EU’s sundhedskommissær: Vi er ikke ude af krisen, bare fordi tallene går ned

INTERVIEW: Covid-19 har rykket EU sundhedspolitisk på en måde, som ingen kunne have forudset for tre måneder siden. Sundhedskommissær Stella Kyriakides vil nu tyvedoble det europæiske sundhedsbudget.

BRUXELLES: Stella Kyriakides vil ikke synge med på klagesangen om, hvordan EU-landene har svigtet hinanden under covid-krisen.

Selv om EU’s sundhedskommissær talte for rimelig døve øren, da hun tilbage i januar forsøgte at få EU-landene til at diskutere faren ved den nye, ukendte coronavirus fra Kina, der var på vej til at få tag i Europa, holder hun fast ved, at samarbejdet mellem dem har været godt.

”Jeg har holdt 23 eller 24 telefonmøder med sundhedsministrene, ud over alle dem med dem enkeltvis, for netop at diskutere hvert eneste trin på vejen, herunder alle de anbefalinger, som medlemslandene bad Kommissionen komme med, om, hvordan nedlukningen skulle foregå, teststrategier og exitplaner, så vi har koordineret meget, meget tæt,” siger hun over en videoforbindelse til Altinget og et lille hold andre europæiske medier.

Login