Røde Kors: Frivilligråd skal arbejde for bedre rammer for frivillige
DEBAT: Vi har behov for et stærkt Frivilligråd, der udfordrer politikerne og udvikler politiske ambitioner for civilsamfundet og sikrer en rimelig grundfinansiering. Det vil jeg gerne bidrage til og stiller derfor op til Frivilligrådet, skriver Anders Ladekarl.
Af Anders Ladekarl
Generalsekretær, Dansk Røde Kors
Hver dag løfter det frivillige Danmark udsatte mennesker ind i fællesskaber og ud af nød eller ensomhed ved hjælp af frivillighedens unikke evne til at skabe bånd mellem mennesker. Det styrker sammenhængskraften i samfundet og udgør en stor værdi i sig selv.
Derfor er jeg også glad for, at regeringen med støtte fra satspuljepartierne har vedtaget en ny civilsamfundsstrategi, der skal styrke civilsamfundet og gøre det lettere at være frivillig. Som et led i dette skal Frivilligrådet styrkes ved blandt andet at lade de frivillige foreninger selv vælge 8 ud af rådets 12 medlemmer.
Frivilligrådet skal stille krav og kritiske spørgsmål
Fundamentet i civilsamfundet er vores frivillige ildsjæle, og hvis vi fortsat vil nyde gavn af deres engagement, kræver det, at vi skaber de bedste rammer, for at de kan engagere sig. Derfor er der behov for et stærkt Frivilligråd, der ikke står tilbage for klart at kommunikere civilsamfundets behov og stille krav og kritiske spørgsmål til politikerne.
Der synes at være bred politisk enighed om, at civilsamfundet er vigtigt for Danmark, og at civilsamfundet skal spille en endnu større rolle i fremtidens velfærdssamfund. Det er som udgangspunkt godt, men det kan blive bedre.
For det første er der mange politiske skåltaler, men for langt mellem handlingerne. Jeg er enig i, at civilsamfundet kan spille en større rolle, for det har til alle tider været civilsamfundet, som har bidraget til innovative sociale løsninger på velfærdssamfundets sociale udfordringer. Men hvis vi skal løfte mere, skal vi også have bedre rammevilkår.
Mange frivillige organisationer oplever i dag at være meget udfordret på grundfinansieringen, og de må, for at kunne drifte essentielle kerneaktiviteter, jagte projektmidler ved at opfinde nye projekter eller hælde gammel vin på nye flasker.
Det er ingen tjent med. Det går ud over vores reelle innovationsevne og skaber usikkerhed om aktiviteter, som vi ved har en positiv betydning for udsatte mennesker.
For det andet kan civilsamfundet noget andet end det offentlige. I samarbejde kan vi skabe sammenhæng og synergier til gavn for de udsatte mennesker, der trænger til en hånd. Men det skal ske med gensidig respekt for hinandens forskelligheder og roller – civilsamfundet skal ikke være en brik i kommunale besparelser.
Sådan skal et nyt og styrket Frivilligråd tage fat
Jeg peger på tre konkrete områder, som jeg mener, et nyt og styrket Frivilligråd skal tage fat i:
- Det skal være nemt at være frivillig og engagere sig – vi skal have fjernet alle barrierer og bureaukratiske krumspring
- Der skal være bedre grundfinansiering til et uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund
- Vi skal sikre lokal forankring og lokale løsninger og samarbejde – vi skal ikke have en national styring, men skabe incitamenter til og understøttelse af lokale samarbejder mellem organisationer, kommuner og erhvervslivet
Vi har allerede et velfungerende og mangfoldigt civilsamfund i Danmark. Derfor skal vi også være ambitiøse, når vi sætter nye mål. Jeg mener, at vi bør have den ambition, at vi i Danmark skal have verdens bedste civilsamfund. Det kræver et stærkt Frivilligråd, og det vil jeg gerne bidrage til.
Morten Goll: Tvangsdeportationer og flygtningestramninger er en tragedie
Debat: Folkeoplysningsudvalgene har brug for ildsjæle og synlighed
