Spansk udenrigsminister om Rwanda-model: Det er ikke en mulighed

BRUXELLES: Der er ingen støtte at hente til fungerende statsminister Mette Frederiksens (S) planer om at sende asylansøgere til Rwanda hos Socialdemokraternes spanske partikolleger.

I et interview med Altinget og en række europæiske medier afviser udenrigsminister i den spanske socialdemokratiske regering, José Manuel Albares Bueno, blankt modellen.

”Jeg synes ikke, det er den europæiske måde at gøre det på. Det er ikke noget, vi har gjort hidtil, og tanken har ikke strejfet mig et eneste sekund,” siger udenrigsministeren, der har været i Bruxelles for at forberede det spanske EU-formandskab i andet halvår af 2023.

Her kommer migration til at spille en stor rolle, ifølge spanieren, men altså ikke på den måde, som statsministeren godt kunne tænke sig.

Tværtimod er José Manuel Albares Bueno stærkt overrasket over at høre, at et EU-land arbejder aktivt med planer om at sende spontane asylansøgere til et tredjeland. Den danske enegang sker på grund af retsforbeholdet, der stiller Danmark uden for dele af EU's fælles asylpolitik. Det har dog hele tiden været regeringens plan at vinde gehør for modellen blandt de andre lande i EU. 

I dette tilfælde ser det ikke ud til at være lykkedes. Ministeren er bekendt med, at Storbritannien har indgået en lignende aftale med Rwanda, som dog pt. hænger i juridisk limbo. Men den danske plan undrer ham. 

”Nu, hvor jeg lytter til dig, er første gang, jeg har tænkt, at det var noget, der kunne ske inden for EU. Men hvis du spørger mig, så er det ikke en mulighed,” siger han til Altinget.

Alle bør udvise solidaritet

Ministeren understreger, at den såkaldte irregulære migration, når folk ankommer uopfordret enten med eller uden behov for international beskyttelse, er en udfordring, europæerne bliver nødt til at tage på sig i fællesskab.

”Alle europæiske lande må acceptere, at folk ankommer til Europa. Og uanset hvor de ankommer, bør alle udvise solidaritet,” siger José Manuel Albares Bueno.

Han advarer mod at se migration som en udfordring, der vil gå væk på et tidspunkt.

”Et strukturelt fænomen bliver man nødt til at håndtere. Det har ingen løsning. Så længe der er forskelle på indkomst, fødselsrater, analfabetisme – eller hvilket som helst andet kriterium – mellem Afrika og Europa, så vil vi have irregulær migration og folk, der er desperate, og som er villige til at sætte deres liv på spil for at forbedre det. Og for at imødekomme det, har vi brug for samarbejde med oprindelses- og transitlande,” siger han og peger på mere udviklingsstøtte og flere indsatser i tredjelande som en afgørende del af løsningen.

Spanien har selv samarbejdsaftaler med blandt andre Marokko og Senegal om at bekæmpe menneskesmugling.

”Det er det, der virker for os på nationalt niveau, og alle i Europa ved, at det også vil virke på europæisk plan. Det, vi har brug for nu, er politisk vilje,” siger han.

Men altså ikke på den måde, som den danske regering lægger op til.

”Det er ikke noget, som jeg har på bordet. Nej. Det er ikke noget, som jeg kan forestille mig,” siger José Manuel Albares Bueno.

Lille land med forbehold

Helene Hahn, der forsker i EU’s asylpolitik hos tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, gør klart, at Spanien ikke er det eneste land, som er skeptisk over for de danske planer.

”Der er stadig et flertal blandt landene, som er imod den idé, og som stiller spørgsmålstegn ved lovligheden af den slags potentielle aftaler,” siger Helene Hahn.

Lande som Østrig og Ungarn har godt nok ytret sig positivt om idéen. Hun kan også godt forestille sig, at for eksempel den nye højrenationale italienske regering vil være interesseret. Alligevel er der ingen af dem, der selv prøver at fremme ideen.

”De har helt klart set, hvad der er sket med aftalen i Storbritannien og de mange juridiske forhindringer og undersøgelser, der peger på, at aftalen på nuværende tidspunkt simpelthen ikke kan implementeres,” siger hun.

Hos sammenslutningen af europæiske flygtningeorganisationer, ECRE, i Bruxelles, er kommunikationschef Villads Zahle ikke overrasket over den spanske modtagelse af den danske plan. Han peger på Danmarks særlige stilling på grund af retsforbeholdet, der gør, at Danmark for eksempel ikke er omfattet af de EU-tiltag, der har til formål at hjælpe de såkaldte frontlinjestater, hvor flest ankommer til. Herunder den følsomme diskussion om omfordeling af flygtninge.

"Danmark har forbehold, og Danmark er et lille land. Så jeg tror, at Danmarks rolle i forhold til at definere agendaen er marginal - og det er måske endda en underdrivelse," siger han.

"Der er ikke nogen stor sult efter at høre på en medlemsstat, som ikke selv tager ret meget ansvar."

Planen lever i Danmark

Planen lever dog i bedste velgående i Danmark. Det har været en socialdemokratisk hjertesag siden 2018 og bliver bakket op af et stort flertal af de nyvalgte danske folketingsmedlemmer, viser en optælling fra Altingets kandidatdatabase.

{{toplink}}

Så sent som i september måned bekræftede den udgående regering og Rwanda den fælles ambition om at få et sådant system op at køre.

”Rwanda og Danmark vil sammen tage kontakt til relevante aktører, UNHCR, Den Internationale Migrationsorganisation, Den Afrikanske Union og EU-Kommissionen for at facilitere international dialog om det foreslåede initiativ for spontane asylansøgere,” skrev de i en udtalelse, hvor den danske regering også gjorde klart, at Danmark åbner et kontor i Kigali med to diplomater for at støtte samarbejdet.

EU-Kommissionen har dog tidligere advaret om, at de danske planer kan stride mod EU-reglerne, også selv om Danmark på grund af sit EU-forbehold på retsområdet står uden for store dele af EU’s asyllovgivning.

I sidste uge advarede FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i en ny rapport om, at de danske planer udgjorde ”en trussel mod det globale asylsystem” og opfordrede Danmark til at opgive sit forehavende.

 {{toplink}}

rikke@altinget.dk