Gode intentioner er ikke nok

Af Kristian Weise
Direktør, Tænketanken Cevea

Magtspillet i EU lige handler ikke kun om græske bankpakker, sparekrav til Spanien og om Frankrig kan finde på at forlade Schengen-samarbejdet, selvom det er det, der tager overskrifterne i disse dage. Da Merkel og Sarkozy mod slutningen af sidste år bragte finanspagten på banen og meget bevidst valgte at gøre dette uden David Cameron, var det således også en kamp om, hvilken vej Europa skal udvikle sig.

Store skåltaler
Briternes Cameron vil have et EU med mere konkurrence mellem landene og yderligere frit spil til finansverdens lovløse cowboys. Omvendt har Merkel og Sarkozy indikeret, at de vil bruge EU til at indføre finansskatter og en fælles selskabsskat. Så Cameron stod uden for pagten for ikke at risikere, at Londons banker blev del af en fremtidig europæisk finansskat.

Merkel og Sarkozys forslag kan være udgangspunktet for et mere socialt Europa. Men spørgsmålet er, om det bliver ved de gode intentioner og store skåltaler?

Som en udbrydergruppe i et cykelløb bør Merkel, Sarkozy og de andre lande udnytte, at de med finanspagten fik sat Cameron på det stejleste sted på bjerget. 

Merkel og Sarkozy må sætte en dagsorden, der kan genvinde befolkningernes tillid til, at det europæiske projekt kan forbedre deres liv. At det ikke kun tilgodeser finansmarkedernes ønsker om budgetdisciplin, store virksomheders ønsker til fortsatte liberaliseringer og det økonomiske borgerskabs formaninger om hårde reformer.

Finanspagt skal være solidarisk
Det er langt fra givet, at det sker. Men hvis finanspagten skal give mening og hjælpe Europa videre, kan den ikke stå alene. Den må - på trods af de fejl og mangler den har, og det faktum, at det langt fra er givet, at den er den rigtige medicin på nuværende tidspunkt - være udgangspunktet for et mere solidarisk samarbejde, der skaber ny vækst og beskæftigelse og skaber en fremtid for Europas unge.

Et samarbejde, der bruges til at hæve overliggeren i Europa, sætte en fælles bund under skatter og arbejdsstandarder, og hvor der investeres i fællesskab.

Hvis der således skal gives comeback til social fremgang i Europa, skal der en række nye tiltag til.

Større koordination
På det økonomiske område er der ingen tvivl om, at finanspolitikken skal koordineres mere end tidligere. Økonomiske nedture skal forhindres ved, at der føres ekspansiv finanspolitik af alle lande på samme tid ligesom økonomisk overophedning skal forebygges ved, at der på det rigtige tidspunkt konsolideres i alle lande.

EU-landene skal også investere mere i fællesskab. Et land som Danmark får eksempelvis dobbelt så stor effekt af at fremrykke investeringer, hvis de andre EU-lande gør det samme på samme tidspunkt. Og EU-landene må også bruge deres fælles styrke til at sikre, at der er tillid til alle EU-landenes økonomi. Spekulanter må ikke kunne tro, at de kan tjene hurtige penge på at presse et land mod statsbankerot.

EU skal ligeledes arbejde mere strategisk med, hvad europæerne skal leve af i fremtiden og styrke de områder, vi skal have førertrøjen på i den globale konkurrence. Det kræver en strategi for økonomisk udvikling, der er rettet mod løbende at forny europæisk produktion og beskæftigelse.

Stop socialdumping og lønkonkurrence
Den nedadgående lønkonkurrence og sociale dumping må derudover stoppes. Lønningerne er under pres i både nord og syd. Det underminerer livsmulighederne for de mange, og hjælper ikke økonomien, som det ellers hævdes. For mens det kan betyde lidt for konkurrencen med resten af verden, er det med til at sætte en stopper for efterspørgslen i og handlen mellem de enkelte EU-landene. Og det er her, langt størstedelen af job i Europa ligger.

Europa får dog først en stabil økonomi, den dag det ikke længere er finansmarkederne og deres stærkeste aktører, der sætter dagsorden. Og vi undgår kun nye finanskriser, hvis vi er mere kontante med finansreguleringen. Der en del god lovgivning på vej, men det er stadig her, at handlingerne virkelig endnu mangler af matche ordene.

Udryd skattely
Endelig må EU's medlemslande samarbejde om fælles selskabsskattesatser og indsatsen over for skattely. I dag konkurrerer EU-landene om at have den laveste selskabsskat. Men det er en konkurrence, der kun giver midlertidige fordele, indtil de øvrige lande også reducerer deres skatter. Så det er skadelig konkurrence.

En fælles mindstesats for selskabsskat og aftaler om højere niveauer blandt udvalgte lande vil sætte en stopper for dette. Derudover er det på tide, at man udrydder de skattely, der stadig er i Europa. For de modarbejder direkte alle andre tiltag for at sikre sunde og stærke offentlige finanser.

Det europæiske samarbejde skal bruges til at udbygge vores styrker, ikke til at svække dem. De store lande - med Merkel og Sarkozy i spidsen - må tages på ordet, når de vil stoppe den nuværende krise og forhindre fremtidige. Men samtidig må det sikres, at det ikke kun bliver tysk budgetdisciplin, der er redskabet. For det er ikke tilstrækkeligt.

For første gang i 100 år står tidens unge over for en fremtid, der ikke automatisk vil give dem bedre livsmuligheder end deres forældre. Det må være EU's hovedopgave at sikre en et svar på den udfordring.

debat@altinget.dk