Polens kollisionskurs med EU er endt i frontalt sammenstød efter kontroversiel dom

BRUXELLES: Den polske forfatningsdomstol satte torsdag et stort fedt spørgsmålstegn ved Unionens mest hellige principper, nemlig at EU-retten trumfer national lov, og at det er EU-Domstolen, der har det sidste ord, når EU-reglerne skal fortolkes.

Hele det europæiske fællesskab er bygget op omkring ideen. Pointen er, at der ikke ville være meget lovfællesskab tilbage, hvis de 27 lande selv kunne vælge, om de ville leve op til de regler, de selv er med til at beslutte i Bruxelles og Strasbourg, eller kunne have en anden udlægning af EU-retten end den, der bliver leveret af dommerne i Luxembourg.

Men ifølge et flertal af de polske dommere ved landets stærkt politiserede øverste domstol, er det de polske regler, der trumfer i sidste ende, hvis der er en konflikt med landets grundlov, og det kan EU-Domstolen ikke gøre noget ved.

”Forsøget fra EU-Domstolen på at blande sig i det polske retssystem forbryder sig mod retsstatsprincipperne, princippet om den polske forfatnings forrang så vel som princippet om at bibeholde suverænitet i den europæiske integrationsproces,” lød det i udtalelsen fra dommerne.

Selv om dommerne ikke konkluderer, at det er al EU-lov, som ligger under de polske regler i lovhierarkiet, er det hul, der er skudt i grundprincipperne, så stort, at det ikke er til at ignorere. 

Ikke overraskende, men problematisk

Dermed når flere år med kontroverser mellem Polen og EU-systemet til en foreløbig kulmination, som det bliver meget svært at komme videre fra.

EU-Kommissionen har løbende anklaget den siddende konservative regering for at udhule det polske retssystem og politisere dommerstanden. Det er landets premierminister selv, Mateusz Morawiecki, der har bragt sagen for forfatningsdomstolen. En domstol, som af juraeksperter anses for at være en forlænget arm for regeringen efter udnævnelsen af en række regeringstro medlemmer under stærkt kritiserede former gennem de seneste år.

Derfor er udtalelsen på den ene side ikke voldsomt overraskende. På den anden side åbner den for en verden af problemer.

For hvad stiller man i EU-kredsen op med et medlem, der ikke vil efterleve klubbens regler, og som nu har sit lands højeste domstols ord for, at det er okay?

Karlsruhe tur-retur

Nogle er hurtige til at påpege, at det ikke er særlig længe siden, at der sidst var en europæisk domstol, der undsagde EU-Domstolen. Det skete sidste år i maj, da den tyske forfatningsdomstol fandt, at EU-dommerne i Luxembourg havde handlet uden for deres mandat, da de godkendte Den Europæiske Centralbanks obligationsopkøbsprogram, som har postet milliarder og atter milliarder ud i den europæiske økonomi.

Den store forskel mellem de to sager er dog, at i det tyske tilfælde havde man at gøre med en uafhængig domstol, som uden politisk indflydelse afsagde en – om end af mange jurister stærkt kritiseret – dom, som man efterfølgende måtte tage politisk bestik af og finde ud af at navigere rundt om.

I det polske tilfælde er der tale om et retsvæsen, som ingen længere tror på er andet end i lommen på de herskende politikere. Og de politikere har ligget i åben kamp med EU-systemet de seneste mange år.

Sidste år advarede eksperter blandt andet her i Altinget om, at den tyske afgørelse ville give lande som Polen og Ungarn mere blod på tanden i forhold til at udfordre den europæiske retsorden. Det må man sige, at de har fået ret i.

Kan ikke efterlade en åben flanke

Kommissionen indskærpede torsdag aften med det samme det, som den også gjorde klart for tyskerne sidste år. At EU-retten har forrang over national lov, og at alle EU-Domstolens afsigelser er bindende.

Den truer også med at trække polakkerne for den EU-Domstol, som forfatningsdommerne lige har konkluderet, at de ikke behøver at lytte til.

Det giver dog ikke umiddelbart nogen løsning på problemet. Sådan en sag kan trække ud i årevis, og hvad gør man så længe med en ladeport åben af den kaliber?

Der er allerede en såkaldt artikel 7-procedure i gang mod Polen for brud på de demokratiske spilleregler, som i teorien kan lede til, at landet får sløjfet sin stemmeret i EU's Ministerråd. Men det kræver i sidste ende enstemmighed blandt EU-landene, hvilket Unionens andet demokratiske problembarn Ungarn modsætter sig.

Svaret bliver nok, at man i stedet vil forsøge at ramme den polske regering på pengepungen. Polakkerne har flere hundrede milliarder kroner til gode fra EU’s coronagenopretningsfond. Dem tilbageholder Kommissionen, blandt andet fordi den polske regering ikke har leveret de juridiske reformer, som EU-Domstolen tidligere er nået frem til, at den skulle iværksætte, herunder af et meget kritiseret disciplinærudvalg for dommere. 

Der er også mulighed for at bruge en ny såkaldt retsstatsmekanisme. Den er netop opfundet med det mål for øje, at lande kan trækkes i EU-støtte, hvis der er frygt for, at der ikke er et fungerende retssystem til at sikre, at pengene ikke forsvinder i de forkerte lommer.

Meget afhænger også af den polske regerings reaktion. Dommen træder først i kraft, når regeringen har offentliggjort den. Det har i andre kontroversielle sager taget måneder, før det er sket, og det kan ende som en forhandlingsbrik i det spil, der nu går i gang mellem Bruxelles og Warszawa.

Uanset hvad skal der findes en løsning.

For EU-klubben kan ikke leve med en så åben udfordring af de fælles spilleregler.

rikke@altinget.dk