Astrid Krag forsøgte at give sig selv fuld kontrol over, hvem der skulle sidde i Børnerådet

Socialminister Astrid Krag (S) forsøgte at give sig selv mere magt over sammensætningen af Børnerådet, som ifølge loven skal være uafhængigt.

Tilbage i januar 2022 foreslog hun, at den til enhver tid siddende socialminister ikke længere skal være bundet af at skulle udpege medlemmere til rådet ud fra de kandidater, som børneorganisationerne indstiller.

I stedet skal ministeren kunne vælge helt frit.

Det fremgår af et udkast til en ny bekendtgørelse.

Udkastet blev sendt i høring i januar 2022, som et led i udmøntningen af anbringelsesaftalen 'Børnene Først', hvor et bredt flertal havde aftalt at styrke Børnerådet og nytænke dets sammensætning.

Men ministerens bud på den nytænkning blev mødt af stor kritik. Børnerådets daværende formand, Agi Csonka, der selv blev udpeget af ministeren, advarede mod ændringen.

”Vi mener, at der er en risiko for, at Børnerådets uafhængighed stækkes,” skrev hun i et høringssvar.  

Når en anden tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, i dag forholder sig til udkastet, mener hun, at den politiske uafhængighed ville have lidt et knæk, hvis det var blevet til virkelighed. 

“Problemet i det her udkast er kontrollen. Hvordan kan man sikre, at det ikke bare bliver et organ, der hylder, hvad den til enhver tid siddende regering finder på?”

Spørger man eksperter med indsigt i politisk forvaltning, er de heller ikke i tvivl. Udkastet ville have svækket den politiske uafhængighed.

"Som jeg læser den her sag, så er det fuldstændig klokkeklart, at ministeriet har ønsket at få noget mere autonomi. Det er jo helt evident," lyder vurderingen fra Peter Munch Christiansen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. {{toplink}}

"Mere autonomi til ministeren giver mindre politisk uafhængighed til rådet."

Ifølge professoren ville udkastet have givet ministeren fuld kontrol over rådets sammensætning.

Efter høringsrunden endte bekendtgørelsen dog med at give ministeren mindre kontrol over sammensætningen af Børnerådet, end udkastet gjorde.

Uklarhed om intentionen  

Socialministeren har hidtil ikke været bundet, når hun skulle udpege en formand til Børnerådet.

Det har hun til gengæld været, når de seks øvrige medlemmer af rådet skulle udpeges. Hidtil har de ifølge reglerne skulle findes blandt en række indstillinger fra organisationer og foreninger på børneområdet.

Men i udkastet til bekendtgørelsen optræder en ny sætning: “Ministeren er ikke bundet af indstillingerne.” 

Havde den sætning også været med i den endelige bekendtgørelse, er Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus ved juridisk institut på Aarhus Universitet, sikker på, at rådets uafhængighed var blevet svækket. 

”Der er ikke nogen tvivl om, at det i hvert fald var blevet konsekvensen af det, hvis det første bekendtgørelsesforslag var gået igennem,” skriver han i en mail til Altinget.

Ifølge Peter Munk Christiansen flugter ministerens forsøg på at få fuld kontrol over sammensætningen af Børnerådet med en større tendens. 

"Det er en lang trend, at ministerierne har ønsket sig en lille smule mere styring med hvem, der udpeges - specielt i forhold til interesseorganisationerne. For de vil ikke risikere, at man kommer med nogle, der kan give forudsigelige problemer i forhold til ministeriets politik," siger han.  

"I den her proces finder ministeriet så ud af, at de måske er gået lige vidt nok,” siger han

Endte med kompromis 

Ministerens oprindelige forslag blev aldrig gennemført. I stedet endte det med, at rådet blev udvidet fra seks til otte medlemmer udover formanden.

De sidste to medlemmer kan ministeren nu selv udnævne uden forudgående indstilling. De øvrige seks medlemmer skal som tidligere udpeges efter indstilling fra organisationerne.

Børnerådet selv anerkendte i et nyt høringssvar i marts den ændring som ”et kompromis”.  

