SF: Vi har brug for en civilsamfundsstrategi

Af Trine Torp (SF)
Socialordfører

Lad os prøve at drage en tur op i helikopteren og se på de udfordringer, vi har i vores samfund. Her ses grupper af borgere på kanten – socialt, uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt. Jeg kan skimte tidligere levedygtige lokalsamfund, der udhules og affolkes og får stemplet 'Udkantsdanmark'. Jeg ser flere og flere livsstilssygdomme og et stigende antal kronikere, til dels som følge af social marginalisering. Og vores miljø og klima bevæger sig mod grænser, som er meget alvorlige.

Vores samfund er presset. Vi har mange udfordringer, som vi skal løse sammen. Vi skal tænke anderledes og handle radikalt og i en række arenaer samtidig. En sammenhængende civilsamfundsstrategi er en del af svaret. Rigtigt udformet kan den angribe udfordringerne og skabe en omstilling, der er solidarisk, demokratisk og inkluderende.

Vi må skabe en ny velfærdsmodel, hvor borgerne løser samfundsmæssige opgaver i fællesskaber, der spiller sammen med det offentlige. Det giver mere og bedre velfærd.

Hvad betyder det konkret? Lad os tage et par eksempler.

Socialøkonomiske virksomheder
Det ene er socialøkonomiske virksomheder. Cirka 750.000 i den arbejdsdygtige alder er ikke på arbejdsmarkedet, og dertil kommer mange flygtninge. De skal alle have hjælp på mange måder – uddannelse, rehabilitering, et rummeligt arbejdsmarked, god integrationspolitik og så videre. Men det er ikke nok. Vi skal også have socialøkonomien eller 'det tredje arbejdsmarked' til at blomstre.

Det skal bygge på et bredt produktionsbegreb, helt fra produktion af varer til markedet og til meningsfulde aktiviteter i forhold til lokalområdets behov. Socialt, miljømæssigt og så videre. Det handler ikke kun om produktion, men også om den værdi, at alle har et meningsfuldt hverdagsliv sammen med andre. Med nyttige opgaver, der giver dem anerkendelse som medborgere, der bidrager til fællesskabet.

For nogle kan det primært blive et givende sted at være, for andre kan det blive et springbræt til at komme videre med uddannelse og lønarbejde. Målgruppen er borgere, hvis muligheder på arbejdsmarkedet er vanskelige eller udsigtsløse.

Det kan ikke fungere på markedsvilkår, det kræver lidt økonomisk støtte. Men der kommer så en gevinst, når lokalsamfundet blomstrer op, når miljøet forbedres, og når udsatte og ensomme mennesker får et langt bedre liv. Det forudsætter en folkelig forankring. Man skal kunne se, at det er nyttigt og relevant og ikke konkurrenceforvridende eller meningsløst.

Og det er ikke fata morgana. Der er så forskellige eksempler som for eksempel Skovsgaard Hotel, Café Kaffegal, Place de Bleu og TV-Glad. Det skal vi have meget mere af. Hidtil har støtte og opbakning til den slags været usikker og skæv, og Venstreregeringen har endda nedlagt Rådet for socialøkonomiske virksomheder og Socialøkonomisk Vækstcenter.

Utilfredse borgergrupper
Et andet eksempel er udviklingen af dialog med borgere, som er utilfredse med eksempelvis en kommunes service og slutter sig sammen for at blive hørt.

Gruppen "Hovsa, Holbæk" er et eksempel. Den startede på Facebook af borgere, der var afhængige af kommunens ydelser. De oplevede dårlig sagsbehandling i blandt andet Jobcenteret, og at der var et mønster af grænsesøgende praksis, som gruppen fortalte om i pressen.

Det skabte kontakt til den ansvarlige lokalpolitiker og jobcenterchefen. Kommunen ændrede praksis og de sidste halvandet år har borgergruppen været inviteret til fast dialog med politiske og administrative ledere, og kommunen inddrager borgerne mere i sagsbehandlingen. Gruppen har selv etableret en bisidderordning for at styrke dialogen i de enkelte sager.

Sådanne organisationer og netværk kan fremover blive et stærkt element i civilsamfundet – styrket af de sociale medier – og selvom de kan opleves besværlige af kommunen, så er det er en del af demokratiet, og ofte er der god grund til, at de reagerer. Vi skal hilse dem velkommen og skabe dialogen med dem.

 

debat@altinget.dk