Sønderlemmende kritik: Organisationer opfordrer Tesfaye til at droppe asyllejr-lov

En "uhensigtsmæssig, uansvarlig og usolidarisk" idé med "gennemgribende konsekvenser" og et folketing, der "reelt agerer i blinde".

En række organisationers modstand mod et udkast til udlændingeminister Mattias Tesfayes (S) lovforslag om asyllejre uden for Europas grænser er massiv.

Det fremgår af høringssvarene til forslaget, der blev afleveret torsdag. Flere opfordrer ligefrem ministeren til helt at droppe forslaget.

Amnesty International "anbefaler på det kraftigste, at lovforslaget forkastes", og Dansk Flygtningehjælp mener også, at idéen bør ende sine dage i papirkurven på ministerkontoret.

"Den foreslåede ordning om overførsel af asylansøgere til tredjelande er uhensigtsmæssig, uansvarlig og usolidarisk," skriver generalsekretær Charlotte Slente.

Et fundamentalt brud

Forslaget er et af regeringens helt store prestigeprojekter på udlændingeområdet.

Det skal sikre det juridiske grundlag, så det er muligt at sende asylansøgere til et modtagecenter i et tredjeland – der endnu ikke er sat navn på – langt fra Danmarks og Europas grænser. Her skal de opholde sig, mens de får behandlet deres sager. 

Men "Danmark kan ikke uddelegere sit menneskeretlige ansvar over for mennesker på flugt, der har søgt om beskyttelse" her i landet, lyder det fra Louise Holck, direktør ved Institut for Menneskerettigheder.

Forslaget er "et fundamentalt brud" med den måde, det internationale asylsystem fungerer på, siger hun.

"Generelt er systemet bygget op om en særlig form for solidaritet og ansvarsfordeling, hvor hvert land løfter sin del af byrden. Det laver regeringens forslag fundamentalt om på."

Vil skade respekten for Danmark

Samme pointe går igen i flere af svarene i høringen. En så "radikal ændring" af asylproceduren vil få "gennemgribende konsekvenser" for det globale asylsystem, skriver Amnesty International, der fortsætter:

"Vi kan forestille os nogle skrækscenarier, hvor landene giver Danmark en diplomatisk forsikring om, at asylbehandlingen foregår i fuld overensstemmelse med internationale standarder, samtidig med at der finder menneskeretlige krænkelser og overgreb sted."

"Vi mener, at den danske plan vil skade respekten for Danmarks internationale engagement og solidaritet."

Samme konklusion når også Dansk Flygtningehjælp. Det kan få "store og negative konsekvenser for det internationale flygtningesamarbejde både globalt og i EU", lyder det.

"En ordning som den foreslåede risikerer både at føre til en forværring af nogle i forvejen problematiske forhold for flygtninge og til underminering af de helt afgørende fælles og globale løsninger på flygtningeområdet."

Institut for Menneskerettigheder påpeger blandt andet i sit høringssvar, at Tesfayes udkast er "svært at forholde sig til", fordi ingen kender det land, der skal huse en modtagelejr.

Det samme bemærker flere andre organisationer.

"At mange og meget væsentlige dele af den ordning, som lovforslaget handler om, endnu ikke er på plads, betyder desuden at både Folketing og høringspartnere reelt agerer i blinde," skriver Dansk Flygtningehjælp blandt andet.

"Hvis intentionen er, at loven først skal træde i kraft, når der er indgået en aftale, bør man overveje at vente med at behandle lovforslaget til en aftale er indgået eller nært forestående, så Folketinget har mulighed for at gennemskue de faktiske konsekvenser af den lovgivning, som ønskes gennemført."

Partier er også imod forslaget 

Idéen om at rykke størstedelen af asylbehandlingen – og dermed asylansøgerne – ud af Danmark blev lanceret af Socialdemokratiet i partiets store udlændingepolitiske udspil "Retfærdig og Realistisk" tilbage i 2018.

Siden da har både statsminister Mette Frederiksen (S) og Mattias Tesfaye sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) arbejdet på at gøre forslaget til virkelighed.

I januar blev to modeller fremlagt i en juridisk analyse udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. 

Én hvor danske myndigheder varetager asylsagsbehandling og indkvartering i et tredjeland, og én hvor det er tredjelandets egne myndigheder, der varetager de opgaver.

Og februar kom så lovforslaget. Men allerede inden det er blevet fremsat i Folketinget, ser et flertal bag det ud til at smuldre.

