Snit af målinger: Valgkampen har taget toppen af Støjbergs popularitet
Danmarksdemokraterne går for første gang tilbage i Altingets kvalitetsvægtede snit af målingerne. Støjberg har mistet sin nyhedsværdi i løbet af valgkampen, hvor andre løber med opmærksomheden, siger Altingets politiske kommentator.
To uger med valgkamp har tæret på vælgernes opbakning til Inger Støjberg og hendes parti Danmarksdemokraterne
Det viser et nyt kvalitetsvægtet snit af målingerne i valgkampens anden uge, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.
For få måneder siden bragede Danmarksdemokraterne ind i dansk politik, og lige før valgudskrivelsen stod partiet til 10,1 procent i Altingets snit af målinger.
Men efter to ugers valgkamp har partiet mistet sit momentum. Nu vil partiet ifølge snittet få 8,9 procent af stemmerne. Det giver også partiet to færre mandater. Danmarksdemokraterne står nu til at få 16 pladser i Folketinget.
Tilbagegangen kan tilskrives, at Støjberg har mistet sin nyhedsværdi i takt med valgkampen er skredet frem. Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
”Opmærksomheden er drejet mere over på statsministerkandidaterne og Løkkes overraskende fremgang,” siger han.
Støjberg er ikke længere en fredet dyreart
Valgkampen har også åbnet ballet for yderligere angreb mod Danmarksdemokraterne og partiformand Inger Støjberg, vurderer Erik Holstein, der knytter flere årsager til tilbagegangen.
”Desuden bliver der nu gået mere til hende: DF anklager Støjberg for ikke at være konsekvent i udlændingepolitikken, mens socialdemokraterne beskylder hende for at splitte danskerne og selv have medskyld i centraliseringen. Støjberg er bestemt ikke en fredet dyreart mere.”
På trods af tilbagegangen har Inger Støjberg stadig grund til at lade champagnepropperne poppe – eller lade kapslerne flyve af Cola Zero’en – hvis den nuværende tilslutning holder stik på valgdagen. Danmarksdemokraterne står stadig til at blive et af de største partier i den borgerlige lejr.
”Støjberg har aldrig regnet med at få ti procent af stemmerne, og i Danmarksdemokraterne var man helt bevidst om, at både DF og S ville gå efter dem. Bare Danmarksdemokraterne lander på plus fem procent – og bliver større end både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti – kan hun være godt tilfreds,” siger Erik Holstein.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Rød blok er tættere på sejren
Nu er det i stedet et andet af de nye partier på stemmesedlen, som efterhånden løber med næsten al opmærksomheden i valgkampen. Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne fortsætter sin fremgang og står nu til seks procent og 11 mandater.
11 mandater, som fortsat er de afgørende, fordi hverken den røde eller blå blok kan tælle til 90.
Men Løkke har især gjort det sværere for de blå partier at tælle. Partierne til højre for midten, som indtil videre blankt har afvist en idéen om en regering over midten med deltagelse af Socialdemokratiet, er de samme partier, som ser ud til at betale mest for Løkkes succes.
De står lige nu til 80 mandater, mens de røde partier får 84.
”Rød blok kan lune sig ved, at de ikke er så langt fra at genvinde flertallet. Tre-fire mandater mere, så er der en chance for at få flertal sammen med tre af de fire nordatlantiske mandater. Hvis Alternativet får snuden over spærregrænsen, er de røde partier meget tæt på at være der,” siger Erik Holstein og tilføjer:
”Omvendt må blå blok må nok indstille sig på, at man kun kan erobre magten ved hjælp af Løkke.”
Den faldende opbakning til de blå partier skyldes blandt andet, at Moderaterne hapser stemmer fra Konservative. Samtidig lader det til, at rød bloks tab af vælgere via Radikale til Løkke opvejes af, at Socialdemokratiet ikke taber lige så mange stemmer over midten til Danmarksdemokraterne som før valgkampens start.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Konservative fortsætter tilbagegang
Netop Radikale har for nu fået sat en prop i den vælgerblødning, som ramte partiet i valgkampens første uge. Partiet fastholder status quo og står til 4,7 procent og otte mandater.
Det samme er ikke tilfældet for Konservative. Partiet, som er indehaver af den ene af de borgerlige statsministerkandidater, fortsætter sin nedtur. Efter valgkampens anden uge står Konservative nu til 9,6 procent og 17 mandater. For en uge siden var tallene 11 procent og 20 mandater.
Det er første gang siden november 2020, at Søren Pape Poulsen og hans parti ikke opnår en tocifret opbakning i Altingets kvalitetsvægtede snit af målinger.
”Søren Pape er kommet ind i den frygtede nedadgående spiral, hvor selv de mindste og ældste fejl bliver skrevet ind i en nederlagsfortælling. Det startede med de bizarre personsager med hans nu tidligere mand, men det er efterhånden skvulpet over til det politiske. Konservatives 2030-plan var risikabel, fordi den ligger så langt til højre, men den kunne muligvis have fungeret i en optur. I en nedtur bliver den plan pludselig en møllesten om halsen på Pape,” siger Erik Holstein.
Konservatives fald i meningsmålingerne begyndte i kølvandet på de negative sager om både Papes mand og et ministerbesøg under en privat rejse til Den Dominikanske Republik. Sagerne blev afdækket kort tid, efter Pape annoncerede, at han ligesom Jakob Ellemann-Jensen (V) ville være blå statsministerkandidat.
Selvom Pape nu både daler i meningsmålingerne og popularitetsmålinger, skal han endnu ikke afskrives som statsministerkandidat, mener Erik Holstein.
”Hvis Venstre ender med at blive dobbelt så store som Konservative, har Pape ingen chance for at række ud efter statsministerposten. Men så galt er det i det mindste ikke gået endnu, og det bliver også afgørende, hvordan de andre borgerlige partier placerer sig. Så det ser svært ud, men det er for tidligt helt at afskrive Pape,” siger Altingets politiske kommentator.
Lavt stemmespild i sigte
Alternativet nærmer sig ifølge snittet af målinger spærregrænsen. Partiet står nu til at få 1,8 procent af stemmerne. Men enkelte målinger har i løbet af valgkampen indikeret, at partiet kan være på vej over de afgørende to procent.
Hvis det sker, vil det give blokken til venstre for midten få to ekstra mandater. Det skyldes, at Alternativets fire mandater vil bestå af to, som kommer fra de røde partier, mens de to øvrige tages fra de blå partier, forklarer Kasper Møller Hansen.
Med et Alternativet over spærregrænsen – og et Dansk Folkeparti, som nu står til 2,7 procent af stemmerne – vil stemmespildet også blive minimalt. Fratælles Alternativet, er der i dette snit af målinger blot et stemmespild på 1,3 procent.
Ved sidste folketingsvalg, hvor der også var 14 partier på stemmesedlen, endte det totale stemmespild på 4,4 procent. {{toplink}}
Alternativet tog et opgør med festkulturen i partiet. Nu drikker de Fernet Branca og spiller Slayer med vælgerne
Rød blok vil kunne undersøge fratrådte embedsmænd i kommissionssager
