Nu gælder det væksten

Af Hans Martens,
Administrerende direktør, European Policy Center

Europa skal have en vision, der rækker fremad, og vi må se at komme ud af den negative spiral, vi er havnet i. Det kræver naturligvis en løsning på nogle aktuelle problemer, men så er de heller ikke større! Meget afhænger af psykologi - hvordan man opfatter tingene - og finansmarkeder og medierne er gode til at forstærke spiraler, uanset om de går op eller ned.

Europa 2020
Nogen må tage ansvaret for at sætte en ny dagsorden - en fremadrettet dagsorden, der skaber nye håb og nye muligheder, og det bedste stykke værktøj ligger lige for hånden, nemlig planen om "Europa 2020", som blev lanceret af Europa-Kommissionen som efterfølger til Lissabon-agendaen, men som kun fungerer bag kulisserne og ikke i den offentlige debat. Hovedideen bag Europa 2020 er netop at sætte gang i væksten, nærmere bestemt en "smart, green and inclusive" vækst. Det er en super god ide, og den er meget "europæisk", i hvert fald i den forstand at vi i Europa traditionelt lægger vægt på det grønne og det inklusive. Smart - i betydningen intelligent og innovativt - kniber det måske lidt mere med, og det er her, Europa skal have et spark bagi.

Vi skal ikke have vækst for vækstens skyld, men fordi vi aldrig kommer ud af gældsproblemerne i vores samfund (både i den offentlige sektor og i husholdningerne) uden vækst. Vi har også brug for vækst til at skabe nye jobs, til at kunne møde den globale konkurrence og så ikke mindst for at bygge solide overskud til at møde de trængsler, der venter vores velfærdssamfund på grund af forskydningerne i befolkningssammensætningen, hvor vi får mange flere ældre uden for arbejdsmarkedet og meget færre unge til at betale skatterne i fremtiden.

Fælles europæiske grønne løsninger
Det danske formandskab har muligheden for at sætte en frisk, ny dagsorden fra starten. Der er plads til nye ideer på europæisk plan nu, for at sige det mildt, og den danske statsminister kan tage bladet fra munden allerede fra starten af januar og sætte trenden mod et europæisk samarbejde om især den grønne vækst. Den er i sig selv en god idé, dels fordi den peger mod en bæredygtig vækst. Investeringer i ressource-effektive løsninger betaler nemlig sig selv tilbage - ofte overraskende hurtigt - på grund af de høje priser, vi har og vil få på energi og råstoffer. Derfor er det grønne meget bredere end klimaløsninger, og der er tonsvis af muligheder i at finde løsninger - low-tech og high-tech - på disse områder.

Det er en forudsætning for virkelig at få vækst, at vi gør det her sammen i Europa. Det Indre Marked er som skabt til at sætte fælles standarder, som kan give innovative små og store virksomheder et marked at vokse i. Det kan de ikke, hvis deres hjemmemarked kun er f.eks. Danmark. Derfor bør standarder og regler for produktion af innovative, grønne løsninger være fælles europæiske, og offentlige investeringer på området skal være skåret over én kam og være åbne for leverancer fra hele Europa, hvis vi virkeligt vil have en vækstmotor sat i gang.

Så væk med grøn protektionisme. Og det gælder også i forholdet mellem Europa og resten af verden. EU må bruge sin handelspolitik til at sikre, at grønne produkter og tjenester kan sælges på verdensplan.

Den vigtigste test for det danske formandskabs succes vil for mig være, at det lykkes at få sat en fremadrettet dagsorden, som kan give Europa og europæerne nye positive mål at stræbe efter.