Puk Elgård forlod Børnerådet efter få måneder: Nu kritiserer organisationer og tidligere formænd rådet for at være usynligt og svagt
Efter søndagens kritiske afskedsreplik fra Puk Elgård påpeger flere personer med indsigt i Børnerådet, at det ikke længere spiller en betydningsfuld rolle i dansk politik. Tidligere formænd kalder behandlingen af rådet for “en hån mod børnene” og “noget makværk”.
Engang var Børnerådet en stærk megafon for børns stemme, der kunne råbe magthaverne op.
Men i dag er det uafhængige, statslige råd stærkt svækket, næsten usynlig i offentligheden og tæt på en tilstand, hvor det er spild af penge.
Så hård er kritikken fra en række tidligere formænd for Børnerådet og børneorganisationer, der nu træder frem, efter at en utilfreds Puk Elgård søndag trak sig fra formandsposten efter kun få måneder.
Pengene, der bruges på Børnerådet lige nu, er ”stort set spildt", lyder det blandt andet fra direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Han kritiserer rådet for at være ”stærkt svækket”, hvilket i sidste ende kan føre til lovsjusk på børneområdet.
”Vi er i risiko for konventionsbrud, når institutionen, der skal holde regeringen og Folketinget i ørerne, ikke er operationsdygtige,” siger han.
Tidligere formand for Børnerådet fra 2010 til 2012, Lisbeth Zornig Andersen, er også tydelig i sin kritik.
“Vi har ikke har en stærk vagthund på børneområdet,” siger hun.
Heller ikke Per Schultz Jørgensen har meget til overs for den måde, Børnerådet er blevet forvaltet af politikerne på Christiansborg. Den anerkendte professor emeritus var selv formand fra 1998 til 2001.
”Det er et makværk, at Danmark, der var et af de første lande til at anerkende Børnekonventionen, er endt med sådan en elendig formandsordning i dag,” siger han.
”Det er jo en hån mod børnene”
Formålet med Børnerådet er at sikre børns rettigheder, rådgive regeringen og Folketinget og vurdere, om Danmark lever op til FN's Børnekonvention.
Den rolle blev journalist og tidligere tv-vært Puk Elgård i maj sat til at stå i spidsen for, men søndag fratrådte hun sin stilling på grund af arbejdsbetingelserne:
”Jeg må konstatere, at de rammer og betingelser, Børnerådet har til at opfylde sit formål, langtfra slår til. Hverken de ti timer, mit arbejde som forkvinde er normeret til, eller sekretariatets begrænsede ressourcer,” skriver hun i en pressemeddelelse.
Ifølge Altingets research er sekretariatets størrelse blevet kraftigt decimeret på få år. I 2016 var der 19 ansatte, i dag er der ni.
Derfor forstår Lisbeth Zornig Andersen godt, at Puk Elgård stoppede efter blot fem måneder på posten.
Lisbeth Zornig Andersen fortæller, hvordan hun selv sagde sit job op i IT-branchen og levede af sin pensionsopsparing og lidt foredragsvirksomhed for at hellige sig formandskabet, så hun kunne gøre den forskel, hun mente var nødvendigt. Det er dog ikke noget, hun vil anbefale andre at gøre.
“Man kan ikke være børnenes stemme og vagthund på ti timer om ugen,” siger hun og fortsætter:
”Det er jo en hån mod børnene.”
Mette With Hagensen, der var formand for Børnerådet fra 2019 til 2020, er enig med Puk Elgård.
“Det er en stor opgave at være formand for Børnerådet og kan ikke varetages tilfredsstillende indenfor den afsatte tidsramme,” skriver hun i en mail til Altinget.
Reduceret til at skrive høringssvar
Både de tidligere formænd, Altinget har været i kontakt med, og børneorganisationerne konstaterer, at rådet ikke har den samme tilstedeværelse i den offentlige debat som tidligere.
De to tidligere formænd, Per Larsen og Lisbeth Zornig Andersen, husker tilbage på næsten daglige medieoptrædener. Det betød, at man nogle gange kunne være en nødvendig sten i skoen hos politikerne på vegne af børnene:
“Vi var irriterende, for man kunne ikke mene eller gøre noget omkring børn, uden at Børnerådet var der som vagthund. Vi var den vrede stemme for børnene,” husker Lisbeth Zornig Andersen tilbage.
Opfattelsen er den samme i børneorganisationerne.
”Før i tiden var Børnerådet en af de stemmer, man hyppigt oplevede i medierne. I dag sker det utroligt sjældent,” vurderer formand i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Men også bag kulissen har Børnerådet mistet sin styrke. Sådan lyder vurderingen eksempelvis fra generalsekretær i Red Barnet, tidligere folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen.
Musklerne til at udarbejde analyser og påvirke politikudviklingen på børneområdet, inden den forvandles til deciderede lovforslag, er væk.
”Når man har så få ressourcer, som Børnerådet har nu, så ender man jo groft sagt med at være reduceret til at skrive høringssvar, når det i virkeligheden er for sent,” siger hun.
Rasmus Kjeldahl giver flere eksempler på, hvordan Børnerådet glimrer ved sit fravær.
Senest havde det været oplagt at invitere Børnerådet med på mandagens partiledermøde på Marienborg om børns mistrivsel. Og i hele arbejdet med anbringelsesreformen Børnene Først, har Børns Vilkår oplevet rådet som ikke-eksisterende.
”Det kommer til at gå ud over lovgivningens kvalitet, og det betyder, at beslutningsgrundlaget for Folketinget bliver forringet,” uddyber han.
