Psykiatriplanen er landet: Forstå den på fem minutter
Tirsdag landede den længe ventede aftale om en tiårsplan for psykiatrien, men det var ikke med lige stor begejstring fra alle aftalepartier. Få et overblik over aftalen her.
En tiårsplan for psykiatrien var et af Socialdemokratiets valgløfter i 2019, og tirsdag eftermiddag klokken “kvart i valgkamp” landede den endelig, som Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, udtrykte det ved præsentationen.
Aftalen er indgået mellem alle Folketingets partier undtagen Moderaterne, og det glæder sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
“Det var præcis det, der var målet. En bred aftale, der løfter vores psykiatri og løfter indsatsen i forhold til mental sundhed,” siger han.
Men selv om aftalen er bred, blev den langt fra rost af alle aftalepartierne. Allerede før aftalen blev præsenteret, var blå blok ude at kritisere den og vil indkalde til nye forhandlinger, hvis de får regeringsmagten efter valget.
Men hvad står der så i aftalen? Her er et overblik:
Psykiatriplanens hovedpunkter
Partierne har indgået aftale om 19 målsætninger for psykiatrien og fem prioriterede indsatser, som man vil gå i gang med med det samme (se alle målsætningerne og indsatserne i faktaboksene).
Økonomisk er der lagt op til et varigt løft af psykiatrien på 500 millioner kroner om året. I 2023 afsættes der dog kun 450 millioner kroner.
Finansieringen kommer primært fra finansloven.
Hvor starter man?
Noget af det første, der vil blive sat i gang, er arbejdet med et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel. Det er den indsats, der fylder allermest i psykiatriplanen målt på kroner og øre.
Fra 2023 til 2026 afsættes der i alt 872,5 millioner kroner til indsatsen. Det svarer til 45 procent af psykiatriplanens samlede midler i perioden.
De fire andre prioriterede indsatsområder er styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse, afstigmatisering af psykisk sygdom, styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer og forskning og udvikling.
Det er ikke alle fem prioriterede indsatser, der er blevet prioriteret lige højt, siger børneordfører Jacob Mark (SF).
"Aftalen om et lettilgængeligt tilbud for børn og unge er en milepæl, som faktisk vil rykke noget på sigt. Derimod anser jeg de andre initiativer som en slags startbeløb - man vil kunne mærke det, men vi er nødt til at finde yderligere finansiering senere," siger han.
Hvordan skal aftalen finansieres?
Partierne har aftalt en varig finansiering af psykiatriplanen på 500 millioner kroner om året - med undtagelse af 2023, hvor der afsættes 450 millioner.
Den største kilde til finansiering er finanslovens forhandlingsreserve, men også forskningsreserven, reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven), og en reserve vedrørende afgift på nikotinprodukter bliver taget i brug.
Se den fulde finansieringsplan herunder.
Hvad er næste skridt?
I aftalen konstateres det sort på hvidt, at den er “første skridt” i en samlet tiårsplan, og at den “på ingen måde kan stå alene”.
Flere borgerlige partier kaldte da også tiårsplanen for en toårsplan ved præsentationen.
For at følge op på indsatserne og udviklingen på området nedsættes der et fagligt råd i Sundhedsstyrelsen, som hvert andet år skal lave vurderinger af udviklingen og indsatserne. De skal være grundlag for politiske drøftelser om den videre retning, lyder det.
Derefter er det op til den enhver tid siddende regering at finde penge til at finansiere og indfri de øvrige målsætninger.
{{toplink}}
Aldrig har så mange danske topchefer været samlet ét sted – og aldrig har de manglet så mange hænder
Måling: Stort flertal af danskerne vil ikke have mindre landbrug
