Tænketank: EU risikerer at være for dårligt forberedt på den næste pandemi
Corona-krisetidens store tanker om en sundhedsunion bliver hurtigt glemt, og styrkelsen af EU’s beredskab mod sundhedskriser halter, advarer Tænketanken Europa i en ny rapport.
BRUXELLES: Trods et forøget budget og mange store ord om et sandt europæisk sundhedsberedskab, så vil EU stadig ikke være godt nok rustet, når den næste pandemi banker på døren.
Den advarsel kommer Tænketanken Europa med i en ny analytisk rapport præcis tre år efter, at en fransk læge fandt EU’s første patient smittet med covid19. Det satte gang i historiske restriktioner og omvæltninger på tværs af kontinentet.
”Coronakrisen har efterladt aftryk i EU’s institutioner og budgetter. Men det er slet ikke nok til, at man realistisk kan tale om et langsigtet fælleseuropæisk sundhedsberedskab,” siger chefanalytiker Ditte Brasso Sørensen, der står bag rapporten sammen med kollegaen Rasmus Egmont Foss.
De to forskere har gennem to år indsamlet information og interviewet en række relevante aktører i EU’s institutioner og medlemslandenes sundhedsmyndigheder.
En af rapportens hovedkonklusioner er, at den politiske interesse er hastigt faldende: Bare et år efter, at Danmark som det første EU-land afviklede de sidste corona-restriktioner, er fokus flyttet væk fra pandemien.
”Krigen i Ukraine og dens konsekvenser har afledt opmærksomheden fra de store tanker om en europæisk sundhedsunion, som vi hørte under pandemien,” siger Rasmus Egmont Foss.
Sundhedsunionen bliver hurtigt glemt
Mens EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhævede behovet for en sundhedsunion i sine årlige State of the European Union taler både i 2020 og i 2021, så blev sundhedspolitik nærmest slet ikke nævnt i hendes tale sidste år.
”Tankerne om et skred i retning af at give EU nye kompetencer på sundhedsområdet er allerede ude af billedet. Det kunne man også se i det arbejdsprogram med kommende lovforslag, som kommissionen præsenterede i oktober, hvor sundhed fyldte meget lidt,” siger Rasmus Egmont Foss.
Det ændrede fokus skyldes ikke alene, at krigen og energikrisen har taget næsten al EU’s opmærksomhed i 2022. Det skyldes ifølge Tænketanken Europa i høj grad også, at de fleste regeringer i EU’s medlemslande stadig ikke ønsker at flytte deres sundhedspolitik til Bruxelles.
”Det er ikke, fordi de ikke kan se merværdien i sådan noget som fælles vaccineindkøb eller styrkelse af vores medicinske forsyningssikkerhed. Men de ønsker ikke at give EU magten over den egentlige sundhedspolitik eller budgettet til at gennemføre den,” siger chefanalytiker Ditte Brasso Sørensen.
Forøgelse af budgettet er ikke nok
Ifølge forskerne fører det blandt andet til en mangel på retning og langsigtet finansiering for de særlige europæiske institutioner, der skulle sikre Europa bedre mod den næste sundhedskrise.
Ganske vist blev der afsat omkring 40 milliarder kroner til sundhed på EU’s rammebudget for 2021-2027, hvilket er over en tidobling i forhold til det tidligere syvårige budget. Men sundhedsbudgettet var nærmest ingenting i den foregående periode, og selv EU’s nye fælles pengekasse til sundhed er i realiteten meget lille.
”Selv midt under coronakrisen forhandlede medlemslandene beløbet drastisk ned i forhold til, hvad kommissionen havde foreslået. Det er slet ikke nok, hvis man virkelig vil have EU til at spille en større rolle her,” siger Brasso Sørensen.
Som følge af pandemien er der ellers blevet givet nye beføjelser til EU’s center for sygdomskontrol (ECDC) i Stockholm, som nu kan give anbefalinger til medlemslandene.
”Men de nye beføjelser til ECDC er ikke blevet fulgt op med tilstrækkelige ressourcer til at udfylde rollen,” siger Rasmus Egmont Foss.
Beredskabet fik ikke noget agentur
I september 2021 oprettede EU desuden en myndighed for sundhedskrise-beredskab ved navn HERA, der foreløbig fungerer som et nyt generaldirektorat under EU-Kommissionen.
Men selv om nyskabelsen HERA foreløbig har et tilstrækkeligt budget frem til 2027, så ved den nye beredskabsafdeling ikke med sikkerhed, om den stadig vil eksistere på længere sigt. HERA er nemlig ikke oprettet i form af et selvstændigt EU-agentur, sådan som det oprindeligt var planen.
”Hvis man skal opbygge et effektivt europæisk beredskab mod fremtidige pandemier og andre fælles sundhedstrusler, så er det et langsigtet projekt, der kræver en sikker struktur med sit eget budget. Ellers vil der ikke være politisk interesse nok for at finansiere det i de perioder, hvor der ikke er en pandemi,” siger Egmont Foss.
HERA’s relevans bliver først sikret, hvis den nye myndighed bliver gjort til et decideret EU-agentur med ansvar for blandt andet fælles indkøb og oplagring af medicin, vurderer Tænketanken Europa.
Det er også en udvikling, som Europa-Parlamentet presser på for. Men det er langt fra sikkert, at medlemslandene ønsker at gå videre.
Ny traktat vil næppe flytte magten
Chefanalytiker Ditte Brasso Sørensen betragter det heller ikke som sandsynligt, at regeringerne vil give EU mere magt over sundhedspolitik, hvis der skulle komme forhandlinger om en ny traktat i de nærmeste år. På trods af, at folkehøringerne i Konferencen om Europas fremtid identificerede sundhed som et område, hvor nogle borgere ønsker mere EU.
”De vil nok være nødt til at tage emnet op, men mit bedste gæt er, at medlemslandene vil beholde sundhed som en national kompetence,” siger hun.
I så fald betyder det, at Europas reaktion på en eventuel ny pandemi endnu en gang vil afhænge af frivillig solidaritet mellem landene – ligesom det var tilfældet sidste gang.
Hvor det jo i et vist omfang endte med at fungere alligevel, da der blev organiseret først fælles udvikling og indkøb af vacciner og siden en gigantisk genopretningsplan for europæisk økonomi.
Men man kan ikke løbe an på, at det vil fungere sådan næste gang også, siger Tænketanken Europa.
”Det fungerede, fordi der var en fornemmelse af, at alle blev ramt på samme måde af en trussel udefra. Det er ikke sikkert, at den næste sundhedskrise kommer til at fremstå ligesådan. Så vi kan ikke løbe an på den frivillige solidaritet,” siger Ditte Brasso Sørensen.
”Det er derfor, at der er behov for at skabe solide, strukturelle løsninger nu. Ellers mister man interessen og finansieringen, indtil det går galt igen,” siger hun.
Det sker i EU: Ret til dansk statsborgerskab for EU-Domstolen
En ren dansk Rwanda-model er sat på pause
