Selveje Danmark: Bredt politisk flertal bør fordele reserven
DEBAT: Nedlæggelsen af satspuljen efterlod mange organisationer i kaotisk ingenmandsland, fordi der ikke rettidigt var et alternativ parat, og der er nu brug for en langsigtet politisk plan for dens afløser, skriver branchedirektør i Selveje Danmark.
Af Jon Krog
Branchedirektør, Selveje Danmark
Det civile engagement og innovationskraft i selvejende organisationer har gennem årtier banet vejen for mange af de velfærdstilbud, vi har i dag.
Det er sket både i regi af frivillige, sociale organisationer, der bidrager med støtte og rådgivningstilbud til udsatte borgere uden visitation, og i regi af organisationer, der leverer visiterede ydelser til udsatte borgere.
En stor del af den udvikling har gennem de seneste år været understøttet af satspuljen. Men nu er den væk og erstattet af 'reserven', hvilket rejser en lang række centrale spørgsmål. Spørgsmål, der alle af hensyn til hele området kræver en hurtig afdækning.
Plads til både drift og udvikling
For Selveje Danmark er det afgørende, at udmøntningen af reserven og de midler, der i øvrigt afsættes på finansloven, sikrer den rette balance mellem tilskud til udvikling og langsigtet drift.
Der vil næppe være mange, der er uenige i det synspunkt, men i det ligger også et dilemma, for hvordan foretages prioriteringen mellem udvikling og drift over tid? Alt, der udvikles, kan jo ikke efterfølgende sikres driftsmidler.
Her kunne det være nærliggende at kigge mod den Sociale Investeringsfond, der allerede har udviklet en model for projekters grader af livsduelighed fra den gode idé til det implementerings- og skaleringsklare projekt.
Der skal skabes en model, som sikrer at de bæredygtige projekter, der skaber dokumenteret social og økonomisk merværdi, over tid flytter ind på finansloven.
Udmøntningen af reserven bør ske på baggrund af et bredt politisk flertal, der kan bidrage til at sikre en langsigtet forankring af en ny model, hvor det politiske ejerskab sikres.
Den bermudatrekant, som nedlæggelsen af satspuljen efterlod mange organisationer i grundet et manglende rettidigt alternativ, har vi ikke brug for at opleve igen.
Regeringen bør lade sig inspirere af nabolande
Det er for Selveje Danmark ikke så afgørende at sondre mellem forskellige aktører på området. Typisk er de forskelle, der fremhæves, mere et resultat af de rammevilkår, organisationerne har end noget andet.
Det centrale er derimod de mennesker, for hvem indsatser på det sociale område er vigtige. Derfor er det også vigtigt, at alle civilsamfundsaktører på det frivillige og sociale område inddrages i dette arbejde.
Selveje Danmark har længe haft en national samarbejdsaftale mellem regering, KL og det selvejende velfærdsområde på ønskelisten.
En aftale, der netop vil kunne bidrage til at sikre, at der opnås større fælles forståelser for centrale begreber som kvalitet, mangfoldighed, ansvarlig anvendelse af offentlige midler, gennemsigtighed med mere.
Det vil lige præcis være i et sådant aftalerum og med de fælles forståelser, at en model for den kommende reserve kan drøftes.
Selveje Danmark har i 2014 dannet et netværk for det selvejende velfærdsområde med vores søsterorganisationer i Norge og Sverige.
I begge lande har man indgået sådanne nationale samarbejdsaftaler, og vi synes i høj grad, at det vil være givende, at regeringen lod sig inspirere heraf.
Lene Toft Johnsen: Tryghedsgruppen skal være med til at fastholde lysten til frivillighed
Johannes van den Heuvel: Trygfonden skal tvinges ind i det digitale årtusinde
