Snit af målinger: Radikale står til at blive halveret

To måneder efter både Ida Auken og Jens Rohde smækkede med døren, reagerer vælgerne på krisen i Radikale.

Det viser det kvalitetsvægtede snit af meningsmålingerne i marts, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Ifølge målingssnittet ville Radikale få 4,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag. Det vil udløse otte pladser i Folketinget, hvilket er halvt så mange, som partiet vandt ved folketingsvalget i juni 2019.

Hvis tallene holder stik, vil det bringe partiet tilbage på samme niveau som ved folketingsvalget i 2015, hvor partiet fik en gedigen vælgerlussing og fik 4,6 procent af stemmerne.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Selvom der er gået mere end to måneder, siden Jens Rohde og Ida Auken i slutningen af januar meldte sig ud af Radikale, er det formentlig årsagen til, at vælgerne nu søger væk fra Radikale. Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Det mest sandsynlige er, at det er en reaktion på Jens Rohdes og ikke mindst Ida Aukens farvel til partiet. Det skete i slutningen af januar, men der går ofte lidt tid, før den slags sætter sig i målingerne,” siger han.

De to tidligere radikale folketingsmedlemmer forlod partiet som en protest mod blandt andet den nye politiske leder, Sofie Carsten Nielsen. Det gav dog ikke i første omgang genlyd i meningsmålingerne. I snittet af målingerne i februar stod Radikale til 5,8 procent, hvilket var blot 0,2 procentpoint mindre end måneden forinden.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Efter Auken og Rohdes exit er roen genoprettet i folketingsgruppen. Martin Lidegaard, som tabte et kampvalg mod Sofie Carsten Nielsen, bakker op om den nye leder og partiets nye strategi. Han er ligeledes blevet en del af partiets ledelse som ny næstformand for folketingsgruppen.

Den nye linje indebærer et mere kompromissøgende parti og et farvel til ultimatummer. Om end omlægningen er nødvendig for partiets muligheder for indflydelse, kan det få den konsekvens, at det bliver sværere at genvinde de tabte vælgere, mener Erik Holstein.

"Den nye radikale næstformand Martin Lidegaard har proklameret en mere pragmatisk politisk linje. Det er nødvendigt, hvis partiet skal fungere som et midterparti igen. Men Morten Østergaards yderliggående retorik tiltrak mange vælgere i valgkampen, selvom det isolerede partiet. Så dilemmaet for Radikale er, at vejen tilbage til indflydelse risikerer at koste stemmer. I hvert fald på den korte bane,” siger han.

Dansk Folkeparti er tilbage i modvind
Radikale er ikke alene om at miste vælgere i løbet af den seneste måned. Efter to måneder uden tilbagegang er proppen tilsyneladende røget ud igen for Dansk Folkeparti, som igen bløder vælgere.

På blot en måned er partiet gået fra 7,0 procent til 5,6 procent og fra 13 til 10 mandater.

Modsat Radikales tilbagegang er der ingen nem forklaring på Dansk Folkepartis vælgertab, og det gør problemet større for partiet, siger Erik Holstein:

"Det tab er sværere at forklare, for Thulesen har egentlig ikke begået nogen fejl i perioden. Det gør det kun endnu mere foruroligende for Thulesen, men i øjeblikket kan DF slet ikke klare konkurrencen fra Nye Borgerlige,” siger han.

Netop Nye Borgerlige rammer nye højder i denne måneds snit af målinger. For første gang nogensinde står partiet til at få mere end 10 procent af stemmerne. Rejsen mod det tocifrede procenttal er i sig selv en rekord. For et år siden stod partiet til 3,7 procent og 7 mandater. Nu lyder tallet på 10,2 procent og 18 mandater.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Tilslutningen vil dog ikke blive den samme, når først vælgerne skal til stemmeurnerne, vurderer Altingets politiske kommentator:

"Nye Borgerliges himmelflugt er i den grad overraskende. De erobrer stemmer ved at være endnu mere barske i udlændingepolitikken og endnu mere hardcore EU-modstandere end DF. Og så kan Nye Borgerlige som et nyt og uplettet parti køre en rendyrket anti-establishment-linje,” siger Erik Holstein og tilføjer:

”Men jeg tror stadig ikke partiet kommer til at score i nærheden af 10 procent ved at valg. Snarere det halve."

