Efter gældskrisen skal EU løse vækstkrisen

Af Kristoffer Klebak,
Chef for EU og international afdeling, Dansk Erhverv

Danmark står sammen med resten af Europa foran store udfordringer. Gældskrisen og dens konsekvenser har tydeligt vist, at vi er gensidigt afhængige af hinanden, og at der skal findes fælles løsninger på fælles udfordringer.

EU har vist handlekraft
De seneste måneder har EU demonstreret handlekraft og leveret vigtige fælles resultater: For det første har Grækenland fået en omfattende lånepakke på plads og er nu i gang med en massiv reformproces. For det andet har Den Europæiske Central Bank sænket renterne og udlånt et gigantisk milliardbeløb på favorable vilkår til europæiske banker. Det har reduceret de statslige låneomkostninger i de gældsplagede lande, hvor gældskrisen dermed er nedtrappet.

For det tredje er Finanspagten, som indeholder klare regler og sanktionsmuligheder for landenes statsgæld og budgetunderskud, nu underskrevet af Danmark og 24 andre EU-lande. Det vil medvirke til at genskabe tilliden til euroen og den økonomiske politik i EU.

Vækstkrisen skal i fokus
Selv om gældskrisen ikke er afblæst, er vi nu på rette vej. Men EU står også over for en vækstkrise. Væksten er gået i stå i EU, og arbejdsløsheden er høj. Det sker samtidigt med, at mange lande uden for Europa, ikke mindst i Asien, oplever høje vækstrater og økonomisk fremdrift.

Der skal ske noget nu, hvis ikke EU skal stå tilbage som en økonomisk lilleput om 20 år. EU-landene er nødt til at samarbejde om vækst og beskæftigelse, hvis vi skal vende udviklingen.

Styrk det indre marked for serviceydelser
Et af de absolut største potentialer for fornyet vækst og beskæftigelse i Europa ligger i at styrke samhandlen i det indre marked med serviceydelser. Servicesektoren udgør langt størstedelen af den europæiske økonomi. Alligevel er det i dag samhandel med varer, der dominerer i det indre marked.

Det må der gøres noget ved, hvis EU skal udnytte sit potentiale fuldt ud. Medlemslandene skal efterleve kravene i servicedirektivet, og det indre marked for serviceydelser skal gøres mere brugervenligt for virksomhederne i alle lande.

Udnyt det digitale potentiale
Undersøgelser viser desuden, at et digitalt indre marked kan give en stigning i EU's BNP på hele 4 pct.

Derfor haster det med at styrke EU's indre marked på det digitale område. Det skal være let og trygt for kunder og virksomheder at handle over internettet, og digitale tjenester skal flyde frit over grænserne.

Brug frihandelsaftaler som vækstskaber
Frihandelsaftaler er et vigtigt vækstredskab, som kan skabe nye muligheder for europæiske virksomheder på markeder uden for EU. EU forhandler allerede med en række vigtige handelspartnere, herunder Indien og Canada, og undersøger mulighederne for at sætte nye forhandlinger i gang, bl.a. med Japan.

Men forhandlingerne bliver udskudt gang på gang, og det forhindrer samhandelsgevinster i milliardklassen hvert år. Forhandlingerne bør derfor accelereres, samtidig med at omfanget af liberaliseringen fastholdes på et ambitiøst niveau.

Få gang i de nationale reformer
Danmark skal engagere sig fuldt ud i det såkaldte Europæiske Semester, som skal sikre, at der føres en ansvarlig økonomisk politik og gennemføres strukturelle reformer i EU-landene.

Vi er nødt til at koordinere indsatsen på EU-niveau, hvis vi vil skabe tillid til holdbarheden af de nationale budgetter og fremme vækst og beskæftigelse - det giver en langt større effekt, hvis vi håndhæver reglerne mere effektivt i EU, arbejder mod fælles mål og lærer af hinandens fejl og successer.

Herhjemme skal der gøres noget ved udbuddet af arbejdskraft, forskning og uddannelse, hvis vi vil gøre Danmark mere konkurrencedygtigt og produktivt.

EU har arbejdet målrettet på at løse gældskrisen. Nu skal EU-landene sammen løse vækstkrisen.

debat@altinget.dk