ESG-virksomhed: Fidusen er at gøre regler om bæredygtighed til mere end en tjekliste

Af Christian Honoré
Partner, ESG Implementation

Bæredygtighedsdirektivet CSRD bliver ofte beskrevet som en bureaukratisk byrde og kritiseres fra flere sider.

Senest har den tidligere italienske premierminister Mario Draghi i sin rapport om EU's fremtidige konkurrenceevne rettet kritik mod direktivet.

I Danmark er det først og fremmest erhvervsorganisationerne, der går forrest i kritikken, og CSRD bliver jævnligt beskyldt for at udgøre en hindring for både danske og europæiske virksomheder.

Kritikken går ofte på, at direktivet vil skade konkurrenceevnen og pålægge virksomhederne store omkostninger, og man får indtrykket af, at formålet med direktivet er at hæmme vækst og innovation.

Men dette er en forsimplet og misforstået fremstilling af direktivet. 

Det er korrekt, at CSRD er en omfattende og kompliceret regulering, men det er problemet også.

Formålet med direktivet er imidlertid naturligvis ikke at skade konkurrenceevnen, men at fremme bæredygtig vækst og sikre, at virksomhedernes aktiviteter ikke ødelægger planetens fremtid.

En global udfordring

I 2050 forventes verdens befolkning at nå 10 milliarder, op fra de nuværende cirka otte milliarder.

Af de otte milliarder mennesker lever halvdelen under fattigdomsgrænsen, hvilket betyder, at de mangler adgang til grundlæggende rettigheder som uddannelse, rent vand, mad, sundhed og sikre jobs.

Cirka 700 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom, og 160 millioner børn arbejder i stedet for at gå i skole. Yderligere 50 millioner mennesker arbejder under slavelignende forhold, hvoraf mange er en del af de globale værdikæder.

For at tilfredsstille verdens voksende behov har vi allerede overskredet seks ud af ni planetære grænser.

Når disse grænser overskrides, kan det medføre uoprettelige forandringer i vores miljø, der gør planeten mindre beboelig for mennesker og andre arter.

{{toplink}}

Udfaldet er uforudsigeligt, men det vil helt sikkert få alvorlige konsekvenser for økosystemer, biodiversitet og klima. I 2024 faldt "Earth Overshoot Day" globalt 1. august, hvilket betyder, at vi fra denne dato forbruger flere ressourcer, end Jorden kan gendanne på et år.

I Danmark var denne dag allerede 16. marts. 

Konsekvenserne af det er alvorlige og svære at forudse. Men vi ser allerede nu omkostningerne ved klimaforandringer stige, og det vurderes, at de i 2050 vil kunne koste op til 14 procent af det globale bnp, hvis der ikke handles.

Halvdelen af verdens værdiskabelse (målt på bnp) er afhængig af økosystemtjenester og er dermed truet, hvis vi ikke stopper tabet af biodiversitet.

Både virksomheder, investorer og forbrugere skal med

Uanset om vi selv forsøger at omstille os, eller vi ikke gør noget, så kommer der en omstilling, som vil have store omkostninger.

På den baggrund kan man sige, at det er en bunden opgave for politikerne at ændre kurs, og derfor er spørgsmålet: Hvordan skaber vi en netto-nul, naturpositiv og retfærdig økonomi i 2050, når vi er 10 milliarder mennesker?

Om det overhovedet er muligt, er stadig et åbent spørgsmål, men det står klart, at det kræver omstilling og handling fra alle parter: regeringer, civilsamfund, virksomheder, investorer, forbrugere og medarbejdere.

Ingen enkelt aktør kan løse problemerne alene. 

For virksomheder betyder det, at de skal omstille deres forretningsmodeller og værdikæder, mens investorerne skal allokere kapital til bæredygtig omstilling.

Forbrugere og medarbejdere spiller også en afgørende rolle ved at støtte de virksomheder, der tager omstillingen alvorligt. Det er her, CSRD kommer ind i billedet.

Uden data og transparens kan vi ikke måle fremskridt eller holde virksomhederne ansvarlige, og investorerne kan ikke styre deres kapital mod den nødvendige omstilling.

Mere end en tjekliste

Selvom direktiverne, der udspringer fra den Grønne Pagt, er blevet kritiseret for deres kompleksitet og de potentielle omkostninger for den enkelte virksomhed, er de ikke designet til den enkelte virksomhed.

De er designet til at skabe den nødvendige omstilling i værdikæder og forretningsmodeller ved at påvirke belønningssystemerne. Det skal motivere virksomhederne til at udvikle omstillingsplaner.

Derfor vil virksomheder opnå væsentlige konkurrencefordele, hvis de formår at integrere due diligence og bruge det til at forbedre deres bæredygtighedsindsats samt bruger bæredygtighedsrapporten til at formidle deres indsats for en grøn og retfærdig omstilling.

{{toplink}}

Svaret på, hvordan bæredygtighedsrapportering bliver en succes, ligger derfor i at fokusere på intentionerne bag Green Deal og ikke fortabe sig i compliance og tjeklister.

Virksomhederne skal i gang med at forstå deres negative indvirkning på de globale problemer. Når virksomhederne har identificeret deres påvirkninger, skal de opstille klare mål for at reducere deres negative indvirkning.

Det kræver handlinger og politikker, der understøtter målene, og gennem indikatorer skal fremskridtet måles og rapporteres.

CSRD-rapporten er ikke det vigtigste i sig selv. Det er det daglige arbejde med at ændre værdikæder og forretningsmodeller, der virkelig gør en forskel (due diligence), og rapporteringen skal afspejle det arbejde.

Hvis due diligence er på plads og velimplementeret, er rapporteringen meget nemmere.

Virksomhederne kan så høste belønningerne fra investorer og markedet samt fra at have strategier, der er modstandsdygtige over for de forandringer, der kommer.

debat@altinget.dk