Her skriver rådet, at uafhængigheden er “vægtet højere” i den nye løsning.

Hos professor emeritus, Jørgen Albæk Jensen, lyder vurderingen, at kompromisset ikke svækker rådets uafhængighed. Det skyldes, at “de ministerudpegede medlemmer udgør en lille andel af det samlede antal medlemmer,” skriver han. 

Peter Munk Christiansen mener derimod, at også kompromiset er en svækkelse af Børnerådets politiske uafhængighed. 

“Nu får ministeren lidt bedre mulighed for at udpege nogen, hun har tiltro til. Det er et spørgsmål om dels at skabe sig noget mere autonomi og også nogle muligheder for at få fat i nogle personer, som er enige med ministeren." 

Uafhængig - men af hvem? 

Men spørgsmålet om uafhængighed er ikke så sort-hvidt.

For hverken den oprindelige løsning, hvor organisationerne udvælger ministerens valgmuligheder til rådet, eller ministerens nye løsning kan karakteriseres som fuldstændig uafhængig.

Sådan lyder vurderingen fra formand i Transparency International Danmark, Jesper Olsen. 

Udefra set ligner det, at der har været en magtkamp i gang mellem ministeriet og organisationerne, mener han. Og den magtkamp er ikke endt med et råd, der er blevet mere uafhængig af de bagvedliggende interesser hos dem, der bestemmer, hvem ministeren kan udpege til rådet. 

“Nu har man bare seks medlemmer, der er afhængige af børneorganisationerne, og to, der er afhængige af ministeren,” siger han.

Ser man det fra Astrid Krags synsvinkel kan ændringsforslaget være et forsøg på at gøre rådet mere uafhængigt af børneorganisationerne. 

”Rådet bliver ikke nødvendigvis mere åbent og transparent af, at det er nogle organisationer, der udpeger medlemmerne. Det afgørende er personernes forudsætninger for at kunne give uafhængige råd, og hvad deres kvalifikationer er,” siger han. 

Skjulte intentioner 

Lignende overvejelser gør Lisbeth Zornig Andersen sig over ministerens oprindelige udkast.

Sidste uge var hun sammen med andre tidligere formænd for Børnerådet ude med en kritik af, at man igennem årene har gjort Børnerådet svagt. Kritikken kom som reaktion på, at en utilfreds Puk Elgård efter kun få måneder på formandsposten valgte at forlade stillingen.  

I denne sag mener Lisbeth Zornig Andersen dog ikke, at der nødvendigvis behøver ligge nogen forkert intention bag ministerens ønske. 

Hun arbejdede selv i IT-branchen inden tiden som formand i Børnerådet, og ingen af børneorganisationerne kendte hende, før daværende socialminister Karen Ellemann (V) udpegede hende. Så det kan også være en fordel, at ministeren nemmere kan tænke nyt, mener hun.

“Det kan jo være, man har tænkt, at det faktisk kan give en bredere repræsentation, hvis man ikke er låst af, at det er de samme fagpersoner, der igen og igen optræder i rådet. Jeg var selv et klassisk eksempel på det,” siger hun.

“Derfor kunne jeg godt tænke mig, at Astrid Krag kom med et svar på, hvad intentionen bag det her udkast har været,” siger hun. 

Var udkastet blevet til virkelighed, havde det dog – uanset intentionen – været problematisk.

“Det kan godt være, at hun har nogle gode og rene intentioner på området, men der kan også komme til at sidde en anden minister, som egentlig bare gerne vil have, at rådet holder mund, så man kan få gennemført det politik, man nu har besluttet sig for,” siger hun. 

Jørgen Albæk Jensen understreger, at det er vanskeligt at vurdere, om det har været ministerens hensigt at stække rådets uafhængighed. Det samme siger Peter Munk Christiansen.

"Det er altid svært at vide, hvad intentionen er hos folk,” siger han.  

“Men det er da et godt gæt, at det er dét, der er intentionen." 

Det har ikke være muligt for fungerende socialminister Astrid Krag at deltage i artiklen.  

les@altinget.dk, wind@altinget.dk