Teknokrater øger deres politiske magt i EU

Af Peder Munch Hansen,
Freelancejournalist, cand.scient.pol., redaktør af EU-portalen fagligt.eu og medlem af det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Det skabte røre ikke kun i Grækenland, da parlamentet godkendte en ny regering, der var præget af teknokrater og ikke personer med en lang politisk fortid. Meget betegnende for den manglende tillid til den græske politik blev det en tidligere vicepræsident i den europæiske centralbank Lucas Papademos, der kom i spidsen for den ny regering og dermed satte skub i debatten om magtspillet mellem politikere og teknokrater.

Men næppe var regeringen på plads og nye reformer til eftersyn hos teknokraterne i Den Internationale Valutafond, IMF, den Europæiske Centralbank, ECB, og EU-Kommissionen plus den tyske kansler Merkel, før debatten om demokratiets tilstand i Europa fik ny gødning, da også Italien fik en teknokratregering med den tidligere EU-kommissær Mario Monti i spidsen.

Den økonomiske krise rammer lige ned i de politiske systemer i en række lande og sætter mærker i politiske programmer. Det er ikke kun den danske regering, der må erkende, at der i dag kan være langt fra partiernes programmer og valgoplæg til den politik, det er muligt at føre. I land efter land står den på nedskæringer og forringelser af velfærd dikteret af økonomer og ofte ført ud i livet gennem dekreter eller administrative bestemmelser uden om de nationale parlamenter i det, der neutralt og teknisk kaldes strukturtilpasninger.

Arbejdsmarkeder hårdt ramt
Også kriselande som Rumænien og Ungarn har oplevet, at der blev stillet politiske krav til landene, da de økonomiske problemer tårnede sig op, og de måtte have hjælp også fra IMF uden for EU. Politik blev gennemført med ført hånd. Men også i andre lande går politiske beslutninger i en række tilfælde uden om den normale politiske beslutningsproces og gennemføres med administrative bestemmelser.

Det europæiske faglige forskningsinstitut, ETUI, har gennemgået en række reformer i EU-landene. Analysen viser klart, at reformer på arbejdsmarkedet presses igennem, og at de gennemføres administrativt.

På den måde er det blevet lettere at fyre ansatte i blandt andet Frankrig og Spanien og billigere at fyre dem i Spanien, Portugal og Tjekkiet.

Tidsbestemte kontrakter kan få forlænget perioden i blandt andre Tjekkiet, Polen, Rumænien, Grækenland, Slovakiet, Estland, Litauen, Frankrig og Spanien.

Politik bliver teknik
På andre omåder, som at få indslusningsjob med ringe betaling og i det hele taget lange prøveperioder før en fastansættelse, er landenes opfindsomhed også stor. Det gælder samtidig, at bestemmelser ofte indføres administrativt. De er i høj grad politiske, fordi de griber direkte ind i folks liv og den fordeling af værdier, der er i samfundet. Men beslutningerne træffes som var det blot det tekniske, der viser vejen ud af krisen og de problemer, landet står med på forskellige områder.

Det kan her være værd at huske, hvad anerkendt forvaltningslære siger om beslutninger. De bygger på præmisser - og her skelnes mellem de værdimæssige og de kausale, der i højere grad bygger på logiske følgerækker. Vi går ofte ud fra, at politikerne tager sig af værdierne, og teknokraterne fører deres beslutninger ud i livet som teknik. Men næppe nogen mener i dag, at der ikke også ligger værdier i de tekniske løsninger, og at der ikke også i den proces er værdimæssige beslutninger. Teknikerne eller administratorerne nærmer sig politikerne i deres virke.

I den økonomiske styring, som EU har udbygget med det europæiske semester og behandlingen af landenes budgetter, får teknikkerne i EU-Kommissionen ny magt. Men i megen af den anden lovgivning lægger EU også op til, at teknikkere griber langt ind i politiske beslutninger. Kig for eksempel på et meget teknisk forslag som forordningen om short selling og aspekter af credit default swaps.

Direkte overdragelse af politisk magt
Endog Europa-Parlamentet, der normalt ønsker mere og mere politisk magt, lægger her op til, at en ny teknokratisk instans, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA, får direkte magt. I parlamentets betænkning florerer upræcise bestemmelser og betegnelser, og ordet "bør" bruges over 50 gange.

Det hedder, at ESMA "bør have beføjelser til at træffe foranstaltninger, når short selling og andre relaterede aktiviteter truer finansielle markeders rette funktion og integritet eller stabiliteten...". ESMA kan altså træffe beslutninger og kan bedømme, hvornår det skal ske - og hvad de finansielle markeders rette funktion er.

Det hedder også, at "medlemsstaterne bør på basis af ESMA's retningslinjer og under hensyntagen til Kommissionens meddelelse om strengere sanktionsordninger i finanssektoren fastsætte bestemmelser om sanktion for overtrædelse af denne forordning..."

Betænkningen taler også om, at ESMA kan udtale sig om behovet for at indføre en foranstaltning på unionsplan, og at dens afgørelser bør være bindende for kompetente myndigheder. Altså igen - teknikere får politisk magt. Eksemplerne er mange og gælder også andre forslag, der er på vej gennem EU-systemet.

Markedsdiktatur eller sammenhold mellem teknokrater og politikere?
Den tidligere franske præsident Francois Mitterrands politiske rådgiver, Jacques Attali, der er en af de førende franske politiske intellektuelle, har taget spørgsmålet op om politikkens ændring. For nylig sagde han til Le Journal du Dimanche, at der i dagens samfund ikke er mange valg, og at politikerne står svagt. For valget var ikke mellem politisk magt til de enkelte landes politikere. Det var mellem at overdrage magt til den europæiske union, hvor teknokrater selvklart stod stærkt, eller afgive suveræniteten til markedet.

Hvor det tidligere hed en magtkamp mellem politikere og embedsmænd er spørgsmålet nu, hvordan de sammen undgår, at det er markedet, der løber med magten og dikterer politikken.

debat@altinget.dk