Landbrug & Fødevarer: Her er fem forhold, der skal medregnes i en national klimatilpasningsplan

Behovet for klimatilpasning er ikke noget, der først er aktuelt i en fjern fremtid.

Det er meget håndgribeligt, og vi ser allerede udfordringerne ved den del af klimaforandringerne, der handler om vandets kredsløb. I Danmark er det en cocktail bestående af mere nedbør, ændret årsfordeling, hyppigere monsterregn og stigende grundvandsstand. Og så småt begynder ændringer i havvandstanden at påvirke kyster og forårsage stuvninger i vandløbenes nedre dele.

En helt central forudsætning for at kunne dyrke jorden ressourceeffektivt – mange steder i det hele taget at kunne færdes på markerne – er, at arealerne kan blive afvandet tilstrækkeligt. Det har man vidst i århundreder, og det danske landskab har fået sit nuværende udseende gennem gradvise forbedringer af afvandingen.

Landbruget er afhængigt af, at det også i fremtiden er muligt at forhindre, at arealerne bliver vandlidende eller at der sker hyppige og længerevarende oversvømmelser.

Skal være helhedsorienteret

Klimatilpasning vedrører mange forskellige interesser. Jord- og skovbrug er et vigtigt formål, andre er blandt andet tørre naturtyper, byer og boliger, fritidshuse, infrastruktur og kystnære arealer. Det er derfor af enorm betydning, at en kommende klimatilpasningsplan formår at være helhedsorienteret, i stedet for at plukke enkeltelementer ud og gøre noget særskilt for dem.

Tingene kan og skal ikke skilles ad. Vores bekymring går på, at det åbne land glemmes eller alene indtænkes som et sted, hvor vandet kan tilbageholdes. Helhed er nøgleordet.

Der, hvor landmændene allerede i dag møder udfordringer med vandet, er langs vandløbene. Det skyldes alt fra nedsat vandføringsevne grundet mangelfuld vedligeholdelse, utilstrækkelig vedligeholdelse af dræn og til dimensioner, der ikke længere modsvarer den vandmængde, der skal transporteres bort.

Med udsigt til stigende vandmængder de næste mange årtier, er det naturligt nok her, vores hovedfokus er, men som nævnt: Det hele skal tænkes sammen i både analyse, planlægning og handling.

For os at se er der fem helt centrale forhold, der skal håndteres, for at en samlet klimatilpasningsplan skal kunne fungere:

Analyse, kortlægning og planlægning – viden skal være på plads

Det er helt centralt, at alle beslutninger træffes på grundlag af nyeste og bedste viden.

Nye målemetoder, ny teknologi og meget stærkere beregningsmodeller skal bringes i spil, så valg og prioritering foretages på et oplyst grundlag.

Planlægning skal følges af handling

Forkromede helhedsplaner skal ikke bare ende i skuffen, hvor de ingen nytte gør. Der skal være en form for handlepligt, som sikrer løbende forbedringer. Og for at det skal kunne fungere, er der behov for at få styr på økonomien bag.

Virkemidler – ingen plads til hellige køer

Når udfordringerne skal løses, er det strengt nødvendigt, at man har mulighed for at vælge lige nøjagtig de løsninger, der fungerer bedst og tilgodeser flest mulige ønsker og behov.

Det vil kræve et åbent sind fra alle sider – og formentlig skal der ske justeringer af lovgivning for at få det til at fungere med at prioritere formål i forhold til hinanden, så intet formål får vetoret. Der bliver brug for alt, lige fra periodevis oversvømmede arealer og ådalsrestaureringer til diger, sluser og udvidelse af vandløbsprofiler.

Finansieringskilderne skal være på plads

Der bliver med sikkerhed behov for en række større og mindre investeringer, når der skal klimasikres. Finansieringsmulighederne skal gøres mere fleksible end i dag, og der bliver med sikkerhed behov for, at staten bidrager til navnlig de større projekter.

Klimaforandringerne er en samfundsudfordring, så begreber som nytteprincip og lignende bør ikke være gældende i alle sammenhænge. Det er at sætte det på spidsen, hvis man hævder, at en husejer eller landmand i alle tilfælde har nytte af at opretholde eksisterende forhold – i klimatilpasningssammenhæng beder vi jo ikke om bedre afvanding, bare om at beholde status quo.

Juraen skal muliggøre den nødvendige indsats

Hidtil er der primært blevet set på, hvor skoen trykker – hvilke direktiver og love begrænser en kortlægning af de faktiske forhold? Det er altid godt at have in mente. Men det bringer os ikke i mål.

Fremadrettet skal juraeksperterne derfor i stedet have til opgave at pege på, hvad der skal ændres. For eksempel kan ændrede udpegninger af en række vandløb betyde, at man kan tillade effektiv vedligeholdelse af hensyn til for eksempel afvandingen, men fortsat have så ambitiøse miljømål som muligt inden for de rammer.

{{toplink}}

Eller der kan muliggøres en langt mere målrettet vedligeholdelse end i dag, så kun kortere problemstrækninger vedligeholdes intensivt, mens resten af vandløbet vedligeholdes mindre – til gavn for vandmiljøet.

Tilbage i 2019 blev vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening bedt om at komme med vores fælles bemærkninger til ekspertudvalget til en ændret vandløbsforvaltningsrapport, der indeholder 32 konkrete anbefalinger til modernisering af forvaltningen set i lyset af klimaforandringerne. Organisationerne var enige om meget, og et af punkterne var, at klimasikring skal med i vandløbslovens formålsparagraf på linje med miljø og afvanding.

Vi ser med stor spænding frem til den kommende tids debat. Der hviler et stort ansvar på politikerne for at sikre, at vi får en plan, der hænger sammen. Det er mit indtryk, at langt de fleste aktører er enige om det meste.

Min opfordring vil være: Husk helheden, og husk at inddrage alle interessenter. Både nu og når det for alvor gælder med at få planerne rullet ud lokalt, hvor udfordringerne er.

debat@altinget.dk