Importeret energi hæmmer Europas vækst

Af Connie Hedegaard,
EU-kommissær for klima

Denne uge faldt mit møde med kollegerne i Kommissionen sammen med Det Internationale Energiagenturs (IEA) lancering af den årlige World Energy Outlook-rapport. Og diskussionen af Kommissionens årlige vækstanbefalinger til medlemslandene kunne næppe have fået et mere passende bagtæppe.

World Energy Outlook 2011 
World Energy Outlook 2011 er ikke ligefrem opløftende læsning, men rapporten cementerer, at klima- og energiområdet er så vigtigt som nogensinde, når vi taler strategier for vækst. I overskriftsform lyder konklusionerne, at CO2-forureningen og det globale energiforbrug stiger, olien bliver dyrere, og prisen for at omstille energisektoren vil stige, jo længere vi venter: For hver dollar vi undlader at investere før 2020, bliver vi nødt til at bruge yderligere 4,3 dollars efter 2020 for at kompensere for den ekstra forurening.

Det er indlysende, at vi bør tage den slags seriøst i en krisetid, ikke mindst i EU. Og det er vigtigt at understrege, at det her ikke kun handler om en fremtidig regning, vi kan samle op engang om ti år, når det igen går bedre. Det koster her og nu. Fossil energi har de sidste tre år tegnet sig for godt en fjerdedel af EU's samlede import og er dermed en af hovedårsagerne til, at vores underskud på handelsbalancen med resten af verden har nået et trecifret milliardbeløb. I euro.

Grønne industrier i Europa i vækst
Hvert år poster vi milliarder og atter milliarder i Mellemøstens olieregimer, i Rusland og diverse kulproducerende lande rundt om i verden - penge vi kunne have investeret i Europa. I energirenovering af offentlige bygninger, for eksempel, hvilket både ville sænke energiregningen på sigt og give et skub til vores hårdt trængte byggesektor.

Eller i vindmøller og bedre elnet, hvilket kunne styrke såvel forsyningssikkerheden som en af vores industrielle styrkepositioner. Det er værd at bemærke, at de grønne industrier i Europa har trodset krisen. Beskæftigelsen i disse sektorer er vokset med flere hundrede tusinde job, siden krisen begyndte i 2008, og nærmer sig efterhånden den europæiske bilindustri.

Øget beskatning på forurening og ressourceforbrug 
Hvad kan de enkelte regeringer gøre for at få gang i væksten? En af de anbefalinger til medlemslandene, Kommissionen vil præsentere senere på måneden, vil være at kigge på, hvordan beskatning kan bruges til at drive tingene i den rigtige retning. Dels ved at medlemsstaterne øger skatten på forurening og ressourceforbrug mod i stedet at lempe skatten på arbejde.

Dels ved at enes om en mere målrettet fælles minimumsbeskatning af benzin og diesel, sådan som Kommissionen har foreslået. Det har vi ikke råd til midt i en krise, lyder kritikken. Men skattesystemet ændres allerede i øjeblikket rundt om i medlemslandene. Og vi får helt sikkert ikke mere vækst ved at øge prisen på arbejde, hvilket er præcis det, der sker, når man øger skatten på arbejde. Så spørgsmålet er snarere, om vi har råd til at lade være.