Løsningen på regeringens klima-nøl? Smit Barbara Bertelsen med klimaangst

Barbara Beatrice Bertelsen har længe været en fremtrædende figur i centraladministrationen, hvor hun er kendt for sin dedikation til at gennemføre nødvendige initiativer.

I alle de sager, hvor Bertelsen har spillet en rolle i de seneste år, har hun udvist beslutsomhed og evnen til at tilpasse politiske tiltag til skiftende omstændigheder. Disse egenskaber har vist sig værdifulde i krisetider for både den tidligere og nuværende regering.

De har dog primært været anvendt med det formål at minimere kriser for Danmark som nation, såsom i håndteringen af corona-pandemien og en potentiel skandale om læk af nationale hemmeligheder.

Tænk engang, hvis de selvsamme egenskaber kunne bruges som et redskab til at tackle den økologiske polykrise, som vi står midt i, og hjælpe os med at finde løsninger til at nedbringe udledningerne forbundet med både fødevareproduktion og -forbrug.

Et af de centrale punkter for den nuværende regerings grundlag var indførelsen af en drivhusgasafgift på landbruget.

Desværre er forhandlingerne blevet udsat flere gange – først til efter folketingsvalget, derefter til november, og nu er det igen blevet udskudt i forbindelse med en trepartsforhandling om drivhusgasafgiften mellem politikere, erhvervslivet og miljøorganisationer – og forventes nu at lande til maj.

Under et møde om netop en drivhusgasafgift på landbruget hørte jeg følgende svar fra en mandlig deltager på spørgsmålet om, hvordan vi får sat skub i systemet og sikrer, at Landbrugsstyrelsen kan følge med: "Smit Barbara Bertelsen med klimaangst".

Selvom det selvfølgelig var ment som en kæk bemærkning, må jeg indrømme, at den vækkede genklang.

{{toplink}}

Jeg er nemlig oprigtigt nysgerrig på, hvordan forløbet ville have set ud, hvis Barbara Bertelsen havde stået i spidsen og virkelig havde haft som mærkesag, at landbruget skulle opfylde både 2025- og 2030-målene.

Jeg tror, at der i så fald var blevet handlet mere proaktivt, og at der allerede nu ville ligge en klar køreplan med konkrete mål og implementeringsspor for den enkelte landmand.

Dette er ikke en opfordring til at træffe beslutninger uden tilstrækkelig lovhjemmel eller folkelig opbakning, som tidligere har været kritikken af centraladministrationen under Bertelsens ledelse. Det er snarere en henvisning til, at centraladministrationen tidligere har vist sig villig til at skubbe på for, at regeringen træffer vanskelige men nødvendige beslutninger i kritiske situationer såsom under corona-pandemien.

Men når det kommer til håndteringen af blandt andet klimakrisen, ser jeg ikke samme beslutsomhed. Måske endda det modsatte.

Vi har lige nu en statsminister i form af Mette Frederiksen (S), der flere gange har forsøgt at neddrosle alvoren ved klimakrisen i interviews og på sine sociale medier. Vi har også en miljøminister, der står med et dødt hav, og en fødevareminister, der har et splittet Venstre-bagland, hvor han skal balancere by- og land-Venstres interesser.

Min pointe er, at der måske netop er behov for Barbara Bertelsens beslutsomhed i arbejdet med at løse udfordringerne.

Regeringen blev dannet for at håndtere tidens kriser og træffe de svære men nødvendige beslutninger. Der var inflation, krig i Europa, energikrise, klimakrise, biodiversitetskrise og udfordringer i sundhedssystemet. 

Vi blev bedt om at stramme livremmen, arbejde hårdere og bidrage til samfundet på alle måder for at spare i alle henseender. Men pludselig dukkede en betydelig sum penge op og lindrede presset på den økonomiske del af kriserne.

{{toplink}}

Det forekommer dog, at regeringen er blevet fastholdt i narrativet om nøjsomhed – ikke den nøjsomhed, der er fordelagtig midt i en økologisk polykrise, men den idémæssige nøjsomhed, der i højere grad tager hensyn til danske kernevælgeres interesser end miljøets, klimaets og biodiversitetens.

Torsdag 23. november blev "Grønt Udvalg" oprettet med netop det fokus at "behandle initiativer og sager på tværs af politikområder med betydning for den grønne omstilling".

Jeg håber, at det udvalg får det nødvendige mandat, der er behov for til at få sat skub i tingene på tværs af styrelser og ministerier, på samme måde som Barbara Bertelsen tidligere har formået at skubbe på for, at regeringen gennemfører de svære men nødvendige grønne tiltag.

For forestil dig, hvis den idémæssige nøjsomhed blev omdannet til en fortælling om nødvendigheden af nøjsomhed – ikke kun for Danmark, men for alle lande – når det kommer til opfyldelsen af deres forpligtelser inden for klima, miljø og biodiversitet.

{{toplink}}