Regionsrådsformand: Klimatilpasning skal følge vandets geografi

Klimatilpasning kræver regionale løsninger, så initiativer på tværs af kommuner ikke modvirker hinanden. Samtidig skal der være balance mellem oversvømmelsesrisiko og økonomisk ansvar, skriver Heino Knudsen.

Da stormen Malik ramte Danmark, blev vandet presset op langs den jyske vestkyst, i de sjællandske fjorde og omkring Fyn. Vandet løb forbi grundejernes diger og sandsække og skabte problemer flere steder på samme tid.

Det er ganske typisk, for når en stormflod rammer, skyller vandet ikke pænt ind over en enkelt matrikel eller en enkelt kommune. Det rammer store områder samtidigt, og det skal vi være forberedte på.

Derfor er det mest afgørende for os i regionerne, at en fremtidig national klimatilpasningsplan tager udgangspunkt i vandets geografi.

Vores indsats skal afspejle vandets kredsløb, og det betyder, at vi skal lægge helhedsplaner for sammenhængende vandoplande og hele kyststrækninger. Kun på den måde kan vi være sikre på at skabe en robust klimatilpasning, som løser problemerne på langt sigt – og ikke blot skubber vandet rundt mellem forskellige områder.

Samlet plan mod oversvømmelser

De seneste år har regionerne i samarbejde med kommunerne gjort sig gode erfaringer med tværgående indsatser for hele vandoplande, eksempelvis i Midtjylland omkring Gudenåen og langs Nordsjællands kyst.

Vores erfaringer viser, at regionernes geografi svarer godt til vandoplandene, og at regionerne kan bidrage med viden om vand fra arbejdet med at bekæmpe forurening i vandmiljø og grundvand.  

Og på baggrund af disse erfaringer har vi for nylig præsenteret syv klare anbefalinger til den kommende klimatilpasningsplan.

 

Helt centralt står vores forslag om regionale klimatilpasningsplaner, hvor indsatsen i forhold til grundvand, hav og åer tænkes sammen.

Planen skal for hver region fastlægge hvilke projekter, der skal sættes i gang, samt hvordan de skal prioriteres og finansieres. Alle projekter skal tage højde for vandets geografi, så forskellige løsninger ikke modvirker hinanden, og det skal selvfølgelig ske i et tæt samarbejde med kommunerne. En af anbefalingerne går på at lave nye kyst- og vandråd, hvor repræsentanter fra kommuner, region, digelag, borgergrupper, erhvervsliv og naturinteresser bringes sammen for at drøfte og udvikle de bedste løsninger for området. {{toplink}}

Den endelige prioritering mellem projekterne skal ske på et stærkt fagligt grundlag, som både tager højde for en klar risikovurdering og en værdiopgørelse. Det skal ske for at sikre, at tværkommunale løsninger ikke strander på grund af uenighed om governance og finansiering, samt tage hånd om det faktum, at risikoen for oversvømmelse ikke nødvendigvis falder sammen med et områdes betalingsevne.

På forkant med vandet

Vi ønsker kort sagt at skabe enighed om solidariske, effektive og rentable løsninger.

Og vi skal samtidig have det mål at prioritere flere naturbaserede løsninger, hvor der bliver bygget færre diger, og hvor vi i stedet leder vandet hen, hvor det kan gøre gavn.Eksempelvis ved at øge biodiversiteten eller skabe rekreative områder for lokalbefolkningen.

Malik nåede heldigvis ikke de højder, vi havde frygtet. Men stormen viste igen, at store dele af Danmark er i risiko for oversvømmelse, og at det ikke er hverken en fair eller en langtidsholdbar løsning at lade de enkelte grundejere sikre deres grunde med diger og sandsække.

Der er brug for handling, og i regionerne er vi klar til at tage mere ansvar i et tæt samarbejde med staten, kommunerne og mange andre.

Vandet kommer, og vi skal være på forkant. Vi skal have regionale planer for vandet.

Forrige artikel KL: Kommunerne skal forpligtes til at samarbejde om klimatilpasning KL: Kommunerne skal forpligtes til at samarbejde om klimatilpasning Næste artikel Biologer: Sådan sikrer vi biodiversiteten ved vådlægning af lavbundsjorde Biologer: Sådan sikrer vi biodiversiteten ved vådlægning af lavbundsjorde