Forsker: Landskred skal medtænkes i en national klimatilpasningsplan
Vi vil se flere landskred i Danmark som følge af klimaforandringerne. Samtidig vil grundvandet stige, og det kan potentielt skabe store problemer herhjemme. Det må vi allerede nu forsøge at komme til livs i klimatilpasningsplanen, skriver Kristian Svennevig.
Af Kristian Svennevig
geolog, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Klimaforandringerne vil medføre, at landskred vil ske hyppigere i de kommende år – hvilket blandt andet er dokumenteret i IPCC-rapporter. Der er flere grunde til dette, men på vores breddegrader skyldes det især stigende grundvand. Derudover kan øget nedbør, stigende havniveau og bølgeerosion ved kraftigere storme også spille en rolle.
Klimaforandringerne giver øget skredaktivitet
For første gang har GEUS lavet en landsdækkende kortlægning af landskred i Danmark. Det blev til over 3.200, både aktive i bevægelse samt gamle, inaktive landskred. Vores indledende analyser af det store datasæt viser, at en lille del af de aktive landskred er bebyggede.
Det største aktive landskred, vi indtil videre har fundet, ligger ved Kongstrup på Røsnæs og strækker sig over 900 meter af kysten og 300 meter ind i land. Der ligger cirka 60 huse ovenpå, og skreddet bevæger sig med op til fem centimeter om året.
Fra nogle af landskreddene ved vi, at der er en klar sammenhæng imellem øget skredaktivitet og forhøjet grundvandsstand. Det kommer til udtryk ved, at skreddene efter våde vintre kan bevæge sig langt hurtigere end de gør i løbet af de tørre somre.
Nye grundvandsmodeller for Danmark frem mod 2100 viser, at grundvandet vil stige med op til 75 centimenter som følge af klimaforandringerne. Dette vil uden tvivl have en effekt på landskred i Danmark: Nye skred vil kunne udvikle sig, og gamle vil have øget aktivitet.
Vi har dog ikke det fulde overblik over, hvor stort problemet er, samt hvad de konkrete konsekvenser vil være for de enkelte skred. For at komme det nærmere kræves der i første omgang mere dybdegående analyser af vores database over danske skred og især af enkelte repræsentative landskred.
Et spørgsmål om klimatilpasning
Ved at undersøge sammenhængen imellem grundvand og skredbevægelse i udvalgte landskred, vil vi kunne finde ud af, hvad en hævet grundvandsstand som følge af klimaforandringerne konkret vil betyde for skredbevægelsen. Det vigtigste her er at undersøge, om der er kritiske tærskelværdier for, hvornår landskred går fra langsom bevægelse til meget hurtig.
Først når disse nærmere analyser foreligger, kan vi overveje eventuelle afbødningstiltag. Disse kunne for eksempel være grundvandssænkning eller konstruktion af huse, så de kan modstå skredbevægelser. Det er dog meget individuelt fra landskred til landskred, om afbødning er muligt og hvordan. Et andet vigtigt tiltag er at sikre, at information når ud til berørte grundejere, så de kan leve med landskred på et oplyst grundlag.
Forskningen i landskred er fortsat i sin spæde barndom i forhold til viden om andre emner indenfor klimatilpasning. Der er derfor stadig mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret: Hvordan vil landskred reagere på klimaforandringerne? Hvordan vil det konkret komme til udtryk, og hvor hurtigt vil det udvikle sig? Hvad er det egentlige omfang af problemet, og hvad er samfundsøkonomien bag afbødning af landskred i forhold til andre klimatilpasningstiltag?
Selv på det meget foreløbige grundlag, vi nu har, er der ingen tvivl om, at klimaforandringerne vil påvirke landskred i Danmark, og at det vil have negative effekter.
Derfor skal landskred føjes til listen over konsekvenser af klimaforandringerne sammen med stormfloder, ekstremnedbør, stigende grundvand med mere. Og så skal det ikke mindst tænkes med i en national klimatilpasningsplan, da landskred, ligesom de andre konsekvenser af klimaforandringerne, ikke respekterer kommunalgrænser.
{{toplink}}
Venstre: Borgerne fortjener klarhed omkring fremtidens klimasikring
Størup: Venstre er igen ude med ploven efter naturen – men god krisehåndtering er ikke at starte en ny krise
