EU skal anerkende Palæstina
DEBAT: Israel/Palæstina-konflikten kalder på europæisk handling, og EU skal samlet anerkende Palæstina som en selvstændig stat.
Af Erik Boel
Landsformand for Europabevægelsen
Ingen gider Israel/Palæstina-konflikten i disse måneder. Alt fokus er med god grund på Syrien og det arabiske forår, når det gælder Mellemøsten. Men konflikten er uløst - og er fortsat dødsens farlig for både den regionale og globale sikkerhed samt stabilitet.
Stort, demokratisk og jødisk
Både Israel og Palæstina er pressede. Israel kan ikke, som kommentatoren Thomas Friedman har påpeget, få opfyldt de tre grundlæggende mål, som de zionister, der grundlagde Israel, opstillede i sin tid: Et stort, demokratisk og jødisk Israel.
Thomas Friedman forklarer overbevisende, at Israel godt kan være stort og demokratisk, men så bliver det ikke jødisk, for hvis alle indbyggerne mellem Middelhavet og Jordanfloden skal have lige rettigheder, herunder stemmeret, bliver der et arabisk flertal - i øjeblikket på omkring 52 procent.
Israel kan godt være stort og jødisk, men så er det ikke demokratisk, for så skal palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza ikke have stemmeret, men leve i bantustan-lignende små områder med en art begrænset lokalt selvstyre, og/eller udvises en masse til nabolandene.
Endelig kan Israel være jødisk og demokratisk, men så bliver det ikke stort, for da skal Israel tage imod det arabiske tilbud om fuld fred for fuld tilbagetrækning og nøjes med de 78 procent af det gamle mandatområde, Palæstina, som det havde fra 1949.
Umulig to-statsløsning
På deres side må palæstinenserne nu til at se i øjnene, at en to-statsløsning ikke er realistisk i øjeblikket. De oplever fortsat, at israelerne besætter de arabiske områder, udbygger de israelske bosættelser og indskrænker palæstinensernes levemuligheder. Der er fortsatte voldshandlinger i Israel, på Vestbredden og omkring grænserne til Gaza og Libanon - med død og ødelæggelse til følge.
Det vil formentlig medføre en gradvis radikalisering af både israelere og palæstinensere, og der vil fra tid til anden udbryde en ny Intifada (arabisk udtryk for oprør, red.), som hver gang måske bliver mere voldelig.
Måske er vejen frem på langt sigt en ét-statsløsning med borgerrettigheder for alle indbyggerne, uanset om de er israelere eller arabere.
Europæisk handling
Under alle omstændigheder kalder den aktuelle situation på et europæisk initiativ:
1. EU bør anerkende Palæstina med baggrund i resolutionerne 181 og 194. En isoleret dansk anerkendelse vil være et slag i luften. Men en fælles EU-anerkendelse vil understrege palæstinensernes ret til selvbestemmelse, samt at der er tale om et selvstændigt folk med eget sprog, historie - hvilket Israel selv vel også i realiteten har gjort ved at anerkende PLO. Vi burde have gjort det for længe siden, for ellers accepterer vi besættelsens legalitet.
2. EU bør styrke dialogen med såvel Israel - stop bosættelserne!- som Palæstina - anerkend og respekter Israels sikkerhed og gør op med korruptionen i Selvstyret!
3. EU bør i endnu højere grad end i dag støtte civilsamfundene i såvel Israel som Palæstina - herunder ikke mindst de mange kræfter, der på begge sider arbejder for forsoning og samarbejde.
4. Endelig bør EU udvikle et særligt privilegeret partnerskab med såvel Israel som Palæstina. Et medlemskab kommer ikke på tale - prøv at se på et landkort! - men stærke politiske, diplomatiske og økonomiske forbindelser til begge parter vil kunne bidrage til et mere afspændt forhold landene imellem og til et mere fredeligt Mellemøsten. Det er i højeste grad i Europas og Danmarks interesse.
Efter gældskrisen skal EU løse vækstkrisen
Ophæv Israels ulovlige blokade!