Frygter for rådets endeligt
Per Larsen, der var formand for Børnerådet fra 2012 til 2018, vil generelt ikke kommentere på, hvad der foregår i Børnerådet efter hans formandstid.
Men han siger til Altinget, ”at der er sket betydelige forandringer, når jeg læser Puks beskrivelse.”
Hvis hendes beskrivelse står til troende, mener han ikke, at Børnerådet kan løfte den opgave, det er sat i verden for.
“Hvis vi skal være alvorlige omkring det at være børnenes talerør og samtidig rejse de nødvendige debatter, for eksempelvis at opfylde Børnekonventionen, så kræver det jo en rimelig konstant overvågning af, hvad der foregår, og deltagelse i debatten. Hvis der ikke er sat tid af til det, så mener jeg rent faktisk, at man har et problem,” siger han.
Både Lisbeth Zornig Andersen og Per Larsen frygter, at vilkårene kan få store konsekvenser.
“Faren er, at det her råd kommer til at dø. For hvilke formænd har lyst til at arbejde under de vilkår?” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Udflytningen kostede
Flere kilder peger især på, at Venstre-regeringens udflytning af i alt 3.900 statslige arbejdspladser har haft en negativ indflydelse på Børnerådets arbejdsvilkår.
Børnerådet flyttede til Billund i oktober 2017 som en del af udflytningsaftalen af statslige arbejdspladser. Det skete på trods af kraftige advarsler fra Per Larsen, der var formand for Børnerådet under udflytningen.
”Sagen er den, at ingen af vores analysemedarbejdere vil med til Billund. Det er lidt en paniksituation, for hvordan kan vi så fortsætte på samme høje niveau?” advarede han dengang i JydskeVestkysten.
Kun en enkelt medarbejder endte med at flytte med til Billund. Udflytningen betød ifølge Børnerådet selv et stort tab af viden og har haft store konsekvenser for deres evne til at markere sig i både debatten og i vigtige beslutninger.
I Børnerådets årsrapport for 2017 konstaterer de, at deres stemme ikke har været lige så kraftig som tidligere.
”Dette har haft betydning for Børnerådets evne til at sætte dagsordener og involvere sig i beslutningsprocesser, der skal sikre at børnenes stemme bliver hørt,” lyder det i rapporten.
Efter udflytningen er selve Børnerådets motor – sekretariatet – blevet mindre. Kort før udflytningen bestod sekretariatet af 19 ansatte, og her kunne der trækkes på arbejdskraften fra analysekonsulenter, en børnefaglig konsulent og flere konsulenter med juridisk baggrund.
I dag består sekretariatet af ni ansatte, hvoraf fire arbejder med kommunikation. Derudover er der ansat en sekretariatschef, en økonomikonsulent, en administrationsmedarbejder, en juridisk specialkonsulent samt en børneinddragelseskonsulent.
{{toplink}}
Tilbage til magtens centrum
Lisbeth Zornig Andersen husker tilbage på et sekretariat, der i hendes tid havde mange flere ansatte og en stærk børnefaglighed.
“Det betød så meget,” siger hun.
“At skulle sidde med så lille et sekretariat i Billund er et kraftigt signal, der bliver sendt fra politikerne om, at Børnerådet ikke er vigtigt.”
Per Schultz Jørgensen har samme analyse:
”Det var i realiteten en neddrosling af sekretariatets ekspertise og Børnerådets virke, eftersom man ikke længere var til stede i magtens centrum,” siger han.
Han foreslår, at man flytter Børnerådet tilbage til København og gør formandsposten til en fuldtidsstilling.
”Der er brug for et uafhængigt, fagligt organ, der er i stand til at grave dybere ned i overvejelserne om, hvad barnets bedste reelt er i forskellige børnesager. Det er præcis den rolle, der mangler, fordi Danmark er blevet fattigere på børneområdet og retstilstanden for børn i den seneste regeringsperiode.”
“Det er jeg ærgerlig over og ked af”
Da Børnerådet for nuværende ikke har en formand eller en næstformand, har det ikke været muligt at få en officiel reaktion på Puk Elgårds fratrædelse fra Børnerådet.
Men Altinget har talt med nuværende medlem af Børnerådet, Stine Jørgensen, som til daglig er professor i social-, ligestillings- og diskriminationsret ved Københavns Universitet.
“Det er jeg ærgerlig over og ked af, fordi hun, på den korte tid hun var, fik lagt en ambition ind i rådet om at ville børn og unge, og høre hvad de siger,” siger hun.
Stine Jørgensen vil ikke kommentere på Puk Elgårds kritik, da hun selv er et helt nyt rådsmedlem, men mener generelt, at:
"Det er rigtig vigtigt, at man har et børneråd og tilstrækkelige ressourcer, til at det kan fungere.”
Altinget har også været i kontakt med Puk Elgård, som ikke ønsker at stille op til interview. Hun understreger, at pressemeddelelsen på nuværende tidspunkt er det, hun ønsker at sige om situationen.
Heller ikke Agi Csonka, der var formand, indtil Puk Elgård overtog posten, har ønsket at deltage i artiklen.
Børnerådets sekretariat henviser til Socialministeriets departement, som henviser til fungerende socialminister Astrid Krag (S).
Altinget har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra Astrid Krag, men en pressemedarbejder fra Socialdemokratiet oplyser torsdag, at ministeren ikke har mulighed for at kommentere.
{{toplink}}
Eksperter kritiserer svingdørskultur i Danmark: ”Det er på tide at gøre noget nu”
Karen Ellemann: Min kritik af Nordisk Råd skaffede mig jobbet
