Eksperter kritiserer svingdørskultur i Danmark: ”Det er på tide at gøre noget nu”

De seneste år har en lang række ministre og topembedsmænd skiftet til et job i erhvervslivet, der ligger tæt på et område, de tidligere har beskæftiget sig med.

Ulrik Nødgaard var direktør i Finanstilsynet og var med til at udforme den finansielle lovgivning, inden han skiftede til et job som direktør for Finans Danmark.

Rikke Hougaard Zeberg var direktør i digitaliseringsstyrelsen i en årrække, indtil hun i 2021 blev ansat som direktør i Dansk Industri Digital. 

Joachim Finkielman blev efter en lang karriere som kontorchef og rådgiver i Forsvarsministeriet i 2021 direktør i interesseorganisationen Dansk Industri for Forsvar og Sikkerhed.

Danmark har – modsat stort set alle andre lande i verden – ikke nogen regler om karensperioder eller lignende. Og det er der mange, der har gjort brug af.

”Danmark skiller sig ud, fordi vi ikke har nogen regler eller begrænsninger, og det er der i stort set resten af verden,” siger Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet. 

”Man har ignoreret problemet i en årrække. Og det er selvfølgelig ikke et godt argument for, at man skal blive ved med det,” siger Christoph Houman Ellersgaard, der er forsker på Copenhagen Business School og tilføjer:

”Det er på tide at gøre noget nu.”

Svingdørskultur rammer demokratiet

Når svingdørskulturen mellem embedsværket og private virksomheder er helt ureguleret, kan der opstå interessekonflikter. Det fortæller tre eksperter til Altinget.

”Der kan opstå en risiko for, at man behandler nogle bedre end andre for at præparere sin egen karriere,” fortæller Sten Bønsing. 

Han kunne godt forestille sig, at nogle politikere og embedsmænd vil blive fristet til at favorisere en branche for at lægge nogle gode kort ind for sig selv.

Anne Rasmussen, der forsker i svingdørslobbyisme ved Københavns Universitet, ser en potentiel interessekonflikt, hvis folk begynder at opføre sig anderledes, før de skifter fra den offentlige til den private sektor. 

”Det er et problem for demokratiet, hvis folk sidder og arbejder for nogle beslutninger, der fremfor at være i alles interesse eller i ens vælgeres, i stedet tilgodeser en bestemt virksomhed eller organisations interesser,” siger hun.

Anne Rasmussen mener især, at der mangler undersøgelser af, hvor store konsekvenserne egentlig er.  

”Nogle studier viser, at medlemmer af den amerikanske Kongres faktisk begynder at interessere sig mere for bestemte emner, inden de fortsætter deres karriere udenfor Kongressen. Og det er så emner, der kunne være i tråd med potentielle arbejdsgiveres interesser,” fortæller hun og påpeger, at det dog er svært at lave en direkte sammenligning mellem et lille land som Danmark og USA.

I Danmark er der ikke lavet større undersøgelser om svingdørskulturen, og det kan derfor være svært at samle konkrete beviser, for som Sten Bønsing forklarer det, så ”er det noget, der foregår under overfladen, og det gør det svært at svare på, om der har været et konkret problem.”

Sten Bønsing nævner klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt, der var én af de ministre, der takkede ja til et job inden for sit ressortområde, da han indtrådte i bestyrelsen hos affaldskoncernen Marius Pedersen.

”Det er nærliggende at forestille sig, at han kan have favoriseret dem. Lars Christian Lilleholt sagde nemlig selv, at han havde dialog med dem året inden, han gik af som minister.”

Både Marius Pedersen og Lars Christian Lilleholt har afvist, at der skulle være noget problematisk i jobskiftet.

Lars Christian Lilleholt er kun én af mange ministre, toppolitikere og -embedsmænd, der gik direkte over i en interesseorganisation. En anden kendt sag er Nick Hækkerup, der byttede en 15 år lang karriere på Christiansborg ud med Bryggeriforeningen. Eller Bjørn Bisserup, som blev rådgiver hos konsulentfirmaet Rud Pedersen efter at have været forsvarschef. 

Han blev sidste år spurgt af Altinget:

Du har ikke selv oplevet, at der kunne være en interessekonflikt?

"Nej, det har jeg ikke, fordi jeg selvfølgelig har levet op til den tavshedspligt, jeg har, ligesom jeg også har en loyalitetsforpligtelse over for min tidligere arbejdsgiver. Den overholder jeg selvfølgelig, og hvis man gør det, så synes jeg ikke, at der er noget problem."

Det er ifølge lektor og forsker ved Copenhagen Business School Christoph Houman Ellersgaard problematisk, hvis man fra politisk side lader demokratiske institutioner bero sig på, at der ikke er nogle brodne kar.  

”Det er et system, der er meget nemt at misbruge. Der er ikke nogle ordentlige regler, fordi man oprindeligt ikke syntes, der var behov for det. Men det viser alle eksemplerne jo bare, at man har,” fortæller han.

