Regeringen vil sætte en stopper for eksterne vikarer i sundhedsvæsenet
(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Kommuner og regioner skal ikke længere bruge eksterne vikarer til at lukke hullerne i vagtplanen. Sådan lyder et af forslagene i regeringens nyeste reformudspil. Danske Regioner støtter regeringens ambition, men kan ikke sige helt stop for eksterne vikarer.
Det skal være slut med den omfattende brug af eksterne vikarer på sundheds- og ældreområdet.
Det fremgår af reformudspillet 'Danmark kan mere III', som regeringen præsenterede ved et pressemøde mandag formiddag.
Regeringen foreslår nærmere bestemt, "at kommuner og regioner forpligter sig til så vidt muligt ikke at bruge eksterne vikarer til at dække huller i vagtplanen."
Mads Koch Hansen hilser forslaget velkommen. Han har tidligere været lægelig direktør ved Sygehus Lillebælt og formand for Lægeforeningen og er i dag konsulent i egen virksomhed.
"Noget må ske, for et vedvarende højt og stigende vikarforbrug er en kæmpe meromkostning, ødelægger kvaliteten af velfærden og slider på de faste medarbejdere," siger han.
"Intet kommuner og regioner hellere vil"
Regeringen vil lave aftaler med KL og Danske Regioner om konkrete og "ambitiøse" måltal for nedbringelsen af brugen af eksterne vikarer, lyder det i udspillet.
Det er kun godt, at regeringen ikke selv kommer med løsningsforslag, men inddrager de ansvarlige organisationer og prøver at tage fælles ansvar, siger Mads Koch Hansen.
"Der er jo nok ikke noget, regionerne og kommunerne hellere vil, end at stoppe med at bruge så mange eksterne vikarer. Men hvis man forestiller sig, at man bare kan forbyde brugen af vikarer fra den ene dag til den anden, så vil der være kommuner, hvor der simpelthen ikke er folk til at tage sig af de gamle, og det går ikke."
På den anden side kan man ikke undgå, at det kommer til at gøre ondt på nogen, hvis kommunerne og regionerne skal stoppe med at bruge eksterne vikarer, siger han.
"Men hvis man ikke gør noget, så går det ud over os alle."
Danske Regioner er enig i, at brugen af eksterne vikarer skal bringes ned, og vil også "allerhelst have mere fastansat personale". Det siger Heino Knudsen (S), formand for Regionernes lønnings- og takstnævn og regionsrådsformand i Region Sjælland.
"Derfor arbejder regionerne og hospitalerne også for at fastholde og ansætte sundhedsfagligt personale og begrænse brugen af eksterne vikarbureauer. Vores mål er at sikre, at flere lægger deres tid i faste stillinger på hospitalerne og i regionernes interne vikarbureauer," skriver Heino Knudsen til Altinget.
{{toplink}}
Fuldt stop er for risikabelt
I 2021 brugte regionerne 680,7 millioner kroner på eksterne vikarer. Det svarer til én procent af regionernes samlede lønomkostninger.
Den dyreste eksterne vikargruppe er læger, der i 2021 kostede regionerne 395 millioner kroner.
Det er flere gange blevet beskrevet, hvordan læger fra private vikarbureauer tjener store summer og er dyre for regionerne. Senest skrev Politiken mandag, at vikarbureauet Transmedica forsøger at rekruttere nye vikarer med tilbuddet om en million kroner mere i løn om året for speciallæger.
I kommunerne er brugen af eksterne vikarer også massiv. I 2021 var knap hver femte ansatte i ældreplejen vikar.
Mads Koch Hansen anbefaler ikke et fuldt stop for brugen af vikarer, selvom det ifølge ham ville sende et tydeligt signal til både vikarbureauerne og deltidsvikarerne om, at den mulighed stopper.
"Men det vil få så store konsekvenser, at det vil gå ud over nogle patienter eller borgere, og derfor er man nødt til at gøre det klogere end bare at sige stop. Jeg ser allerhelst, at man belønner de folk, der er der fuldtid og tager del i vagterne året rundt," siger han.
Heino Knudsen afviser, at regionerne kan vinke helt farvel til alle eksterne vikarer.
"Det vil også fremover være nødvendigt – i et vist omfang – at bruge eksterne vikarer, så patienterne også kan blive undersøgt og behandlet, selvom der skulle være sygdom blandt personalet og i spidsbelastningsperioder. Men eksterne vikarer skal være plan B," skriver regionsrådsformanden.
Her er hovedpunkterne i regeringens udspil om uddannelser, velfærd og bureaukrati
Finansministeriet med forsigtigt bud: I 2030 mangler over 18.000 sosu’er og pædagoger
