Regeringen åbner kontor i Rwanda på trods af trusler fra R: Få overblikket over udviklingen i planerne om et modtagecenter her

Det er kun få måneder siden, at Radikale slog fast, at de ikke vil støtte en regering, der gennemfører planen om et modtagecenter. Men nu åbner Danmark nyt kontor i Rwanda, mens dialogen mellem de to lande fortsætter. Få det fulde overblik over udviklingen i regeringens planer her.

Mens kritikken er haglet ned over regeringens planer om et modtagecenter i udlandet, går Danmark nu et skridt videre i deres dialog med Rwanda. 

For få dage siden annoncerede Udenrigsministeriet nemlig, at man vil åbne et projektkontor i det afrikanske land, hvor man blandt andet vil styrke samarbejdet på asyl- og migrationsområdet.

Meldingen kommer få måneder efter, at Radikale slog fast, at de ikke vil støtte en regering, der gennemfører planen om at sende asylansøgere til udlandet for at få behandlet deres ansøgning, og på nuværende tidspunkt er EU-Kommissionen i dialog med danske myndigheder for at undersøge, hvorvidt det er muligt for Danmark at fuldføre planerne efter EU's regler.

Rwanda meldte sig offentligt åben for at modtage danske asylansøgere for omkring et år siden, og siden da har den danske regering været i dialog med landet for at undersøge mulighederne for at realisere deres udlændingepolitiske mærkesag.

Få overblikket over, hvordan sagen har udviklet sig, siden regeringen præsenterede idéen om en modtagelejr, her.

Forrige artikel Statsministeren vil kickstarte nyt vindeventyr i Østersøen ved europæisk topmøde på Bornholm Statsministeren vil kickstarte nyt vindeventyr i Østersøen ved europæisk topmøde på Bornholm Næste artikel EL vil forbyde fossilbiler ti år før EU: EL vil forbyde fossilbiler ti år før EU: "Jeg skal gerne indrømme, at det er op ad bakke"