Erik Holstein mener derfor også, at det vil være forhastet at konkludere, at Nye Borgerlige har overtaget Dansk Folkepartis rolle som det største højrenationale parti i Folketinget, selvom målingerne indikerer det.

”Jeg tror ikke et øjeblik på, at over 10 procent af vælgerne bakker op om Nye Borgerliges ultra-liberalistiske økonomiske politik. Den er virkelig partiets akilleshæl. På det punkt appellerer DF meget bredere, og hvis Thulesen får lokket Støjberg med ombord, kan styrkeforholdet hurtigt ændre sig igen,” siger Erik Holstein.

80’erne er tilbage
Fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige til to andre borgerlige partier, der også har byttet plads. Efter to måneder med dødt løb mellem Venstre og Konservative, er afstanden mellem de to partier nu så stor, at den falder udenfor den statistiske usikkerhed.

Derfor kan det konkluderes, at Konservative, der står til 14,8 procenter, er større end Venstre, som står til 11,2 procent.

Venstre skal tilbage til slut-80’erne for at finde et dårligere valgresultat end det, som partiet har udsigt til lige nu. Det er samtidig samme tidsperiode, hvor Konservative indtog rollen som den borgerlige fløj største parti.

Og det er ikke utænkeligt, at Konservative kan genindtage den placering, mener Erik Holstein:

”Det er efterhånden et helt realistisk scenarie. Der er meget lang vej tilbage for både DF og Venstre, mens Pape rider på en bølge i et harmonisk parti. Ved kommunalvalget vil Venstre fortsat være det største borgerlige parti, men det er slet ikke usandsynligt, at K lander et bedre resultat end V ved næste folketingsvalg,” siger han.

Mens Konservative går fremad, fastholder Venstre nogenlunde status quo. Partiet har ikke mistet flere vælgere siden styrtblødningen i årets første måned, men der samtidig heller ikke nogen af vælgerne, som er vendt tilbage. Ifølge Erik Holstein kan det tage flere år, før Venstre igen når op over de 20 procent, som tidligere har været partiets nedre grænse:

"I betragtning af at hovedparten af målingerne er foretaget før, Britt Bager forlod partiet, er status quo ikke ligefrem opmuntrende for Venstre. Som det ser ud nu, kan der gå mange år, før Venstre igen når op på de 20 procent, der har været partiets minimum de sidste 20 år. Når Lars Løkke danner sit eget parti, vil der sandsynligvis blive toldet yderligere blandt Venstres vælgerskare,” siger han.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Hver tredje vælger er stadig socialdemokrat
Venstres deroute har efterladt Socialdemokratiet som det suverænt største parti i målingerne. Regeringspartiet står til at blive mere end dobbelt så stort som Konservative og cirka tre gange større end Venstre.

Ifølge snittet af målinger står Socialdemokratiet til at få 33 procent af stemmerne ved et valg nu. Dermed fastholder partiet den rekordtilslutning, som opstod for omtrent et år siden i kølvandet på coronaepidemiens udbrud.

Der er gået et år siden corona ramte landet, og Socialdemokratiet står fortsat til en opbakning fra næsten hver tredje vælger. Er det overraskende, at Mette Frederiksen har formået at fastholde opbakningen? 

"Regeringens håndtering af coronapandemien var meget overbevisende sidste forår, mens blandt andet minkskandalen har gjort det mere broget siden da. Det har ikke rokket ved opbakningen, og det er faktisk lidt overraskende,” siger Erik Holstein og tilføjer:

”Flertallet er tydeligvis godt tilfreds med Mette Frederiksen som en stærk kaptajn, der vægter befolkningen sundhed over alt andet. Til gengæld er der kommet en større polarisering omkring statsministeren, så hvis man opererede med anti-stemmer ville hun nok også få en pæn andel af dem." 

Hvor sandsynlig er det, at Socialdemokratiet vil fastholde resultatet ved et folketingsvalg?

"Normalt belønner vælgerne ikke en regering for god krisehåndtering, hvis krisen er overstået. Så ser man på, hvem der er bedst til at løse de næste problemer. Så medmindre der allerede kommer folketingsvalg til efteråret, må man forvente, at socialdemokraterne taber noget af gevinsten. Men det er jo stadig et godt resultat, hvis S kan holde fast i omkring 30 procent af vælgerne."

Statsminister Mette Frederiksen har mere end to år endnu, før hun senest skal have udskrevet folketingsvalg. Det valg skal nemlig senest afholdes 4. juni 2023.

red@altinget.dk