Magtkamp efter Tysklands valg: De rødgrønne kan mest troværdigt hævde sejr, men er det nok?
Matematisk ser CDU og SPD jævnbyrdige ud i det tyske kapløb om mulige koalitioner, men socialdemokraten Scholz har størst demokratisk legitimitet: Over to millioner stemmer gik fra højre til venstre ved det historiske valg søndag.
BRUXELLES: Noget tyder på, at Tysklands afgående borgerlige kansler var populær blandt mange traditionelt socialdemokratiske vælgere – og at Angela Merkel tager dem med sig ud ad døren igen, når hun går af efter 16 år ved magten.
Da røgen mandag lettede efter weekendens valg til Forbundsdagen, viste de foreløbige stemmeopgørelser, at op mod 1,4 millioner vælgere var gået fra konservative CDU-CSU til socialdemokraterne i SPD. Samtidig var omkring 800.000 stemmer vandret fra CDU-CSU til De Grønne.
Samlet set altså en vælgervandring på omkring 2,2 millioner stemmer fra centrumhøjre til centrumvenstre. Vælgere, der ved tidligere valg havde stemt på Merkels person, snarere end på de konservative kristendemokrater.
Dette markante ryk til venstre kan blive et vigtigt argument for SPD’s kanslerkandidat, Olaf Scholz, når han i de kommende uger forsøger at danne regering og blive Tysklands næste forbundskansler.
Allerede på valgaftenen skyndte kandidaten for CDU-CSU, Armin Laschet, sig også at gøre krav på regeringsmagten, fordi de konservative og socialdemokraterne ligger på næsten samme andel af stemmerne efter valget. Han har argumenter.
Sandt er det da, at SPD’s forspring med 25,7 procent mod CDU-CSU’s 24,1 procent er så snævert, at det ikke i sig selv ophæver Olaf Scholz til at være den eneste rigtige kansler.
Det er også korrekt, at de konservative vil kunne skabe et flertal sammen med De Grønne og det liberale parti FDP; ganske som SPD tydeligvis går efter at gøre. Sagt på en anden måde: Det er muligt at lave to forskellige trepartisregeringer med De Grønne og FDP som juniorpartnere – den ene med socialdemokratisk kansler, den anden med en konservativ kansler.
Historisk styrtdyk
Så langt holder jævnbyrdigheden. Men så stopper den også. For mens Scholz har leveret SPD en fremgang på over fem procentpoint siden sidste valg i 2017, så har Laschet inkasseret intet mindre end et historisk styrtdyk på næsten ni procentpoint for sit parti. Det er efterkrigstidens værste resultat for CDU-CSU ved et nationalt valg.
”CDU har fået en klar besked fra vælgerne om, at de ikke længere bør have regeringsmagten,” sagde Olaf Scholz mandag, mens sonderingerne af forskellige koalitionsmuligheder var i fuld gang.
”Vælgerne styrkede tre partier: SPD, De Grønne og FDP. Disse partier bør lede den næste regering,” sagde den socialdemokratiske kanslerkandidat, der kalder sit ønskede regeringssamarbejde for en ”social, miljøvenlig og liberal koalition”.
Lederne af De Grønne, kanslerkandidat Annalena Baerbock og hendes medformand, Robert Habeck, gentog mandag, at deres foretrukne koalitionspartner vil være socialdemokraterne.
”Ud fra hvad vi har set indtil videre, så virker SPD som det mest progressive parti,” sagde Habeck. Han gjorde det klart, at De Grønne kræver en meget ambitiøs klimapolitik af den politiske leder, de i sidste ende vil støtte som kansler.
Ingen vindere eller tabere
Men alle ved samtidig, at der ikke bliver nogen trepartsregering til venstre eller højre for midten uden de liberale i FDP. Og de liberale har nogle mere borgerlige prioriteter såsom skattelettelser og erhvervsvenlige fremstød, som de umiddelbart føler sig mere trygge ved at se varetaget i en regering med CDU-CSU.
Der er således en lang række modstridende interesser, der skal kunne mødes i kompromisser, før det kan lade sig gøre at danne den ene eller den anden regering i Tyskland.
Den situation prøver den konservative leder, Armin Laschet, at udnytte til at fjerne opmærksomheden fra CDU’s historiske valgnederlag. Hans strategi er at sige, at der simpelthen ikke er nogen vindere eller tabere ved det her valg til Forbundsdagen.
”Intet parti er kommet ud af dette valg med et klart mandat til at danne regering, hverken os eller SPD. Ingen af os har opnået de 30 procent af stemmerne, vi altid har betragtet som minimum for at kunne lede en regering,” sagde Laschet mandag:
”Derfor må vi nu alle diskutere med hinanden. Kansleren bliver den, der kan skabe et flertal i Forbundsdagen. Den, der kan skabe det bedste kompromis mellem alle modsætningerne.”
Forhandlingerne om en ny regering i Tyskland risikerer at tage lang tid, selv om de forskellige partiledere har lovet at skynde sig, gerne for at nå en aftale inden jul.
Det vil være håbet i kredsen af europæiske stats- og regeringsledere, at Scholz, Laschet og de andre kan holde det løfte. Alle er klar over, at der ikke kommer nogen ny Angela Merkel. Men i EU håber man at undgå et alt for langvarigt magttomrum i det europæiske samarbejdes vigtigste land.
Det er ikke sikkert, at Tysklands nye politiske ledere kan leve op til det håb.
Foreløbig er de ikke engang enige om, hvorvidt der er nogen, der har vundet valget eller ej.
Stort møde med amerikanerne overskygges af transatlantiske spændinger: ”Det har været et totalt mareridt”
Polens kollisionskurs med EU er endt i frontalt sammenstød efter kontroversiel dom
