Aldrig har så mange danske topchefer været samlet ét sted – og aldrig har de manglet så mange hænder
Mere end 2.000 repræsentanter for dansk erhvervsliv var tirsdag samlet i Royal Arena og satte ny deltagerrekord ved DI-topmødet - i stærk kontrast til situationen på arbejdsmarkedet, som lige nu er støvsuget for hænder. Altinget var med, da erhvervslivet prøvede at råbe politikerne op om at skaffe mere arbejdskraft.
Normalt er det navne som Minds of 99 og Queen, der får tusindvis af danskere til at klappe taktfast i Royal Arena, men i dag er det Lars Sandahl Sørensen, som er stjernen.
Foran mere end 2.000 gæster fra erhvervslivet indtager han arenaen i Ørestaden efter, at tonerne fra Julie Ellinors Disarray har åbnet årets DI-topmøde.
"Vi oplever en kæmpestor medlemstilgang i DI, og vi er over 2.000 tilmeldte bare i dag. Aldrig har vi været så mange i DI og til DI-topmødet," kvitterer erhvervsbossen.
Ordene fra Lars Sandahl Sørensen afslører også dagens store paradoks:
For aldrig har erhvervslederne manglet arbejdskraft i så høj grad.
Usikkerheden for landets virksomheder har aldrig været større, lyder det fra DI-topchefen med henvisning til coronakrisen, energikrisen og krigen i Ukraine.
"Vi ved ikke om, vi kan få arbejdskraft, komponenter eller finansiering og til hvilken pris," siger han.
Og én udfordring er større end alle andre.
"Vi er simpelthen ved at løbe tør for økonomi, tør for arbejdskraft," siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:
"Vi må løse den altoverskyggende udfordring, som er mangel på arbejdskraft."
{{toplink}}
Sandahl kræver reformer
Konkret vurderer DI, at Danmark har brug for 80.000 personer mere i arbejde frem mod 2030, og nye tal fra Danmarks største erhvervsorganisation estimerer, at de virksomheder, der skal øge tempoet på den grønne omstilling i øjeblikket mangler 10.000 medarbejdere.
"Hvad nytter eksempelvis vores grønne klimaambitioner, hvis vi ikke har hænderne til at udføre dem? Cowi har peget på, at Danmark skal bruge 100.000 flere personer alene til den grønne omstilling. Til sammenligning er arbejdsudbuddet hævet netto med 1.700 i denne regeringsperiode. Sytten hundrede, gentager Lars Sandahl Sørensen.
Frem mod den kommende valgkamp har erhvervsbossen derfor to budskaber til politikerne, der er massivt repræsenteret fra begge sider af Folketinget i Royal Arena.
De skal være klar til at fortælle danskerne, at de ikke kan få mere af alting. Og så kræver erhvervsbossen, at politikerne udviser mod og gennemfører reformer.
"Så når en ny regeringsperiode snart begynder, har vi reelt ikke noget valg. Det går ikke med en tredje periode på stribe uden reelle reformer," lyder opfordringen.
Metal-boss afviser klassiske udbudsreformer
Kort efter slutter Lars Sandahl Sørensen med en klar advarsel til politikerne om at blande sig udenom løndannelsen for bestemte faggrupper, hvilket medfører klapsalver fra både erhvervsliv og fagbevægelse.
"Det er gift for den danske model. Så kære politikere, jeg håber virkelig, I vælger at droppe den type ideer igen," lyder det.
Den analyse deles Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, som Altinget har mødt kort før Lars Sandahl Sørensens tale.
"Politikere skal ikke blande sig i, hvem der skal have mere i løn. Det giver ikke flere hænder at tage noget fra én gruppe og flytte over i en anden. Når der ikke er politisk vilje til at tage mere udenlandsk arbejdskraft ind, får vi et nulsumsspil. Vi har aldrig været modstandere af udenlandsk arbejdskraft på ordentlige danske vilkår, men de er også svære at skaffe," siger han.
Til gengæld deler han ikke DI-bossens behov for klassiske arbejdsudbudsreformer.