Dansk Folkeparti, Venstre og regeringens to støttepartier SF og Enhedslisten afviste i slutningen af februar over for Altinget at stemme for forslaget i dets nuværende form, mens det sidste støtteparti, Radikale Venstre, er "skeptisk" og vil have en fælles europæisk løsning.

Ny menneskeretlig grund

Det fremgår af udkastet, at man fortsat skal rejse til Danmark for at søge om asyl. Herefter skal man til en samtale hos Udlændingestyrelsen, som afgør, om man skal overføres til en modtagelejr i et tredjeland.

Flere organisationer efterlyser dog flere detaljer. 

"Hverken lovforslaget eller det juridiske notat fra januar indeholder præciseringer af ansvar, indkvarteringsforhold, adgang til rettigheder i det land, som Danmark vil indgå kontrakt med," skriver Amnesty International, der fortsætter:

"Der er heller ingen nøjagtige beskrivelser af, hvilken form for kontrakt, traktat eller aftale, der vil være mellem Danmark og tredjelandet."

Regeringen bør "allerede nu gøre sig mere konkrete overvejelser om", hvad der skal til for, at Danmark overholder sine menneskeretlige forpligtelser, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.

"Danmark betræder helt ny grund rent menneskeretligt, hvis eller når vi overfører asylansøgere til modtagecentre i et tredjeland," siger Louise Holck.

Listen over undtagelser skal udvides

Også sondringen mellem hvem, der får lov at blive i Danmark, og hvem der ikke gør, bliver kritiseret. 

Der vil nemlig være en række undtagelser, herunder alvorligt syge asylansøgere, fremgår det af i udkastet til lovforslaget. Men det er op til Udlændinge- og Integrationsministeriet at udforme de præcise regler.

Men listen med undtagelser "bør være ganske omfattende", så den også inkluderer LGBTI+-personer, etniske, politiske og religiøse mindretal, skriver Amnesty International.

Røde Kors vil desuden gerne også føje torturoverlevere og stærkt traumatiserede til listen. Begge høringsparter opfordrer desuden – ligesom Institut for Menneskerettigheder – til, at uledsagede mindreårige ikke bliver sendt ud og dermed får deres sag behandlet i Danmark som en generel regel.

"De udgør en særlig sårbar gruppe, der under flugten til Europa ofte har været udsat for alvorlige overgreb og misbrug," skriver Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl.

Tre ud af fire flygtninge bor i nærområder

Flere organisationer henviser også til de seneste tal for flygtninge og asylansøgere, hvoraf Danmark modtog rekordfå sidste år. 

I 2020 var 26 millioner mennesker på flugt fra deres hjemland. De fleste er internt fordrevne. Og dem, der krydser en grænse, bliver oftest i nabolandene: Lige nu befinder 73 procent af verdens flygtninge sig i nærområder, og 85 procent af flygtningene befinder sig i udviklingslande.

"En række lande som for eksempel Colombia, Libanon, Pakistan, Sudan, Tyrkiet, Uganda huser allerede millioner af flygtninge," skriver eksempelvis Amnesty International.

"Spørgsmålet melder sig derfor, hvorfor lande med et langt lavere BNP end Danmark skal respektere retten til at søge asyl og få beskyttelse, hvis en person bliver forfulgt, hvis rige og velfungerende lande som Danmark løber fra deres internationale ansvar om at yde beskyttelse til nogle af verdens mest sårbare personer?"

Europæisk samarbejde er usikkert

Et af regeringens argumenter for at lave asyllejre er, at det skal sætte en stopper for menneskesmuglere.

Men der er ikke noget i forslaget, som vil reducere behovet for beskyttelse, som flere organisationer skriver.

"Det kan på sigt betyde et øget pres på de øvrige lande i Europa," lyder det fra Amnesty International.

Netop det europæiske samarbejde på asylområdet er også et stort tema i høringssvarene. Det tager i dag udgangspunkt i Dublin-aftalen, og det forholder lovforslaget sig "kun overfladisk til", konstaterer Dansk Flygtningehjælp.

Ifølge Røde Kors er det "afgørende, at vi fastholder vores medlemskab af Dublin-systemet".

"Vi finder ikke, at lovforslagets konsekvenser for Dublin og øvrige asylinstrumenter i EU er tilstrækkeligt belyst. Dette er særligt bekymrende, idet en ny asylpagt er under udvikling, forhandling og implementering," skriver organisationen med henvisning til det igangværende arbejde med at prøve at få en ny, stor EU-asylaftale på plads.

maja@altinget.dk