"Bekymret" EU-Kommission vil granske ny lov om modtagecentre: Det er "ikke muligt" under EU-regler

EU-Kommissionen kritiserer skarpt en ny lov, der skal gøre det muligt for Danmark at flytte asylansøgere til modtagecentre i lande uden for Europas grænser.

En idé, der er et af de helt store udlændingepolitiske prestigeprojekter for regeringen, som dog indtil videre mangler at sætte navn på et land, der vil huse et center.

"Vi deler den bekymring, som FN's Flygtningehøjkommissariat har udtrykt omkring overensstemmelsen mellem loven og Danmarks internationale forpligtelser samt risikoen for at underminere det internationale beskyttelsessystem for verdens flygtninge," siger Adalbert Jahnz, der er talsmand for Kommissionen, på en pressebriefing torsdag.

Det rejser "grundlæggende spørgsmål om både adgangen til asylprocedurer og effektiv adgang til beskyttelse", siger talsmanden, der fortsætter:

"Det er ikke muligt under de eksisterende EU-regler eller forslaget om en ny migrations- og asylpagt."

Hvorvidt Danmark alligevel på grund af sit retsforbehold kan gennemføre sine planer, har Kommissionen endnu ikke færdiganalyseret.

Den vil nu "med stor omhu" gennemgå den danske lov, før den beslutter sig for, om der skal tages yderligere skridt, lyder det.

Danmark står alene

Idéen om at rykke størstedelen af asylbehandlingen – og dermed asylansøgerne – ud af Danmark blev lanceret af Socialdemokratiet i partiets store udlændingepolitiske udspil "Retfærdig og Realistisk" tilbage i 2018.

Dengang lød det, at "Danmark, helst sammen med øvrige EU-lande, [skal] oprette et modtagecenter udenfor Europa". 

Men det er – og bliver – ikke EU-Kommissionens politik, som migrationskommissær Ylva Johansson også tidligere har fastslået over for Altinget.

"Det kommer aldrig til at ske, at vi eksporterer retten til asyl. Det er en grundlæggende rettighed, at man kan søge asyl, når man befinder sig på en medlemsstats territorium. Og den rettighed skal forsvares," sagde hun dengang.

Eksperter, som Altinget har talt med, har også afvist, at enkelte EU-lande kan samarbejde med Danmark om at oprette modtagecentre uden for Europas grænser. Det vil nemlig være i strid med EU-reglerne, der er harmoniserede for alle andre 26 medlemmer af unionen.

Usikkerhed om Dublinsamarbejdet

Inden lovforslaget, der blev vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og løsgængeren Inger Støjberg torsdag, var blevet fremlagt, udkom en juridisk analyse udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet.

Her var spørgsmålet omkring Danmarks aftaler med EU også med.

I notatet står blandt andet, at Danmarks aftaler om blandt andet Dublinsamarbejdet ikke vurderes at være til hinder for, at vi kan sende asylansøgere til et tredjeland.

Der står dog også, at "de øvrige Dublinlande vil kunne have indvendinger mod", at Danmark skulle indgå en sådan aftale.

Og at det "i yderste konsekvens" kan føre til, at de øvrige lande konkluderer, "at Danmark i realiteten har ophævet Dublinsamarbejdet", hvilket ville betyde, at Danmark ikke længere ville kunne overføre asylansøgere efter reglerne under Dublinforordningen.

EU vil analysere juridisk situation i dybden

Netop det europæiske samarbejde på asylområdet var også et stort tema i en lang række dybt kritiske høringssvar. Lovforslaget forholdt sig "kun overfladisk til" til Dublinsamarbejdet, konstaterede Dansk Flygtningehjælp, og den samme kritik lød fra Røde Kors:

"Vi finder ikke, at lovforslagets konsekvenser for Dublin og øvrige asylinstrumenter i EU er tilstrækkeligt belyst," skrev organisationen.

Under torsdagens briefing blev talsmanden spurgt, hvad Kommissionen kan gøre, når Danmark som bekendt har et EU-forbehold, der betyder, at Danmark i udgangspunktet ikke deltager i EU-samarbejdet om grænsekontrol, asyl og indvandring – dog med nogle få undtagelser, herunder den såkaldte Dublinforordning.

Svaret lyder, at EU-Kommissionen nu skal "analysere den juridiske situation i dybden".

"Vi har ganske rigtigt en situation, hvor Danmark har et forbehold i traktaten, når det kommer til migration og asyl. Så jeg kan ikke rigtigt komme med et dybere svar på stående fod," siger Adalbert Jahnz.

maja@altinget.dk