"Jeg tror ikke, at vi kan finde flere hænder ved at se på tilbagetrækning. Her er der i min optik ikke mere at hente – medmindre vi om 20 år vil pege på de 100-årige og se, om de kan arbejde mere. Jeg tror, at grænsen er nået her, i hvert fald i forhold til dem, der er startet på arbejdsmarkedet for 40 år siden. I stedet for skal vi se på uddannelserne, hvor vi overuddanner de unge på universiteterne," lyder det fra Claus Jensen.
Han fremhæver det forhold, at bankerne i flere år har hentet finansøkonomer fra CBS ind i stedet for at oplære egne elever som eksempel.
"Man har altså vænnet sig til at tage nogle fra universitetet, som nu laver bankassistenternes arbejde. Der er mange af den type job, hvor man ansætter unge, der har en højere uddannelse end nødvendigt," siger Claus Jensen og fortsætter:
"Dermed ikke være sagt, at uddannelse er et onde, men kan man lave nogle flere restriktioner på universiteterne, så de unge vælger anderledes, så tror jeg, at vi kan hente mange timer og på den måde øge det strukturelle arbejdsudbud."
Pape får salen til at grine
To, der til gengæld deler erhvervslivets higen efter arbejdsudbudsreformer, er de to statsministerkandidater fra blå blok, der efterfølgende kommer på scenen.
"Det er et problem, at udfordringerne i dansk økonomi ikke tages alvorligt," siger Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, der overtager Lars Sandahls Sørensens pointe som en stafet.
"Den grønne omstilling mangler hænder. Det kan være alt fra at installere varmepumper til fjernvarme. Det er let at være grøn i sin tale, men hvis man ikke hjælper med at skaffe arbejdskraft, så er det bare varm luft. Og det har klimaet ærligt talt fået nok af."
Søren Pape Poulsen fremhæver, at Konservative har præsenteret end 2030-plan, som skal skaffe 55.000 flere fultidspersoner til den danske arbejdsstyrke.
"Med regeringens reformtempo på cirka 1.600 fuldtidspersoner, som er vedtaget på tre år, så medgiver jeg, at regeringen godt kan matche mine løsninger. Man skal bare bruge 103 år på det. Og jeg ved godt, at I er tålmodige og høflige mennesker i DI. Men vi kan jo ikke sidde her og vente på, at det bliver år 2125."
"Men vi skal være fair, så hvis vi medregner de nye forslag fra regeringen, der ikke er vedtaget, så kan I nøjes med at vente til 2043. På den tid kan man nå at undfange et barn, opdrage det, se det tage en erhvervsuddannelse og flytte hjemmefra. Det kan og skal vi gøre bedre alle sammen," siger Søren Pape Poulsen og får salen til at bryde ud i latter.
Venstre vil lave reformregering
Og reformdagsordenen får yderligere et nyk op, da det bliver Jakob Ellemann-Jensens tur til at få ordet.
"Venstre vil lede en reformregering," lyder det bombastiske budskab.
Hvis Venstres formand bliver statsminister, vil han oprette et reformudvalg.
"Der er brug for reformer, så vi bruger hver en krone i den offentlige sektor klogere. Så vi gør Danmark rigere og skaffer mere arbejdskraft," siger Jakob Ellemann-Jensen.
Først og fremmest vil Venstre starte med at kigge på beskæftigelsesindsatsen, fortæller han.
Konkret skal jobcentrene nedlægges, derefter skal der indføres mere frit valg og konkurrence på tværs af velfærdssamfundet ved at give flere private aktører adgang og for det tredje vil Venstre investere mere i bestemte uddannelser.
"Vi skal ikke uddanne mindre, men bedre og med øje for arbejdsmarkedet," siger Jakob Ellemann-Jensen, før han runder af med at love endnu flere reformudspil, hvis han vinder magten.
"Det er bare nogle, af de reformer vi går til valg på, men der er flere på vej."
Statsminister: Flere reformer er på vej
Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer direkte fra Polen, hvor hun har været med til at indvie Baltic Pipe-gasledningen.
Og det er også storpolitik, der præger hendes budskaber.
Efter at have takket dansk erhvervsliv for "et fantastisk engagement i forhold til Ukraine," understreger hun, at Danmark skal navigeres trygt igennem en usikker tid.
