Mikkel Vedby: Hello Kitty må modsat Kristian Jensen godt være ambassadør

12. marts 5.57 modtog jeg en venlig messengerbesked fra en højtstående dansk diplomat. Han ville vide, hvorfra jeg vidste, at den tidligere udenrigs- og finansminister Kristian Jensen var blevet ambassadør.

Nu befinder diplomater sig jo ofte i andre tidszoner, så jeg lagde ikke så meget i tidspunktet. Det var mere ønsket om at sikre sig, at Jensen ikke blev omtalt som ambassadør, som fangede min opmærksomhed.

I de næste par dage fandt en række medier anledning til at rette i deres historier, hvor de ligesom jeg havde skrevet, at Kristian Jensen havde skiftet politikerjobbet ud med et ambassadørjob. Det var selvfølgelig ikke korrekt i den forstand, at Jensen var udnævnt til særlig repræsentant.

Men hvis man ikke arbejder i Udenrigsministeriets HR-afdeling, så vil de færreste nok kunne kende forskel på en særlig repræsentant og en ambassadør. Men medarbejderne i Udenrigsministeriet og deres fagforeninger var rasende over udnævnelsen af Jensen.

I bedste diplomatiske tradition blev spørgsmålet om, hvad den nye repræsentant for Danmark skulle kaldes, afgørende for at definere sig ud af konflikten mellem dem, som mente, at diplomater skulle være karriereembedsmænd, og dem, som mente, at andre karriere kunne kvalificere til en diplomatisk opgave.

Lederen af en ambassade bliver normalt kaldt en ambassadør. Ifølge Wienerkonventionen, som regulerer staters udveksling af repræsentanter, så hedder en ambassade faktisk en repræsentation, og den har en repræsentationschef.

Til hverdag kalder vi en repræsentationschef for en ambassadør, men det er ikke nødvendigvis korrekt. Wienerkonventionen definerer en ambassadør som den højeste diplomatiske rang i et sindrigt system af rangklasser.

Det er med ambassadører som med generaler, at personer med den titel kan blive sat fra alt til at lede ambassaden i Washington eller en hær til mere ydmyge opgaver som at skrive en rapport for ministeren eller, nå ja, arbejde som diplomat i en stilling som forsvarsattache.

I en række lande er ambassadør en hæderstitel, som kun gives til de allerøverste diplomater – i USA svarer det til en firstjernet general, mens de fleste chefer på en amerikansk ambassade har titlen minister.

Men fordi ambassadør er gledet ind i dagligsproget som en person, der repræsenterer en organisation eller et land, så bliver ledende diplomater omtalt som ambassadører.

Det gør diverse skuespillere og rockerstjerner, som repræsenterer FN, også – skuespilleren Angelina Jolie er således Goodwill Ambassador for UNCHR, der omtaler hende som organisationens særlig udsending på sin hjemmeside.

Ambassadørbegrebet er så bredt, at det også kan omfatte fiktive personer. Japan har således udpeget Pikachu og Hello til Kitty goodwill-ambassadører for Expo 2025.

I Japan må Hello Kitty altså godt være ambassadør, mens Kristian Jensen kan ikke må være dansk ambassadør. I hvert fald ikke officielt, selvom det ikke er svært at forestille sig, at han vil blive budt velkommen i diverse udenrigsministerier som "Ambassador Jensen".

Ved at insistere på, at Jensen ikke er ambassadør, så gør Udenrigsministeriet det klart, at andre end ambassadører kan udføre diplomatisk arbejde. De beskytter titlen på bekostning af arbejdet.

Det svarer til, at murerne forhindrer andre personer, der murer, i at kalde sige murere, men til gengæld accepterer, at "særlig murstenslægger" arbejder med mursten og mørtel ved siden af dem. Hvis en "særlig murstenslægger" bygger lige så solide huse som en murer, hvem er så for alvorlig interesseret i forskellen i titel?

Hvis en udsending fra Kongeriget Danmark forhandler som en ambassadør, holder taler som en ambassadør og drikker gin og tonic som en ambassadør, så er han en ambassadør.

Hvis Udenrigsministeriet lader, som om Kristian Jensen ikke udfører ambassadøropgaver, fordi han har en anden titel og kun er ansat for kort tid, så løser det problemer i samarbejdsudvalget på bekostning af en diskussion af, hvordan Danmark bedst får indflydelse i verden.