Ungarns Orban presset ud af Europas største politiske familie

BRUXELLES: Mange vil se det som et længe ventet skred. Et tegn på, at Europas moderate højrefløj nu må tage afstand fra det yderste højres nationalkonservative partier. Andre vil betragte det som en styrkelse af kontinentets nationalister, at en markant EU-leder smækker med døren i Europas største politiske familie.

Uanset hvilke politiske briller, man tager på, så er det en vigtig og potentielt skelsættende begivenhed på den europapolitiske scene, at Ungarns regeringschef nu trækker sit parti, Fidesz, ud af den konservative gruppe (EPP) i Europa-Parlamentet.

Bruddet kommer efter, at den ungarske delegationsleder i december udløste stor harme ved at sammenligne EPP’s tyske gruppeformand med nazisternes sikkerhedspoliti, Gestapo.

Viktor Orbans beslutning om at beordre sit partis 11 parlamentarikere til at forlade den europæiske folkeforsamlings største og mest magtfulde gruppe blev taget for at undgå en situation, hvor EPP var på nippet til at suspendere og dermed i realiteten lamme den ungarske delegation.

”Dette er antidemokratisk, uretfærdigt og uacceptabelt. Derfor har ledelsen i Fidesz besluttet at forlade EPP-gruppen med øjeblikkelig virkning,” skrev Orban onsdag i et brev til gruppens formand, den tyske kristdemokrat Manfred Weber.

”Denne begrænsning af vores parlamentarikeres mulighed for at leve op til deres pligter som folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet fratager de ungarske vælgere deres demokratiske rettigheder,” fortsatte den ungarske leder.

Glæde hos Danmarks konservative
Brevet blev offentliggjort næsten samtidig med, at Europa-Parlamentets konservative under et gruppemøde havde vedtaget nye regler, som for første gang gør det muligt at suspendere hele et lands nationale delegation.

Efter flere år med voksende intern kritik i EPP af Fidesz og stadig flere sammenstød med partiets EU-kritiske politikere var der ingen tvivl om, at de nye regler i løbet af kort tid skulle bruges til at fryse ungarerne ud. Orban selv var heller ikke i tvivl.

”Disse ændringsforslag er skræddersyet til at straffe Fidesz,” skrev den ungarske leder i et tidligere brev til Weber allerede i søndags, hvor Viktor Orban truede med at forlade gruppen.

Den trussel fik ikke flertallet af Parlamentets konservative til at ændre mening. Tværtimod stemte et overvældende flertal på 148 af gruppens medlemmer onsdag for de nye regler, mens kun 28 stemte imod og 4 afstod fra at stemme.

”Det er meget glædeligt, at vi nu i vores gruppe kan komme af med de anti-demokratiske kræfter, der længe har været et problem – og som stadig er det i de andre politiske grupper. Jeg håber, vi har sat standarden til efterfølgelse nu,” siger Pernille Weiss (K), der som eneste dansker sidder i EPP’s parlamentsgruppe.

Hvorfor var Orban fredet så længe?
Weiss understreger, at hun sammen med formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, allerede for et år siden skrev et brev til den europæiske partiledelse, hvor de opfordrede til at ekskludere Fidesz.

Fra andre politiske grupper lyder der imidlertid kritik af, at EPP har ladet Viktor Orbans partifæller blive i den konservative gruppe år efter år, mens EU’s kritik af den demokratiske situation i Ungarn bare voksede.

”Gennem EPP har de haft enormt stor adgang til formandsposter og indflydelse, mens de har boykottet demokratiet i Ungarn. Utroligt, at EPP-gruppen lod det stå på så længe, men bedre sent end aldrig,” lyder det for eksempel fra SF’eren Kira Peter-Hansen, som sidder i gruppen De Grønne.

Hos de liberale ser venstremanden Morten Løkkegaard hele forløbet som udtryk for en alvorlig krise i den konservative partifamilie.

”Det er jo historien om en implosion, som kan true hele partiet,” siger han.

Pernille Weiss føler sig ikke ramt af de kritiske bemærkninger om, at EPP skulle have tvunget Fidesz ud for længe siden.

”I flere år ville vi gerne prøve at få styr på dem og få dem til at rette ind. Det lykkedes ikke, og det tager vi så konsekvensen af nu. Man skal være tålmodig og fast – men man skal ikke være naiv og lade sig bruge i et onemanshow om alt andet end det, der er godt for EU, for vores retsstater og for vores demokrati,” siger hun.

Selv Merkel fik nok til sidst
I årevis har Orbans parti kunnet skærme sig for europæisk kritik af landets autokratiske udvikling, fordi et dusin af partiets politikere har siddet trygt i Europa-Parlamentets største gruppe. Deres stemmer var så nyttige, at der blev set stort på provokationerne.

Nu ser det imidlertid ud til, at de ungarske politikeres EU-fjendtlige retorik og Budapest-regeringens mangeårige underminering af ytringsfrihed og minoritetsrettigheder har været for meget for de fleste af Europas moderate konservative.

Politisk har det også slidt hårdt på tålmodigheden hos for eksempel Angela Merkels tyske konservative, at Viktor Orban før jul truede med at vælte den europæiske genopretningsplan sammen med Polens regering.

”Orban har i lang tid udnyttet tilhørsforholdet til EPP til sin egen propaganda. EPP vil fremover stå stærkere på demokratidagsordenen trods de færre parlamentarikere, de nu repræsenterer,” siger lederen af de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose:

”I praksis kan det også betyde begyndelsen til et reelt opgør med Orbans ageren, når hans parti ikke længere er med i EU’s største politiske familie,” siger hun.

Foreløbig er Fidesz dog stadig medlem af den overordnede europæiske sammenslutning af konservative partier. Den brede partifamilie hedder også EPP, men omfatter i alt 83 politiske partier i 43 forskellige lande, herunder en del uden for EU.

Hvor går Fidesz mon hen nu?
Den europæiske partisammenslutning suspenderede det ungarske regeringsparti allerede for to år siden, men det fik ingen indflydelse på den rolle, som Fidesz fortsat kunne spille i Europa-Parlamentet som aktiv deltager i den konservative gruppe.

Denne selvmodsigende situation fik lov at fortsætte, fordi covid-pandemien har forhindret EPP-familiens mange partiledere i at samles til en europæisk partikongres.

Det var ikke mindst utålmodigheden med dette dødvande, som udløste kravet om nye regler for gruppen i parlamentet.

Det vil vise sig, om Viktor Orban også selv går fra den europæiske partisammenslutning, eller om et kommende EPP-konvent skal tage stilling til at smide Fidesz helt ud.

”Uanset hvad, så tror jeg, at det kun er et spørgsmål om tid,” siger Pernille Weiss.

Det næste spørgsmål er naturligvis, hvor Fidesz så går hen med partiets 11 mandater i Europa-Parlamentet.

En mulighed kan være den højrenationalistiske gruppe Identitet & Demokrati (ID), som huser blandt andre Dansk Folkeparti, Frihedspartierne i Holland og Østrig, italienske Lega og den franske nationalistleder Marine Le Pens parti, Rassemblement National.

En anden er de lidt mere moderate EU-kritikere i gruppen Europæiske Konservative Reformister (ECR), hvor de britiske toryer holdt til før Brexit. Den gruppe er i dag domineret af Polens regeringsparti PiS, som i forvejen ofte allierer sig med Viktor Orban og Fidesz.

Uanset hvad, så er der nu sat gang i et vigtigt skred blandt EU-skeptikerne på den europæiske højrefløj.

 

thomas.lauritzen@altinget.dk