"Nøgleordet er reformer," lyder det.
Herefter oplister statsministeren de tre Danmark kan mere-reformer, hvor regeringen præsenterede det seneste udspil mandag.
For det er reformerne, der gennem årene har skabt det grundlag for Danmarks stærke økonomi, lyder det fra statsministeren.
"Med det vi har lagt frem, styrker vi arbejdsudbuddet og beskæftigelsen mere end den tidligere borgerlige regering," siger Mette Frederiksen i et interview efter sin tale.
Men hvornår kommer de næste reformer så, bliver statsministeren spurgt.
Mette Frederiksen varsler, at finansminister Nicolai Wammen om få dage fremlægger regeringens 2030-plan.
"Så lægger vi også sporet for den økonomiske politik frem mod 2030, men det bliver nogle bøvlede år, som vi går ind i. Det kræver hårde prioriteringer, yderligere reformer og flere i beskæftigelse," siger Mette Frederiksen.
Sandahl: Mangel på arbejdskraft er øverst på agendaen
Efter Mette Frederiksens tale lukker kronprinsesse Mary ballet ved at uddele DI Prisen til virksomheden Kamstrup.
På det tidspunkt er der begyndt at blive tyndet ud i salen.
Erhvervslivet har nu hørt hver af de tre statsministerkandidaters bud på, hvordan virksomhedernes allerstørste udfordring løses i de kommende år.
Med en valgkamp, der nærmer sig med hastige skridt, er der nok at tænke over for de sidste gæster, der forlader Royal Arena.
Grublende forsvinder de ud i Ørestaden, hvor mørket har sænket sig og regnen siler ned.
På vej ud i den mørke og regnfulde aften fanger Altinget Lars Sandahl Sørensen.
Ifølge erhvervsbossen har topmødet vist, at udfordringen med at skaffe mere arbejdskraft er den øverste dagsorden for alle statsministerkandidaterne.
"Det er ganske nyt, at alle partier taler ind i den dagsorden, og virksomhederne bliver taget til ansvar for at være del af løsningen. På den måde er sket kæmpe meget fra det seneste valg og frem til nu," siger han.
DI ønsker arbejdsudbuddet bliver løftet med 80.000 personer frem mod 2030, men hvis regeringens seneste reformudspil gennemføres, hæver det blot arbejdsudbuddet med 6.100 personer. Hvad skal man gøre for at skaffe alle de hænder?
"Det kræver virkeligt modige og store strukturelle tiltag. Problemet med nogle af de tiltag er, at de først begynder at virke om nogle år. Pludseligt er der så mange på scenen, som går ind for international arbejdskraft," siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:
"Så international arbejdskraft er en del af løsningen, flere unge er del af løsningen, oprydning i de mange tilbagetrækningsordninger og flere folk fra deltid til fuldtid i den offentlige sektor. Tager man de greb alene, så er man oppe i nærheden af 40 til 60.000 yderligere."
Hvor fortrøstningsfuld er du efter det, du har hørt i dag?
"Du kan sige, at jeg er naiv, men jeg er optimist. Alle adresserer det her som hovedelement i alle deres taler. Når alle så taler om det i dag - ikke bare til erhvervslivet, men til danskerne, fordi talerne livestreames på TV2 - så er det fordi, at det er helt oppe øverst på agendaen," siger han og tilføjer:
"Hvis det ikke var det, ville det også være uansvarligt. Man kan ikke være statsministerkandidat, hvis man ikke har løsningsforslag til en af de mest strukturelle alvorlige ting, vi står over for."
Altinget fortsætter ud af døren blandt erhvervslivets spidser.
Bag folkemængden lyser Royal Arena op i mørket.
Her er forberedelserne allerede gået i gang til, at den næste stjerne kan indtage scenen.
Det sker fredag, når Bob Dylan lægger vejen forbi arenaen.
Imens venter erhvervslivet stadig på politiske løsninger, der skal skaffe flere hænder til virksomhederne.
Mette Frederiksen: Gaslækager skyldes bevidste handlinger
Psykiatriplanen er landet: Forstå den på fem minutter
