

Lagt oven i alt det er den voldsudsatte ofte dybt traumatiseret efter at have levet i et voldeligt forhold gennem lang tid.

Det vil sige, at det psykiske overskud kan ligge på et meget lille sted.

Serviceloven fungerer ikke i praksis

Det siger sig selv, at denne udsatte gruppe har brug for en masse faglig hjælp og støtte til at påbegynde sin nye tilværelse efter krisecenteropholdet.

Men den hjælp og støtte, voldsudsatte tilbydes i dag i den sammenhæng, er både sparsom, sporadisk og ofte utilstrækkelig. Det bør der ændres på.

Som der står i servicelovens paragraf 109, skal kommunerne tilbyde såkaldt koordinerede rådgivning til den voldsudsatte person.

Denne rådgivning skal senest påbegyndes, når den voldsudsatte forbereder udflytningen fra krisecenteret. Og den skal gives indtil både den voldsudsatte med eventuelle børn er etableret i egen bolig.

Mange af vores medlemmer af krisecentre oplever desværre, at denne koordinerende rådgivning fra kommunerne er af varierende kvalitet. Til tider er den mangelfuld og i nogen tilfælde slet ikke eksisterende.

Med andre ord: Loven fungerer ikke altid i praksis.

Efterværnsindsats bør ligge hos krisecentrene

Mange krisecentre bruger ofte egne ressourcer til at støtte og hjælpe den voldsudsatte med at påbegynde et nyt liv uden vold efter krisecenteropholdet.

Det er til trods for, at denne vigtige opgave egentlig ikke er krisecentrets ansvar. Og som krisecentrene derfor heller får midler til at løfte.

Der er en række gode argumenter for, at den faglige efterværnsindsats til voldsudsatte med fordel kan ligge i krisecenter-regi.

{{toplink}}

Personalet på det pågældende krisecenter, hvor den voldsudsatte har opholdt sig, har nemlig de mest optimale forudsætninger for at hjælpe den voldsudsatte videre til et nyt liv uden vold.

Udover at have et indgående kendskab til den voldsudsattes situation, er der typisk også opbygget en god relation og tillid mellem den voldsudsatte og personalet på krisecenteret.

Det er helt afgørende for at give den rette støtte og rådgivning til den voldsudsatte, der skal etablere sig i samfundet igen efter opholdet på krisecenteret.

Personalet på krisecenteret kan også rådgive om de sikkerhedsmæssige aspekter, der i høj grad gør sig gældende, når en voldsudsat skal etablere sig udenfor krisecenterets trygge rammer.

Et nyt liv uden vold

Der skal lægges en plan, der sørger for, at den voldsudsatte ikke havner i volden igen.

Det kan personalet hjælpe med. De har nemlig stor erfaring med at rådgive voldudsatte om sikkerhed.

{{toplink}}

Det er en mærkesag for LOKK at sikre, at voldsudsatte får den bedste faglige støtte til at påbegynde en ny tilværelse efter deres krisecenterophold.

Derfor arbejder LOKK på at sætte fokus på dette blandt andet via konferencen 'Et Nyt Liv uden Vold', der afholdes i slutningen af september måned.

LOKK mener, at vi som samfund skylder at give denne udsatte gruppe langt bedre forudsætninger for at kunne etablere sig i samfundet i et nyt liv uden vold. Og det vil vi arbejde hårdt for også sker.

debat@altinget.dk