SMVdanmark: Ny bæredygtighedsrapportering bliver en succes, når EU træder på regel-bremsen

I EU tales der ofte og længe om, at det skal være nemmere at drive virksomhed i Europa.

Senest har den genvalgte formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i en tale til Europa-Parlamentet i juli 2024 gentaget sit budskab om, at det europæiske erhvervsliv skal have færre byrder og rapporteringskrav.

Hvis det lyder som et ekko af noget, vi har hørt fra EU-Kommissionen før, så er det netop fordi, det er blevet gentaget mange gange. Blandt andet havde Ursula von der Leyen samme budskab med i hendes årlige 'State of the European Union' taler i 2022 og 2023.

Men samtidig med skåltalerne og de gode intentioner har EU de senere år påført europæisk erhvervsliv en lang række byrder, som svækker den europæiske konkurrenceevne og gør det sværere at drive virksomhed i Europa, herunder også i Danmark.

Arbejdstidsdirektiv, taksonomiforordning, engangsplastdirektiv og senest det såkaldte CSRD-direktiv, der blev implementeret i dansk lovgivning i foråret 2024 – det er alt sammen eksempler på, hvordan EU i praksis udlægger snubletråde for virksomhederne og øger bureaukratiet.

{{toplink}}

Fuldstændig kafkask lovgivning

CSRD-direktivet, som er det hidtil mest byrdefulde eksempel på EU’s krav til bæredygtighedsrapportering, anslås af Erhvervsstyrelsen til at koste de direkte omfattede virksomheder et større milliardbeløb i omstillingsomkostninger såvel som i løbende omkostninger.

Som erhvervsministeren korrekt har påpeget, så har der fra EU’s side været en meget mangelfuld vurdering af de økonomiske konsekvenser af direktivet. Herhjemme har Erhvervsstyrelsen desværre heller ikke endnu estimeret, hvad omkostningerne vil løbe op i for den underskov af virksomheder, som indirekte påvirkes af lovgivningen.

Langt de fleste små og mellemstore virksomheder er ikke direkte omfattet af direktivet, men rammes i høj grad indirekte, fordi de som leverandører til omfattede virksomheder bliver bedt om at rapportere på de forskellige ESG-parametre (environmental, social, governance, red.), som de omfattede virksomheder måles på.

Til stor frustration for de små og mellemstore virksomheder (SMV'erne) bliver de tilmed bedt om at rapportere på vidt forskellige parametre og på forskellige måder af deres kunder i fravær af et standardiseret rapporteringsværktøj.

Virksomhederne måles på talrige og meget omfattende parametre. De skal eksempelvis redegøre for alt lige fra deres mulige involvering i sager om korruption og bestikkelse til deres påvirkning af såkaldte biodiversitetsfølsomme områder og til at opgøre deres vandforbrug samt den kønsmæssige fordeling på arbejdspladsen.

Erhvervsstyrelsen har efter bedste evne udarbejdet en ESG-skabelon til SMVer, der er fuldstændig kafkask og uforståelig for størstedelen af de virksomheder, som den er tiltænkt at hjælpe.

Det skyldes sådan set ikke Erhvervsstyrelsens forsøg på at gøre det forståeligt, men bæredygtighedsdirektivets groteske omfang og kompleksitet.

{{toplink}}

Frustration og usikkerhed for SMV’erne 

Rigtig mange SMVer er med rette frustrerede og usikre på, hvad bæredygtighedsrapporteringen kommer til at betyde for deres virksomhed. I regeringen er der heldigvis fokus på at forsøge at afbøde nogle af konsekvenserne.

For eksempel ved at fremsætte et lovforslag til efteråret om, at ikke kun revisorer skal have adgang til at revidere og afgive erklæringer om virksomhedernes bæredygtighedsarbejde.

I SMVdanmark håber vi, at det kan være med til at presse prisen på erklæringerne ned og minimere risikoen for, at revisorerne bliver en flaskehals for virksomhederne.

Det er også positivt, at regeringen arbejder med automatisk erhvervsrapportering, som på sigt kan automatisere nogle af virksomhedernes ESG-data og dermed gøre byrden en smule mindre.

Ligesom vi må regne med, at i hvert fald en del af usikkerheden omkring bæredygtighedsrapporteringen vil fortage sig i takt med, at de store, omfattede virksomheder finder en modus operandi.

{{toplink}}

EU's regeljungle gavner konkurrenterne

Der er efterhånden opbygget en hær af ESG-konsulenter og en omfattende ESG-industri, der prøver at bilde resten af erhvervslivet ind, at bæredygtighedsrapporteringen er en fordel for europæisk konkurrenceevne.

Sammen med store dele af den europæiske venstrefløj presser de på for mere regulering og flere byrder oveni de allerede vedtagne.

Det lykkedes med det netop vedtagne CSDDD-direktiv om såkaldt due diligence, som er det næste, der i de kommende år rammer virksomhederne, og hvor medlemslandene nu forsøger at opgøre de forventede omkostninger.

EU bliver ved med at øge den selvpålagte byrde på erhvervslivet i Europa – til stor gavn for de europæiske virksomheders konkurrenter i blandt andet Kina og USA.

SMV’erne håber på, at der nu bliver trådt på lovgivningsbremsen i Bruxelles, og at skåltalerne om afbureaukratisering og byrdebekæmpelse omsættes til praksis.

Men desværre er det på nuværende tidspunkt svært at se tegn på, at EU reelt har viljen til at justere kursen.

debat@altinget.dk