Snit af målinger: Konservative hapser mandater fra Venstre og lægger sig igen i front
Konservative overhaler igen Venstre og står til at blive det største blå parti, hvis der var valg i dag. Det viser det nyeste snit af meningsmålingerne. Det skaber uro i forholdet mellem de to partier, siger Altingets politiske kommentator.
Efter et halvt år med dødt løb mellem Venstre og Konservative har den tidligere borgerlige lillebror igen taget føringen og står til at blive det største parti i den blå blok.
Det viser Altingets kvalitetsvægtede snit af meningsmålingerne i december, som er udarbejdet af professor Kasper Møller Hansen.
Ifølge snittet af målinger står Konservative til at få 16,2 procent af stemmerne, mens Venstre står til 14,3 procent. Det udløser 30 mandater til førstnævnte og 26 til sidstnævnte.
Den konservative fremgang lader til at ske på bekostning af Venstre. Mens Konservative har vundet tre mandater siden sidste snit af målinger, har Venstre tabt det tilsvarende i løbet af december.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Egentlig burde være forholdsvis problemfrit, at Venstre og Konservative har omtrent samme størrelse i meningsmålingerne. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, som peger på, at det er set mange gange tidligere i historien. Men alligevel efterlader Konservatives vækst uro i den borgerlige lejr.
Selvom Konservative slår Venstre i meningsmålingerne, er Venstre nemlig stadig det markant største blå parti lige nu på Christiansborg, og det påvirker forholdet mellem de borgerlige samarbejdspartnere, fortæller Erik Holstein.
”Det skaber en vis ustabilitet, når det parti, der aktuelt har langt flest mandater overhales af et mandatmæssigt meget mindre parti. Det er det, vi ser nu. Og der er ingen tvivl om, at man i Venstres ledelse ser den konservative ageren som et meget aggressivt forsøg på at kapre Venstre stemmer snarere end at sikre en borgerlig valgsejr,” siger han.
To blå statsministerkandidater
Juledag prikkede Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen også til Venstres selvopfattelse som det største blå parti og den naturlige bejler til statsministerposten. I et interview med Politiken bragte den konservative partiformand sig selv i spil som potentiel statsminister, hvis magten skifter ved næste folketingsvalg.
Han afviste nemlig at lave en forhåndsaftale om, hvem der skal være de blå partiers statsministerkandidat. Den ære vil i stedet tilfalde den, som efter valget og et magtskifte har flest mandater bag sig.
Interviewet faldt så sent i december, at det formentlig ikke har nået at påvirke dette snit af målinger. Men det understøtter Konservatives kurs i statsministerspørgsmålet:
”For Konservative vil tallene understrege det berettigede i Papes melding,” siger Erik Holstein og tilføjer:
”Men det er altså ikke et stort problem, at V og K stiller med hver sin statsministerkandidat, så længe vælgerne er overbeviste om, de nok skal enes, når dagen er omme. Det vil være et langt større problem, hvis Løkke overstråler både Pape og Ellemann i selve valgkampen,” siger Erik Holstein.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Konservatives chancer er bundet op på Pape
Der er mindre end et halvandet år til, at folketingsvalg senest skal afholdes. Dermed nærmer tiden sig også, hvor det vil vise sig, om Konservatives medvind i meningsmålingerne holder stik i virkeligheden, og hvorvidt partiet kan blive det største parti i blå blok.
Hvordan vurderer du Papes muligheder for at holde den føring frem mod et valg indenfor det næste 1,5 år?
”Vælgerne er langt mere labile i dag end tidligere, og der er ingen garanti for, at de mange nye vælgere i meningsmålingerne virkelig vil stemme konservativt. Meget hænger på Papes person. Ryger han pludselig ind i en elendig sag eller to, kan det koste virkelig dyrt,” siger Erik Holstein.
Mens det er svært at spå om Konservatives chancer for at fastholde sin høje opbakning, er Altingets politiske kommentator mere sikker på, at Venstre skal forberede sig på tilbagegang, næste gang vælgerne går i stemmeboksen.
”Venstre har ingen chance for at nå samme valgresultat som sidste gang, og der kan blive skivet flere mandater af, hvis Løkke får held med sit projekt,” siger han.
Men der er ikke kun dystre udsigter for Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen, mener Erik Holstein:
”Ellemann har i det mindste fået kontrol over sit parti, efter Løkke og Støjberg har forladt det, så en vis stabiliseringsproces er i gang. Og Ellemann kan glæde sig over kommunalvalget, der gik langt bedre end ventet,” siger han.
Udsigt til drama trods fortsat rødt flertal
Der spekuleres i, hvem der kunne blive en borgerlig statsminister. Men ifølge snittet af målinger er det dog fortsat de røde partier, som kan tælle til mere end 90. Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale står samlet set til at få 91 mandater.
Det betyder ikke, at et kommende folketingsvalg vil være dramafrit. Radikale har lagt op til, at der alligevel skal en ny regering til efter næste folketingsvalg, for partiet vil ikke igen lægge stemmer til en ren S-regering. Samtidig afviser statsminister Mette Frederiksen at danne regering med Radikale.
”Det er gode chancer for, at regeringen og dens nuværende støttepartier får flertal igen. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad Radikale gør i den situation. Den radikale frustration over ikke at være i regering er enorm, så det kan blive svært for Mette Frederiksen at danne en etpartiregering igen. Det vil være meget risikabelt for hende at tage Radikale med i sin regering, og så sent som i weekenden gentog hun sin afvisning,” siger Erik Holstein og tilføjer:
”Der er lagt op til et drama efter valget.”
Næste folketingsvalg skal senest afholdes 4. juni 2023.
Dagens overblik: Partier kræver redegørelse i FE-sag, EU-Parlamentets formand er død, og Konservative overhaler igen Venstre
Forstå sagen om den fængslede spionchef