Danmark skiller sig ud i EU

Det er ikke kun de danske eksperter, der er kritiske overfor Danmarks manglende regulering. 

Europa-Kommissionen har gentagende gange rejst kritik af det danske system, og i sommers henstillede de endnu engang til, at der bliver rettet op på den danske svingdørskultur i deres årlige retsstatsrapport, hvor de gennemgår retsstatssituationen generelt i hele EU. 

Danmark har modsat EU-systemet og mange andre lande hverken en karensperiode for topembedsmænd, ministre eller et obligatorisk lobbyregister.

Den danske chef for Europa-Kommissionen, Per Haugaard, fortæller til Altinget, at Danmark generelt set fremstår flot, men at der er nogle skønhedspletter. En af dem er svingdørssituationen.

”Danmark skal se på, om man kan indføre nogle regler om svingdøren for ministre og lobbyvirksomheder og sikre tilstrækkelig kontrol med personer i ledelsesfunktioner.” 

Ifølge Per Haugaard er det vigtigt fra Europa-Kommissionens side, at ”Danmark modvirker interessekonflikter for at styrke tiltroen til det politiske system.”

Et lille skridt er der dog taget, da der i 2021 blev indgået en aftale, der stopper svingdøren fra Finanstilsynet til finanssektoren. Denne aftale kunne have stoppet Ulrik Nødgaard fra sit jobskifte over i den private interesseorganisation Finansrådet.

Finanstilsynets direktion er med den nye aftale omfattet af en 'cool-off'-periode på seks måneder. Underdirektører har en tre måneders karensperiode, og for kontorchefer er det to måneder. 

{{toplink}}

Mistillid til systemet

En måling lavet i september 2022 af Voxmeter viste, at næsten hver anden har mistet tilliden til systemet.

Hvis man kan se, at institutionernes topfolk går direkte ud og arbejder for en interesseorganisation, så styrker det ikke ligefrem tilliden til systemet, fortæller Christoph Houmann Ellersgaard.

”Det er sådan set ikke kun, hvis der foregår en egentlig udveksling – noget for noget – men, at det er problematisk i sig selv, at det går udover tilliden til systemet,” siger han.

Ifølge Christoph Houman Ellersgaard bidrager svingdørskulturen til mistillid til topembedsmænd og politikere. Det gør, at der opstår en tvivl hos borgerne om, hvilke interesser de egentlig har varetaget i deres embede. Og hvis man vil øge tilliden, så er der nogle lavthængende frugter at tage fat i, fortæller han:

”De kan aktivt gå ind og sætte begrænsninger på sig selv.” 

Tillid kan samtidig være grunden til, at svingdørskulturen ikke ligger højere oppe på dagsordenen i Danmark. Selvom det virker modsat, så rangerer Danmark højt i forhold til andre lande, når det kommer til 'social tillid', og det kan være derfor, der ikke er lavet regulering. 

”Nogle af de værdier vi fortæller om det danske samfund har måske gjort, at vi ikke har været dygtige nok til at sætte begrænsninger,” siger Christoph Houman Ellersgaard. 

”Der er sådan lidt hyggekorruption i Danmark, fordi alle kender hinanden, og så behøver vi ikke bekymre os, fordi vi antager, at det er ordentlige mennesker, der stoler på hinanden.”

Eksperter uenige i anbefalinger

De tre eksperter er uenige i, hvad der skal ske, før Danmark kommer problemet til værks. Men de er alle enige i, at der bør blive gjort noget.

Sten Bønsing mener, at det er ”mærkeligt”, at Danmark slet ikke har nogen form for regulering. Han anbefaler, at der bliver kigget grundigt på det og indført en form for begrænsning, som kunne være en karensperiode på 3-5 måneder, men ”der er mange forskellige varianter og procedurer, man kan trække på".

Christoph Houman Ellersgaard anbefaler ligeså at kigge efter inspiration andre steder fra:  

”Den første anbefaling vil være at gøre, som man gør i en række andre lande og kigge på karensperioden. Simpelthen føre det ind i kontrakten, hvis du bliver minister eller embedsmand, så du ikke kan gå ud og direkte arbejde for interesseorganisationer eller virksomheder, som har et betydeligt interesseoverlap med det område, du har arbejdet indenfor.”

Anne Rasmussen mener, at der er behov for at undersøge svingsdørskulturen, men ”du får mig ikke til at sige regulering.”

Hun peger igen mod USA, hvor der er en "rimelig restriktiv lovgivning” inden for lobbyisme generelt, men ”det er jo ikke, fordi man tænker, at alt, der foregår der, foregår efter bogen.”

Alligevel vil Anne Rasmussen ikke afvise regulering, men hun håber i stedet, at der kommer mere data på området, så hun og andre eksperter kan give et kvalificeret bud på, hvad der virker, men ”i sidste ende er det en politisk beslutning og et holdningsspørgsmål.”

ewertsen@altinget.dk