Forsikring & Pension: Brug forsikringsselskabernes skadedata til klimatilpasning
(Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix)
Der er brug for, at forsikringsselskabernes skadedata anvendes som en del af planlægningen af fremtidige forebyggende klimatiltag. Det vil kunne give et langt bedre billede af, hvor vi som samfund er mest udsatte og har behov for at sætte ind, skriver Kent Damsgaard.
Klimaforskere forventer mere og voldsommere regn i Danmark som følge af klimaforandringer. Samtidig vil vi få udfordringer med stigende grundvand og opleve ekstra pres fra havene.
Vi er derfor nødt til at tilpasse os forholdene og finde nye måder at håndtere vandet på. Og vi er frem for alt nødt til at få et langt stærkere – fælles – fokus på opgaven.
Sidste sommers meget voldsomme tilfælde med ekstremt vejr i Europa, den seneste rapport fra FN’s klimapanel og stormen Malik forleden understreger tydeligt og konkret, at hurtig og effektiv handling er nødvendig, hvis vi skal kunne klare klimaudfordringerne.
I forsikrings- og pensionsbranchen er vi af gode grunde optaget af at skabe tryghed og sikre forebyggelse. Det gælder i allerhøjeste grad også i forhold til klimatilpasning, sådan at så få borgere og virksomheder som muligt trues af fremtidens klima. Uanset hvor godt vi samtidig formår at lykkes med den grønne omstilling.
Der er klart brug for flere klimatilpasningstiltag, end vi har i dag - og for et meget stærkere og skarpere nationalt fokus.
En klimatilpasningsfond på finansloven
I dag er klimatilpasning i høj grad overladt til kommuner og grundejere. Der gøres heldigvis en del på den front, men vandet fra skybrud og stormfloder flyder på tværs af kommunegrænser og byer. Derfor er der et solidt behov for, at både planlægning og finansiering også sker på et nationalt niveau.
I F&P har vi foreslået, at regeringen og Folketinget sætter turbo på at få skabt en national og prioriteret klimatilpasningsplan – og at der afsættes penge på finansloven til en klimatilpasningsfond for at sikre finansiering på tværs af kommunerne.
Klimatilpasning er et samfundsanliggende, og det bør i allerhøjeste grad også afspejle sig i vores prioriteringer af statens ressourcer.
Grundidéen er, at de nuværende klimatilpasningsindsatser fremover støttes af en klimatilpasningsfond, som bidrager til finansiering af større tværkommunale klimatilpasningsprojekter. Så klimatilpasningsfonden muliggør et tiltrængt supplement til de nuværende aktiviteter og danner samtidig grundlag for en langt større koordinering og samtænkning af indsatserne.
{{toplink}}
Brug forsikringernes skadedata
I samme retning har vi foreslået, at forsikringsselskabernes skadedata fremover skal kunne deles og bruges til at målrette indsatserne.
Det er nemlig med de gældende regler ikke muligt at videregive detaljerede oplysninger om historiske skader, selv om det vil kunne give et langt bedre billede af, hvor vi som samfund er mest udsatte og har behov for at sætte ind. Tilsvarende er der brug for, at stormflodsdata også anvendes som en del af planlægningen af fremtidige forebyggende tiltag.
Jo mere fælles viden og udveksling af data – jo bedre og mere effektiv klimatilpasning.
Forsikringsselskaberne kan eksempelvis levere skadedata tilbage i tiden, så man præcist kan se, hvor man er særlig udsat, og dermed hvilke indsatser der vil have den største effekt i fremtiden.
Vores byer er for eksempel dårligt indrettet til at kunne håndtere store mængder vand. Der er for meget asfalt og for lidt ”jord”, hvor vandet kan sive ned. Samtidig er kloaksystemerne etableret i en anden tid og kan generelt ikke aflede de mængder vand, der kommer i dag. Det fører til oversvømmede veje, haver og kældre og stor materiel skade.
Klimatilpasning kræver prioritering, retning og fokus
Forsikringsbranchen har igennem de sidste mange år fulgt og støttet mange gode indsatser for at skabe bedre vandafledning i byerne, højne bevidstheden om ”vandets veje”, og følger med i de indsatser, der gøres for – på tværs af kommunerne – at få etableret gode og bæredygtige løsninger, hvor risikoen for vand reduceres, og vand i højere grad indtænkes som en rekreativ ressource.
Med de rette forebyggelsesindsat-ser er der stadig mulighed for at undgå de klimamæssige katastrofer, med tab af både værdier og menneskeliv, som man har set i andre lande.
Men det kræver, at vi handler nu, og klimatilpasning får den prioritering, retning og fokus, som der er så hårdt brug for, hvis vi skal løfte opgaven.
Venstre: Naturen skal prioriteres, men vi skal kunne tale om problemerne med naturnationalparkerne
Rideorganisationer: Rytterne taber i etableringen af naturnationalparkerne
