LOKK: Ny takstmodel risikerer at underminere den faglige kvalitet på landets krisecentre
Det er forståeligt, at kommunerne og staten ønsker bedre styring med udgifterne i krisecentersektoren. Dog skal man være meget varsom med at indføre en generisk takstmodel, skriver Laura Kirch Kirkegaard.
Krisecentersektoren har vokseværk.
Siden 2017 er antallet af kvindekrisecentre mere end fordoblet. Og efter udvidelsen af serviceloven §109 – populært også kaldet krisecenterparagraffen, der har åbnet op for, at mænd og personer nu også kan få adgang til ophold på krisecenter – vil sektoren vokse yderligere.
Væksten betyder selvfølgelig også, at de offentlige udgifter er steget og vil stige yderligere i den kommende tid i takt med, at flere krisecentre vil blive etableret. Krisecentrene finansieres nemlig via døgntakster, som kommuner og stat betaler.
Ny takstmodel skal afspejle virkeligheden
Det er forståeligt, at der fra politisk hold er et ønske om at få nogle bedre styringsværktøjer og bedre sikring af, at de offentlige midler bruges hensigtsmæssigt.
Den nye handicapaftale lægger op til, at der udvikles en ny takstmodel for tilbud med selvhenvenderprincip – altså krisecentre og herberger.
Uanset de helt forståelige argumenter for at øge styringen med de offentlige udgifter er det vigtigt, at en ny takstmodel ikke sker på bekostning af den faglige kvalitet på landets krisecentre.
Der er stor forskel på landets krisecentre.
Blandt andet har størrelsen på tilbuddet, antallet af fagligt personale og brugen af frivillige, den geografiske placering og en række andre parametre stor indflydelse på det pågældende krisecenters døgntakst.
Det giver derfor ikke mening en til en at sammenligne takster krisecentrene imellem.
Udviklingen af en ny takstmodel skal tage udgangspunkt i det enkelte krisecenter og dermed tage højde for forskellene i de udgifter, der gør sig gældende for det pågældende krisecenter.
{{toplink}}
Laver man en generisk takstmodel, kan det få store økonomiske konsekvenser for mange krisecentre, hvis den økonomiske drift i forvejen er hårdt klemt og ofte også beror på støtte fra frivillig arbejdskraft for at få tingene til at hænge sammen.
Derfor er det vigtigt, at udviklingen af en ny takstmodel sker i tæt samspil og dialog med de relevante parter, der har en bred indsigt i krisecentersektoren på nationalt plan.
Invester i kvalitet
Det stigende antal etablerede krisecentre afspejler en stigende efterspørgsel fra voldsudsatte til at få ophold på landets krisecentre.
En af flere forklaringer på denne tendens er, at partnervold og vold i nære relationer har fået et større politisk og samfundsmæssigt fokus.
Man kan godt argumentere for, at det er positivt, at vi ser flere voldsudsatte søge hjælp og støtte på krisecentrene til at bryde fri af volden.
Men en voksende krisecentersektor taler også ind i et stadigt voksende behov for at sikre, at de mange voldsudsatte rent faktisk modtager den helhedsorienterede, voldsfaglige kerneydelse, de har behov for og ret til ifølge serviceloven.
Derfor må en strammere økonomisk styring af sektoren ikke ske uden en samtidig investering i den faglige kvalitet på landets krisecentre.
Det kan man gøre ved at udvikle fælles faglige normer og kvalitetsmodeller for arbejdet med voldsudsatte kvinder, mænd, personer og børn på landets krisecentre.
Et arbejde som LOKK allerede er i gang med og gerne fortsat vil løfte i samarbejde med de relevante aktører.
Det er en helt nødvendig og i øvrigt også bæredygtig samfundsinvestering, som er mere relevant end nogensinde før.
Medlem af Borgerrepræsentationen: Kommunen skal sikre behandlingsgaranti til børn og unge i mistrivsel
Forstander for herberg til Hæstorp: Byens udsatte takker dig for din indsats
