Venstre: Nye regler for bæredygtighed står og falder med EU's kommissær for implementering

Der er brug for en ny, stor indsats mod det omfattende bureaukrati, herunder en ny lov-håndhævelses-kommissær, hvis vi skal lykkes med både den grønne omstilling og større økonomisk vækst.

Et godt eksempel på den enorme risiko for overimplementering og nye papir-paver er den nye lov om ensartet rapportering på bæredygtighed på tværs af EU kaldet CSRD – en hjørnesten i den grønne omstilling.

CSRD'en skal skabe gennemsigtighed for forbrugerne og tvinge virksomhederne til at indtænke bæredygtighed i alle dele af produktionen.

Potentialet kommer dog ikke uden væsentlige omkostninger og risici. Det kræver politisk vilje, pragmatisme og samarbejde at komme i mål med de ambitiøse krav.

Hvis ikke vi tænker os godt om, kan CSRD ende med at blive en bekostelig papirtiger, der ikke gør produktionen mere bæredygtig, men i stedet overdynger vores virksomheder med yderligere europæisk bureaukrati.

Det kræver kort sagt, at nogen sikrer sig, at alle 27 medlemslande implementerer det fælles regelsæt ensartet.

Den opgave skal ligge ved EU, nærmere bestemt ved en decideret implementeringskommissær.

{{toplink}}

Brug hjernen og indfør ensartet

Kongstanken bag CSRD er, at gøre det lettere at sammenligne virksomheders bæredygtighedsindsats på tværs af EU, og det er et stort skridt i den rigtige retning mod mere gennemsigtighed.

Forbrugere får bedre mulighed for at træffe informerede valg, og grønne virksomheder får en klar konkurrencefordel. Det er noget, som især innovative danske virksomheder kan benytte til at skabe vækst – en udvikling, vi alle vil nyde godt af.

Men hvis vi skal indfri det enorme potentiale, kræver det politisk vilje til at implementere CSRD ensartet og klogt.

Risikoen er nemlig, at direktivet bliver en kæmpe økonomisk klods om benet, der ikke blot kvæler al innovation, men også sender Europa til bunden af den globale konkurrence.

Erhvervsstyrelsen har beregnet, at kravene vil koste danske virksomheder over 11 milliarder kroner årligt, og det er uden at inkludere de mange små og mellemstore virksomheder, der indirekte rammes gennem kædeansvar.

Det er mildt sagt en enorm opgave og økonomisk byrde, som vi har pålagt vores virksomheder. 

Med al den regulering, rapportering og langsommelige processer risikerer Europa at blive et frilandsmuseum, man besøger som turist, men ellers ikke regner med på den globale scene.

Vi har nemlig alt for ofte set, at gode intentioner er blevet forplumret af landenes egne fortolkninger og overimplementering. Det har hverken kloden, den europæiske økonomi eller de 450 millioner borgere i EU glæde af. 

Derfor har Venstre og jeg længe kæmpet for, at vi får en europæisk vagthund, der sikrer, at reglerne bliver implementeret ens på tværs af medlemslandene.

Jeg kan derfor med glæde konstatere, at kommissionsformand Ursula von der Leyen har lyttet og nu foreslår at udpege en næstformand for Kommissionen, der netop får til opgave at sikre en harmoniseret implementering og håndhævelse af de regler, som vi er blevet enige om i fællesskab.

Europa skal sætte standarden

Jeg vil presse på for, at den kommissær får de nødvendige politiske og økonomiske muskler til at sørge for, at både medlemslandene og kommissærkollegaerne hele tiden har implementering og håndhævelse som topprioritet.

Tiden, hvor nogle medlemslande konsekvent går forrest og overimplementerer reglerne, mens andre lande ser passivt til, skal definitivt være forbi – det skylder vi simpelthen vores virksomheder og ikke mindst de mange skatteydere i vores union.

Der er nye politiske vinde i Bruxelles og blandt medlemslandene.

Fokus er nu på at sikre europæisk konkurrenceevne og lave simplere regler uden at gå på kompromis med vores grønne ambitioner.

Med Ursula von der Leyens melding om en implementerings- og håndhævelseskommissær samt visionerne om at skære 25 procent af regelbyrden for virksomhederne, kan vi være på vej til at finde den helt rette balance til gavn for hele Europa og klimaet.

Jeg vil bruge mine poster i de centrale udvalg i Europa-Parlamentet til at kæmpe for, at de vidtløftige politiske visioner også materialiserer sig i den virkelige verden.

Europa kan og skal være grøn frontløber, der sætter den globale standard.

Men det kræver, at vi viser omverdenen, at konkurrenceevne og grøn omstilling ikke er modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger.

{{toplink}}

debat@altinget.dk